New age

Betegnelsen new age henviser til en bevægelse opstået i sidste del af det tyvende århundrede i den vestlige kultur, som er karakteriseret ved en individuel, eklektisk indgangsvinkel til spirituel søgning. New age har visse fællestræk med religioner under opbygning, men er for tiden et løst netværk af sprituelle ledere, healere og søgere.

Bevægelsen er mest synlig, hvor dens ideer bliver sat til salg - f.eks. i specielle boghandeler, musikafdelinger og new age-markeder. New age henviser således også til det markedssegment, hvor der sælges materiale til bevægelsens medlemmer.

Definitioner

Der er ingen formel eller klar grænse for, hvornår man er medlem af en new age-gruppe. Man kan opfattes som new age-tilhænger, hvis man opsamler mange forskelligrettede skoler og praksisser, hvorpå man sammensætter sin egen tro og praksis ud fra de erfaringer, man har gjort sig.

New age-medlemmer følger som regel ikke en leder, men sammensætter deres egen spirituelle rejse baseret på materiale efter behov fra de mystiske traditioner under flere af verdens religioner, herunder shamanisme, neopaganisme og okkultisme.

De fleste new age praksisser og trosformer kan karakteriseres som en form for alternativ spiritualitet eller alternativ religion. Selv åbenlyse undtagelser, såsom alternativ medicin eller traditionel medicin har ofte en spirituel dimension, såsom konceptet af integrationen af krop, sind og ånd.

Eftersom new age som regel kun findes inden for en vestlig kontekst i den jødisk-kristne tradition, hvor positivismen er fremherskende, antyder ordet "alternative" (i forhold til religion og/eller videnskab) en kontrast til den dominerende tro. Mange new age ideer og praksisser indeholder derfor en eksplicit eller underforstået kritik af mainstream kristendom - for eksempel antyder vægten på meditation, at bøn og tro ikke er nok, og troen på reinkarnation, som ofte forekommer indenfor new age, udfordrer det kristne doktrin om et liv efter døden.

Tro

De følgende punkter er ofte forekommende i new age, men deles langt fra af alle new age-følgerne:

1. Alle mennesker, alt liv (og i det hele taget alt i universet) er spirituelt forbundet, idet det indgår i den samme energi. "Gud" er blot ét navn for denne energi.
2. Spirituelle væsner (f.eks. engle, nedstegne ledere, elementarvæsner, spøgelser og/eller ekstraterrestielle væsner eksisterer og vil hjælpe os, hvis vi vil lade dem gøre det.
3. Den menneskelige hjerne har store kræfter, som endda er i stand til at bryde naturlovene.
4. Ikke desto mindre er den underlagt visse spirituelle love, såsom princippet om årsag og virkning (karma).
5. Hvert individ har en rolle at udspille, fordi der er noget at lære. Noget af det vigtigste, man kan lære, er kærlighed.
6. Døden er ikke afslutningen. Der er blot liv i forskellige former. Livet efter døden er ikke nødvendigvis en straf men en lærdom, måske gennem reinkarnation og nær-død oplevelser.
7. Videnskab og spiritualitet går i sidste ende hånd i hånd. Nye opdagelser i videnskab (evolution, kvantemekanik, osv.) viser vejen til spirituelle principper, hvis blot de forstås rigtigt.
8. Ligesom hos større religioner er intuition eller "guddommelig vejledning" en bedre rettesnor end rationalisme, skepticisme eller videnskabelig metode. Vestlig videnskab tager fejl, når den forsømmer emner som parapsykologi, meditation og holitisk healing.
9. Alle religioner er dybest set den samme, uanset om de er østlige eller vestlige. Dogmer og religiøse identiteter er ikke så væsentlige.
10. Den kristne bibel opfattes af nogle, men ikke alle, som en vis og hellig bog. Der er mange væsentlige sandheder i bibelen, eller der henvises meget uklart til dem. Nogle siger f.eks. at Jesus var en avatar af Buddha.
11. Feminine former for spiritualitet, herunder feminine afbildninger af guddommelige, ses som undertrykt af patriarkalske bevægelser, som var fremherskende, da lærdommen oprindeligt blev nedskrevet. Det er netop i vor tid, at en feministisk renæssance er mulig og ønskelig.
12. Antikke civilisationer såsom Atlantis kan virkelig have eksisteret og efterladt bestemte monumenter (såsom pyramiderne, Stonehenge), hvis virkelige natur endnu ikke er blevet opdaget af mainstream historikere.
13. Der er ingen tilfældigheder. Alt har en spirituel betydning, og har spirituel lærdom for dig. Hvert menneske har en rolle her, og er aldrig et bestemt sted ved et rent tilfælde.
14. Det menneskelige sind har skjulte kræfter og evner, der har spirituel betydning. Drømme og spirituelle oplevelser er måder, hvorpå vore sjæle udtrykker sig.
15. Meditation, yoga, t'ai chi og andre østlige praksisser er generelt værdifulde.
16. Maden, du spiser, har en effekt på såvel dit sind som din krop. Det er normalt en god idé at spise frisk, økologisk mad og at være vegetar.
17. Hvert personligt forhold har potentiale til at være en hjælp i din spirituelle opvækst.
18. Vi lærer om os selv gennem forhold til andre mennesker, idet vi lærer, hvor vi har brug for at arbejde med os selv, og hvilke styrker vi kan bidrage med hos andre mennesker, så vi kan hjælpe dem i deres liv.
19. Alle forhold vil blive gentaget, indtil de er sunde, også selv om det måske vil tage flere liv.
20. Som sjæle, der søger en helhed, er vort mål til sidst at elske alle, vi kommer i kontakt med.

