Jupiters måner

Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket! Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen en bruger der glemte at signere

Planeten Jupiter har i skrivende stund (august 2005) 63 kendte måner, hvoraf næsten tre fjerdedele er opdaget siden 1999. I tabellen herunder står de i rækkefølge efter stigende afstand til Jupiter, og dermed også efter stigende omløbstid. I kategorien "Jupiters måner" kan man finde dem i alfabetisk rækkefølge.

Navn	Nr.	Opdaget	Gruppe	Diameter, i kilometer	Banehældning i fh. t. Jupiters ækv.	Omløbsbanens halve storakse, i kilometer	Omløbstid	Excentricitet
Metis	XVI	4. mar. 1979	Amalthea-gruppen	43,0	0	127 691	7t 4m 29,0s	0,0012
Adrastea	XV	8. jul. 1979		16,0 – 26,0	0	128 690	7t 9m 29,66s	0,0018
Amalthea	V	9. sep. 1892		134 – 262	0,36	181 995	11t 57m 22,67s	0,0046637841
Thebe	XIV	5. mar. 1979		90,0 – 110	0,9	221 900	16t 11m 16,8s	0,0177
Io	I	7. jan. 1610	De galileiske måner	3631 – 3660	0,05	421 700	1d 18t 27m 33,5s	0,0041
Europa	II	7. jan. 1610		3122	0,47	671 034	3d 13t 13m 42,042s	0,0094
Ganymedes	III	11. jan. 1610		5262	0,2	1 070 412	7d 3t 42m 33,376s	0,0011
Callisto	IV	7. jan. 1610		4821	0,21	1 882 709	16d 16t 32m 11,19s	0,0074
Themisto	XVIII	30. sep. 1975	(Ingen)	8,0	13,865	7 391 650	129d 19t 51m 46,0s	0,2006
Leda	XIII	11. sep. 1974	Himalia-gruppen	20,0	27,21	11 097 250	238d 19t 46m 33,6s	0,1854
Himalia	VI	3. dec. 1904		170	29,59	11 432 430	249d 17t 25m 26,0s	0,1443
Lysithea	X	6. jul. 1938		36,0	28,302	11 653 223	256d 23t 52m 48,0s	0,1132
Elara	VII	2. jan. 1905		86,0	30,66	11 683 120	257d 23t 38m 14,3s	0,1723
S/2000 J 11	—	5. dec. 2000		4,0	26	12 555 000	286d 22t 48m 0,0s	0,2484
Carpo	XLVI	9. feb. 2003	(Ingen)	3,0	55	16 989 000	1a 90d 20t 24m 0,0s	0,4297
S/2003 J 12	—	8. feb. 2003		1,0	135	17 582 000	1a 124d 6t 0m 0,0s	0,5095
Euporie	XXXIV	11. dec. 2001	Ananke-gruppen	2,0	132	19 304 000	1a 185d 11t 0m 0,0s	0,1432
S/2003 J 3	—	5. feb. 2003		2,0	112	20 221 000	1a 218d 15t 0m 0,0s	0,197
S/2003 J 18	—	6. feb. 2003		2,0	98	20 514 000	1a 231d 8t 0m 0,0s	0,0221
Orthosie	XXXV	11. dec. 2001		2,0	102	20 720 000	1a 257d 7t 26m 24,0s	0,2808
Euanthe	XXXIII	11. dec. 2001		3,0	124	20 797 000	1a 255d 5t 45m 36,0s	0,2321
Ananke	XII	28. sep. 1951		28,0	149,526	20 815 230	1a 248d 6t 26m 37,6s	0,3963
Harpalyke	XXII	23. nov. 2000		4,4	144	20 858 000	1a 258d 1t 0m 0,0s	0,2268
Praxidike	XXVII	23. nov. 2000		6,8	132	20 907 000	1a 260d 3t 0m 0,0s	0,2308
S/2003 J 16	—	6. feb. 2003		2,0	149	20 957 000	1a 251d 2t 38m 24,0s	0,2246
Iokaste	XXIV	23. nov. 2000		5,0×5,2	127	21 061 000	1a 266d 1t 12m 0,0s	0,216
Mneme	XL	6. feb. 2003		2,0	148	21 069 000	1a 254d 18t 57m 36,0s	0,2273
Hermippe	XXX	9. dec. 2001		4,0	149	21 131 000	1a 268d 15t 36m 0,0s	0,2096
