Placebo: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
mere....
Linje 1: Linje 1:
'''Placeboeffekten''' kaldes den iagttagelse, at når patienter får visse stoffer og metoder, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning, de kan alligevel føle sig bedre. Det klassiske eksempel er [[blindtest]]s, hvor nogle forsøgspersoner føler en markant og målbar bedring i deres tilstand, selvom de kun har fået kalktabletter, i stedet for den rigtige [[Medicin (lægemiddel)|medicin]] eller test-medicinen. Effekten er normalt midlertidig, og har ingen signifikant længerevarende indvirkning på reel biologiske sygdom, men er en psykisk effekt. Misbruget af placebomidler i klinisk praksis er ofte betragtet som uetisk vildledning af patienter, og kan føre til farlige situationer, hvor patienten tror de er rask og derfor undlader at søge rigtige behandling. På den anden hånd, er brugen af placebomidler en absolut og nødvendig betingelse for at udføre mange former for medicinsk forsøg, og brugen i forsøgssammenhæng betragtes som etisk forsvarligt, sålænge forsøgspersoner er underrettet på korrekt vis.
'''Placeboeffekten''' kaldes den iagttagelse, at når patienter får visse stoffer og metoder, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning, de kan alligevel føle sig bedre. Det klassiske eksempel er [[blindtest]]s, hvor nogle forsøgspersoner føler en markant og målbar bedring i deres tilstand, selvom de kun har fået kalktabletter, i stedet for den rigtige [[Medicin (lægemiddel)|medicin]] eller test-medicinen.
Hróbjartsson og Götzsches forskning i 2001 og 2004 viste at effekten er primært psykisk, og er normalt midlertidig, uden nogen signifikant længerevarende indvirkning på reel biologiske sygdom. Misbruget af placebomidler i klinisk praksis er ofte betragtet som uetisk vildledning af patienter, og kan føre til farlige situationer, hvor patienten tror de er rask og derfor undlader at søge rigtige behandling. Sådanne misbrug er også en hovedingrediens i mange former for [[kvaksalveri]]. På den anden hånd, er brugen af placebomidler en absolut og nødvendig betingelse for at udføre mange former for medicinsk forsøg, og brugen i forsøgssammenhæng betragtes som etisk forsvarligt, sålænge forsøgspersoner er underrettet på korrekt vis.

⚫
'''Nocebo'''. [[Nocebo-effekten]] er placebo-effektens modstykke. Nocebo-effekten kan få os til at føle mere syge, og i værste fald kan medføre stærke psykiske reactioner der kan påvirke helbredet alvorligt, f.eks. medføre hjerteanfald.

== Referencer ==
* Hrobjartsson A, Norup M. 2003. The use of placebo interventions in medical practice--a national questionnaire survey of Danish clinicians. ''Eval Health Prof.'' 26:153-165. PMID 12789709.
* Hrobjartsson A, Gotzsche P. 2001. Is the Placebo Powerless? An Analysis of Clinical Trials Comparing Placebo with No Treatment. ''N Engl J Med.'' 344:1594-602. PMID 11372012.
* Hrobjartsson A, Gotzsche P. 2004. Is the placebo powerless? Update of a systematic review with 52 new randomized trials comparing placebo with no treatment. ''J Intern Med.'' 256:91-100. PMID 15257721


⚫
'''Nocebo'''. [[Nocebo-effekten]] er placebo-effektens modstykke. Nocebo-effekten kan gøre os syge, og i værste fald medføre død.


==Se også==
==Se også==

Versionen fra 26. okt. 2006, 19:52

Placeboeffekten kaldes den iagttagelse, at når patienter får visse stoffer og metoder, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning, de kan alligevel føle sig bedre. Det klassiske eksempel er blindtests, hvor nogle forsøgspersoner føler en markant og målbar bedring i deres tilstand, selvom de kun har fået kalktabletter, i stedet for den rigtige medicin eller test-medicinen.

Hróbjartsson og Götzsches forskning i 2001 og 2004 viste at effekten er primært psykisk, og er normalt midlertidig, uden nogen signifikant længerevarende indvirkning på reel biologiske sygdom. Misbruget af placebomidler i klinisk praksis er ofte betragtet som uetisk vildledning af patienter, og kan føre til farlige situationer, hvor patienten tror de er rask og derfor undlader at søge rigtige behandling. Sådanne misbrug er også en hovedingrediens i mange former for kvaksalveri. På den anden hånd, er brugen af placebomidler en absolut og nødvendig betingelse for at udføre mange former for medicinsk forsøg, og brugen i forsøgssammenhæng betragtes som etisk forsvarligt, sålænge forsøgspersoner er underrettet på korrekt vis.

Nocebo. Nocebo-effekten er placebo-effektens modstykke. Nocebo-effekten kan få os til at føle mere syge, og i værste fald kan medføre stærke psykiske reactioner der kan påvirke helbredet alvorligt, f.eks. medføre hjerteanfald.

Referencer

  • Hrobjartsson A, Norup M. 2003. The use of placebo interventions in medical practice--a national questionnaire survey of Danish clinicians. Eval Health Prof. 26:153-165. PMID 12789709.
  • Hrobjartsson A, Gotzsche P. 2001. Is the Placebo Powerless? An Analysis of Clinical Trials Comparing Placebo with No Treatment. N Engl J Med. 344:1594-602. PMID 11372012.
  • Hrobjartsson A, Gotzsche P. 2004. Is the placebo powerless? Update of a systematic review with 52 new randomized trials comparing placebo with no treatment. J Intern Med. 256:91-100. PMID 15257721


Se også

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Placebo&oldid=933996"