Underforståede antagelser

Efter navnet at dømme har new age-bevægelsen en fornemmelse af et nyt tusindårsrige. Således vil new age i teorien kunne spores til Zoroaster eller til bibelsk apokalyptisme. Selv om sådanne forventninger ofte genfindes i new age, er det overvejende tema dog mere mystisk end apokalyptisk.

Globalisering var og er et væsentligt socialt fænomen i det senere 20. århundrede og det tidlige 21. århundrede, hvor religiøs synkretisme er uundgåelig. New Age bevægelsen er eklektisk, idet nogle sammensætter kristne ideer med tro på mange guder eller gudinder, pantheisme, involverer aliens, reinkarnation, brug af psykoaktive medikamenter, og spirituelle trosformer fra andre geografiske områder. Bevægelsen kan også indeholde tro på, eller forsøg på at udføre, magi.

Selv om mange new age-udtryk leder tankerne mod østlige religioner, skal de ikke opfattes som identitiske med koncepterne og praksisserne for disse religioner. Antikke traditioner såsom hinduisme, taoisme og buddhisme kan næppe opfattes som new age-religioner. Det er i stedet new age-bevægelserne, der har "overtaget" mange af de østlige religioners ideer og indbygget dem i bevægelsernes egen tro og praksisser.

New age-følgere mener som regel ikke, at de modsiger traditionelle trossystemer. Nogle giver i stedet udtryk for, at de søger efter det ultimative sandheder i disse systemer, hvor de forsøger at adskille disse sandheder fra falsk tradition og dogmatik. Modsvarende hævder følgere af andre religioner ofte, at new age-bevægelserne har svage eller overfladiske forståelser af disse religioners koncepter, idet bevægelserne udelader det, der kan opfattes som "negativt" eller modsigende de vestlige værdier, og at new age bevægelsernes forsøg på religiøs synkretisme er svag eller selvmodsigende.

New age er synkretistisk i sin natur og har sine rødder i et mod-kulturelt fænomen. New age følgerne har en tendens til en relativistisk indgangsvinkel til sandheder, idet de ofte henviser til det vediske standpunkt om "en sandhed, men mange former". Dette er ikke blot et udtryk for personligt "valg" af spiritualitet, men også et udtryk for, at sandhed defineres af den enkelte og dennes opfattelse af sandhed.

Relativismen er ikke blot spirituel, men overføres også til fysiske teorier. Virkeligheden opfattes således som subjektiv, og new age-fænomener forventes således ikke at være gentagelige i videnskablig forstand, idet de antages kun at være synlige for den modtagelige. Telepati vil således ikke være mulig for en skeptiker, idet en skeptikers sind ikke er indrettet til at forvente, at fænomenet kan optræde.

I modsætning til videnskabelig metode ses det ikke som en fejl i den underliggende hypotese eller teori, hvis et forventet resultat ikke optræder. I stedet opfattes det som udtryk for, at man mangler viden om (skjulte) omstændigheder i forbindelse med forsøgene.

Medicin

Mange new age-tilhængere benytter også kosttilskud og alternativ medicin. Nogle få støtter sig udelukkende til new age-behandlinger, mens andre benytter dem i kombination med konventionel lægeassistance. Blandt ofte forekommende new age-teknikker findes naturmedicin, Ayurveda, akupunktur, homeopati, iridologi, aura-healing og krystalhealing.

Nogle new age-forfattere har postuleret, at fordi man "skaber sin egen virkelighed", kan denne tankegang overføres til sygdomme, idet forfatterne konkluderer, at sygdomme har metafysisk oprindelse, og derfor kan helbredes gennem evaluering af negative følelser og spirituelle holdninger.

Lægevidenskaben ser de fleste af new age-systemerne til behandling med ekstrem skepsis, og endda som kvaksalveri. Under videnskabelige test vil new age-behandlingssystemerne ikke nødvendigvis udvise demonstrerbar forbedring i forhold til lægevidenskabens standardteknikker, og nogle kan endda have skadelig effekt.

New age-behandlingens popularitet og dens kritik af konventionelle behandlingsmetoder har dog bidraget til, at læger i dag i højere grad viser forståelse for "hele" patientens behov i stedet for at fokusere på den specifikke sygdom. Denne indgangsvinkel, der kaldes "holistisk behandling" eller "holistisk medicin" vinder stadig frem, og konventionel medicin har anerkendt, at en patients mentale tilstand kan være vigtig for udfaldet af mange sygdomme, og har også været medvirkende til at udjævne forskellen i rollerne for læge og patient, og har gjort begge parter mere ligeværdige.

Kritikere af new age fortsætter dog med at pointere, at hvis ikke der findes en testprocedure, vil der ikke være nogen måde at adskille de teknikker, medicinske planter og livsstilsændringer, der virkelig har en effekt, fra de der ikke har nogen effekt eller måske endog er skadelige.