Thelxinoe	XLII	9. feb. 2003		2,0	103	21 162 000	1a 262d 18t 0m 0,0s	0,2206
Helike	XLV	6. feb. 2003		4,0	121	21 263 000	1a 269d 12t 28m 48,0s	0,1558
Thyone	XXIX	11. dec. 2001		4,0	116	21 405 570	1a 274d 13t 15m 40,7s	0,2536
S/2003 J 15	—	6. feb. 2003		2,0	109	22 627 000	1a 322d 12t 28m 48,0s	0,191
Eurydome	XXXII	9. dec. 2001	Pasiphae-gruppen	3,0	143	22 865 000	1a 352d 1t 55m 12,0s	0,2759
Arche	XLIII	31. okt. 2002	Carme-gruppen	3,0	146	22 931 000	1a 358d 15t 36m 0,0s	0,2588
S/2003 J 17	—	8. feb. 2003		2,0	140	22 992 000	1a 251d 2t 38m 24,0s	0,2378
Pasithee	XXXVIII	11. dec. 2001		2,0	144	23 004 000	1a 354d 4t 33m 36,0s	0,2675
S/2003 J 10	—	6. feb. 2003		2,0	115	23 041 000	1a 351d 0t 0m 0,0s	0,4295
Chaldene	XXI	26. nov. 2000		3,8	120	23 100 000	1a 358d 10t 0m 0,0s	0,259
Isonoe	XXVI	23. nov. 2000		3,8	119	23 155 000	1a 361d 0t 0m 0,0s	0,2471
Erinome	XXV	23. nov. 2000		3,0	143	23 196 000	1a 363d 6t 0m 0,0s	0,2552
Kale	XXXVII	9. dec. 2001		2,0	133	23 217 000	1a 364d 5t 16m 48,0s	0,2599
S/2003 J 9	—	6. feb. 2003		1,0	135	23 384 000	2a 2d 18t 57m 36,0s	0,2632
Sponde	XXXVI	9. dec. 2001	Pasiphae-gruppen	2,0	112	23 487 000	2a 17d 20t 9m 36,0s	0,3121
Megaclite	XIX	25. nov. 2000		5,4	144	23 493 000	2a 22d 9t 0m 0,0s	0,4197
S/2003 J 5	—	6. feb. 2003	Carme-gruppen	4,0	118	23 495 000	2a 8d 5t 31m 12,0s	0,2478
S/2003 J 19	—	6. feb. 2003		2,0	141	23 533 000	2a 9d 22t 4m 48,0s	0,2556
S/2003 J 23	—	6. feb. 2003	Pasiphae-gruppen	2,0	138	23 563 000	2a 1d 22t 33m 36,0s	0,2714
Kalyke	XXIII	23. nov. 2000	Carme-gruppen	5,2	137	23 566 000	2a 11d 12t 0m 0,0s	0,2465
Eukelade	XLVII	5. feb. 2003		4,0	118	23 661 000	2a 15d 21t 21m 36,0s	0,2721
Carme	XI	30. jul. 1938		46,0	120,66	23 734 465	2a 16d 12t 11m 36,6s	0,3122
Taygete	XX	25. nov. 2000		5,0	141	23 800 000	2a 1d 21t 50m 0,0s	0,2525
S/2003 J 4	—	5. feb. 2003	Pasiphae-gruppen	2,0	99	23 930 000	2a 24d 17t 45m 36,0s	0,3618
Hegemone	XXXIX	8. feb. 2003		3,0	150	23 947 000	2a 9d 2t 24m 0,0s	0,3276
Cyllene	XLVIII	8. feb. 2003		2,0	116	23 951 000	2a 21d 10t 33m 36,0s	0,4116
Aoede	XLI	8. feb. 2003		4,0	113	23 981 000	2a 31d 0t 0m 0,0s	0,4322
Kore (måne)	XLIX	8. feb. 2003		2,0	139	24 011 000	2a 48d 16t 19m 12,0s	0,3351
Kallichore	XLIV	6. feb. 2003	Carme-gruppen	2,0	141	24 043 000	2a 34d 5t 31m 12,0s	0,264
Aitne	XXXI	9. dec. 2001		4,0	143	24 046 000	2a 30d 10t 48m 0,0s	0,3168
Autonoe	XXVIII	10. dec. 2001	Pasiphae-gruppen	4,0	121	24 046 000	2a 30d 10t 48m 0,0s	0,3168
Pasiphae	VIII	27. jan. 1908		60,0	143,04	24 094 770	2a 33d 13t 58m 7,6s	0,2953
Callirrhoe	XVII	6. okt. 1999		8,6	132	24 103 000	2a 28d 6t 0m 0,0s	0,2828
Sinope	IX	21. jul. 1914		38,0	146,66	24 214 390	2a 39d 6t 42m 43,1s	0,2468
S/2003 J 2	—	5. feb. 2003	(Ingen)	2,0	152	29 541 000	2a 249d 11t 45m 36,0s	0,2255

