Spring til indhold

Nekhbet: Forskelle mellem versioner

298 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
indsat kilder
({{ibrug|~~~~}})
(indsat kilder)
{{kilder|dato=juni 2017}}
{{ibrug|[[Bruger:PerV|mvh Per (PerV)]] ([[Brugerdiskussion:PerV|diskussion]]) 11. jan 2018, 18:33 (CET)}}
[[Image:Egypt.Nekhbet.01.jpg|250px|thumb|Nekhbet med [[scepter]] og [[shen ring]].]]
{{Hiero|Nekhbet|<hiero>n:x-b-M22-t-mwt</hiero>|align=right|era=egypt}}
'''Nekhbet'''<ref>{{cite encyclopedia |year=2012 |title=Nekhbet |encyclopedia=Dictionary.com |publisher=Random House }}</ref> var en tidlig prædynastisk [[gud (højere væsen)|gudinde]] fra [[det gamle Egypten]]. Efter Egyptens forening blev hun gudinde for hele [[Øvre Egypten]].<ref name="Wilkinson">Wilkinson, Richard H. (2003). ''The Complete Gods and Goddesses of Ancient Egypt''. Thames & Hudson. pp. 213–214</ref>
 
Hun fremstilledes enten som en [[grib]] med den hvide krone på hovedet eller som en kvinde der i den ene hånd holder en [[Lotus (Nelumbo)|lotus]] og i den anden en [[ankh]]. Hun bliver ofte vist sammen med [[Nedre Egypten]]s gudinde [[Wadjet]], der fremstilles som en [[slange]], nogle gange med [[vinger]]. De to gudinder indgår i faraos titulatur under navnet nebti, der betyder "De to fruer". Som beskytter af Øvre Egypten kunne hun også symbolisere Øvre Egyptens hvide krone.
Som beskyttende gudinde optrådte hun også som fødselsgudinde, hvilket førte til at hun blev identificeret med [[Heket]]. Hun blev også identificeret med [[Ra]]s venstre øje, [[månen]], og således med [[Horus' øje|Horusøjet]]. I nye rige blev Nekhbet identificeret med [[Hathor]], og kunne siden, ligesom denne, optræde som soløjet.
 
Egypts ældste orakel var Nekhbets helligdommen i Nekheb, den oprindelige nekropolis eller den dødeby. Det var den ledsagende by til Nekhen, [[Egypten]]s religiøse og politiske hovedstad i slutningen af ​​Predynastiske periode (ca. 3200-3100 f.Kr.) og sandsynligvis også i den tidlige dynastiske periode (ca. 3100-2686 f.Kr.).<ref name="Wilkinson"/> Den oprindelige bosættelse på Nekhen-stedet stammer fra [[Naqada]] I eller de sene badariske kulturer. På sin højde, fra omkring 3400 f.Kr. havde Nekhen mindst 5.000 og muligvis så mange som 10.000 [[indbygger]]e.
Præstinderne af Nekhbet blev kaldt muu ([[mor|mødre]]) og havde beklædningsgenstande af egyptiske gribbefjer.
Nekhbet var det øvre Egyptens beskyttende guddom. Nekhbet og hendes nedreegyptiske modstykke [[Wadjet]] optrådte ofte sammen som "de to fruer".
 
I [[egyptens historie|Nye rige]] vistes gribben sammen med [[uræus]]en på den egyptiske kongelige hovedbeklædning kaldet en [[nemes]], med hvilke konger blev begravet. Uræus og grib er traditionelt fortolket som Wadjet og Nekhbet, men [[Edna R. Russmann]] har antydet, at de i denne sammenhæng repræsenterer [[Isis]] og [[Nephthys]], to store [[begravelse]]sgudinder, i stedet.<ref>Robins, Gay, Review of ''The Animal World of the Pharaohs'' and ''Choice Cuts: Meat Production in Ancient Egypt''. ''Journal of the American Oriental Society'', vol. 119, no. 1, (January–March 1999)</ref>
 
Nekhbet blev sædvanligvis afbildet svævende, med sine vinger spredt over det [[farao|konge]]lige billede og med to shen-symboler (der repræsenterer evig omringende [[beskyttelse]]), i sine [[klo|klør]].<ref name="Wilkinson"/> Som protektor for [[farao]] blev hun undertiden set som [[mor]] til det guddommelige aspekt af faraoen, og det var i dette henseende, at hun blev kaldt moder af moderen og den store hvide ko af nekheb.
I nogle sene tekster i [[Dødebogen]] kaldes Nekhbet for Faderens [[far (familie)|Far]], Moder af Mødre, som har eksisteret fra Begyndelsen.
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
48.129

redigeringer