Opdagelse

Galileo Galilei fandt de første fire Jupitermåner i løbet af nogle få nætter i februar måned 1610, og disse måner kaldes under ét for de galileiske måner. Galilei tildelte månerne romertal i stedet for navne ligesom planeterne har; den måne vi i dag kalder Io blev kaldt Jupiter-I, Europa hed Jupiter-II, Ganymedes Jupiter-III og Callisto Jupiter IV. Dette system bruges den dag i dag, parallelt med de navne fra den græske mytologi som Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1975.

De næste fire århundreder opdagede man ni "nye" måner omkring Jupiter, samt fik et kort "glimt" af en tiende, Themisto, som dog "forsvandt" igen, da man ikke fik nok information om dens omløbsbane til at kunne spore den. Den blev "genopdaget" i 2000. Rumsonden Voyager 1 passerede Jupiter den 5. marts 1979, og ved dens hjælp opdagede man tre nye måner; Adrastea, Metis og Thebe. Inklusiv den forsvunde Themisto havde man nu observeret i alt 17 måner om Jupiter, og det tal forblev uændret indtil 1999, hvor man fandt hvad der nu kendes som jupitermånen Callirrhoe.

Da et hold astronomer under ledelse af Scott S. Sheppard og David C. Jewitt fra Hawaiis Universitet begynde at lede systematisk efter små måner omkring Jupiter, fandt de 10 "nye" måner indenfor knap to uger. De gentog succesen godt et år senere, og fandt denne gang yderligere 11 måner. I 2002 fandt de "kun" én hidtil ukendt måne, Arche, men da man fortsatte eftersøgningen i fem dage i februar 2003, fik man bekræftet intet mindre end 23 nye Jupitermåner!

Grupperinger

Efter Voyager-rumsonden kendte man formelt 16 Jupitermåner, plus den "forsvundne" Themisto, og disse 16 måner havde baner der naturligt inddelte dem i fire grupper, hvoraf de føromtalte galileiske måner er én gruppe, men de mange nyligt opdagede måner tegner et noget mere kompliceret billede. Med Themisto og Carpo som de eneste undtagelser kan Jupiters måner sorteres i seks grupper:

1. Amalthea-gruppen, der består af fire små måner i snævre kredsløb indenfor 200.000 kilometer fra Jupiters centrum.
2. De galileiske måner, med baneradier fra 400.000 til 2 millioner kilometer.
3. Himalia-gruppen; en gruppe af måner med næsten ens omløbsbaner, 11-12 millioner kilometer fra Jupiter.
4. Ananke-gruppens medlemmer ligger lidt mere spredt ca. 21 millioner kilometer fra Jupiter: Deres omløb er retrograde, dvs. de populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Jupiter, i øvrigt i relativt "stejle" vinkler i forhold til Jupiters ækvator.
5. Carme-gruppen er lidt mere samlet, men igen med retrograde omløb i stejle vinkler i forhold til Jupiters ækvator
6. Pasiphae-gruppen er en ikke særlig skarpt afgrænset gruppering for de alleryderste Jupitermåner.

Især Himalia-gruppen får nogle astronomer til at gætte på at månerne i visse grupper i virkeligheden er "brudstykker" af større himmellegemer der engang er enten kollideret eller revet i stykker af tidevandskræfterne i Jupiters tyngdefelt.

Med undtagelse af Thebe bærer alle Jupitermåner med retrograde omløb et navn der ender på bogstavet E.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: Jupiters måner

• Mars' måner
• Saturns måner
• Uranus' måner
• Neptuns måner
• Plutos måner