Freddy Milton: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
Udvidet med nye oplysninger
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Freddy Milton.JPG|thumb|250px|Freddy Milton (2008)]]
[[Fil:Freddy Milton.JPG|thumb|250px|Freddy Milton (2008)]]
'''Freddy Milton Larsen''' (født [[18. april]] [[1948]]) er en dansk tegneserieskaber. Hans professionelle karriere startede i [[1972]], hvor han og broderen [[Ingo Milton]]s [[avisstribe]] ''Zenit'' begyndte at blive udgivet i [[Jyllands-Posten]].
'''Freddy Milton (Larsen)''' blev født den 18. april 1948 i Viborg, Danmark. Han er tegneserieskaber og bogforfatter, og han har arbejdet med ''Disney'' og ''Lantz'' figurer.


'''''Biografi'''''
I [[1974]] startede Milton [[fanzine]]t ''[[Carl Barks & Co.]]'', der hyldede [[Anders And]]-tegner og -forfatter [[Carl Barks]]. Året efter begyndte han at skrive [[Anders And]]-historier til det hollandske forlag Oberon, og i [[1980'erne]] arbejdede han på album med [[Søren Spætte]] og sin egen serie om dragefamilien [[Familien Gnuff|Gnuff]].


Efter som 5årig at have fået ''Carl Barks''' 10-siders drageflyver-historie læst højt vidste Milton, hvad han skulle stræbe efter senere i livet. Han var storforbruger af tegneserier i hele barndommen.
Fra [[1992]] til [[2000]] udkom Miltons store albumserie ''[[Dekalog over janteloven]]''.


I en alder af 12 lavede Milton en hyldest til Paul Murry, ''<nowiki/>'MM og Bjergbanen'''. Da han ændrede den i 2016 for at opfylde professionelle designkrav, blev han overrasket over, hvor få ændringer der var behov for. Historien var fra starten en perfekt udgave af ''Carl Fallbergs'' stil. Begge versioner kan læses på ''www.freddymilton.dk''
Siden [[2001]] er der udkommet seks album i serien ''[[Jomsvikingerne (tegneserie)|Jomsvikingerne]]''.

Dette websted har også en spalte på engelsk, og adskillige tegneserier kan her læses på engelsk, herunder mange Milton-album.

I 1972 lancerede Freddy og broderen Ingo en daglig stripserie ''Zenit'' i den regionale avis ''Jyllands-Posten,'' men distributøren ''Bulls Pressetjeneste'' fik den aldrig offentliggjort andetsteds, hvilket gjorde forsøget urentabelt.

Milton fik sin læreruddannelse i 1974, men var allerede da på vej mod den ​​internationale tegneserieverden. I et studiojob hos ''Semic Press'' i Sverige 1974-76 tilbragte han det meste af sin tid med at ombryde avisstriber til hæfte-udgivelsesformat. Han fandt også tid til at lave ''Hairlock Shomes'', en komisk parodiserie til de skandinaviske udgaver af ''Seriemagasinet''.

Hans første episke fabeldyrshistorie var en 32-siders Anders And historie ''Det store nys'', skrevet og tegnet i midten af ​​70'erne. Han lavede den på eget initiativ som en hyldest til Barks, men den lokale Disney franchise udgiver ''Gutenberghus'' ønskede ikke at betale for en så lang historie. De foretrak kortere historier.

Milton fik tilladelse af redaktøren til at lave serien med egne figurer, men Gutenberghus syntes alligevel resultatet kom for tæt på Anders And-designet, så de stoppede forlaget i at fortsætte, men det var alligevel ikke meningen det skulle blive en løbende serie.

Det værste var, at Milton blev sortlistet og forhindret i at arbejde med Disney-figurer i Skandinavien. Senere blev Det store nys trykt i Holland, og 40 år senere tilmed i USA og andre lande.

Heldigvis kom Milton i kontakt med det hollandske multitalent ''Daan Jippes'', og bekendtskabet bar frugt. Jippes var freelance artdirector hos ''Oberon bv''. udgiver Disney-tegneserierne i Holland, og Milton og Jippes producerede ca. 20 10-siders historier sammen over de næste 5 år, indtil Daan Jippes immigrerede til Californien for at arbejde i tegnefilmstudioer. Mange af disse 10siders serier blev senere genoptrykt i amerikanske og europæiske tegneseriemagasiner. Milton fortsatte arbejdet med det hollandske Disneyforlag i resten af ​​århundredet. En liste over hans arbejde med Disney-ænderne er samlet på ''I.N.D.U.C.K.S.''

Efter en arbejdsrunde sammen i Viborg lavede Jippes og Milton en artikel ''Doing the Barks Way''. Den er senere blevet genoptrykt i Egmont's ''Barks Library'' samt Miltons erindringsbog ''The Boy Who Loved Carl Barks.''

Samtidig i 1970'erne udsendte Milton fanzinet ''Carl Barks & Co,'' der startede med et komplet skandinavisk Barks-indeks og med artikler og analyser af antropomorfe tegneserier og animerede film. ''Mike Barrier's Funnyworld'' var en inspiration til dette initiativ. Adspurgt i 70erne om planerne udtalte Milton, at han ville holde bladet i gang så længe Barks levede. Han gjorde det, og det sidste nummer 26 blev udgivet i 2000. Bladet indeholdt også breve fra Carl Barks.

Da Barks besøgte Europa i 1994 blev han spurgt, om der var nogen i Danmark han gerne ville træffe, og Barks svarede: 'Ja, jeg vil gerne møde Freddy Milton'.

Efter dette besøg offentliggjorde Milton et nummer af Carl Barks & Co på engelsk, der dækkede Barks' besøg i Europa med bidrag fra korrespondenter over hele Europa.

Milton udgav også et artzine, ''Sejd'', med bidrag fra lokale tegneseriefolk samt internationale tegneserietegnere. 13 hæfter blev offentliggjort mellem 1973 og 1979.

I 1977 fik Milton mulighed for at arbejde for det danske forlag Interpresse med to albums med ''Søren Spætte'', ''Klatten Kommer'' og ''Lykkevandet''. Milton sagde: 'Jeg følte mig som Carl Barks, da han udviklede tegnefilmfigurer til en mere kompleks præsentation i tegneseriemediet'.

Interpresse arbejdede sammen med Semic Press, der ejede de skandinaviske og hollandske rettigheder til Lantz tegneserierne, og albummene blev videreført i månedsbladet med historier, der senere blev sat sammen og udgivet i en mere varig 48-siders albumform. Milton fik også sin egen dyreserie ''Familien Gnuff'' placeret i Søren Spætte bladet. Alt i alt blev der lavet 5 samlinger i albumlængde af Søren Spætte materiale og lige så mange med Miltons drageserie, Familien Gnuff.

Da ''Fantagraphics'' redaktør ''Kim Thompson'' (med danske rødder) begyndte at udgive bladet ''Critters'' (1985-1990) med antropomorfe tegneserier, fik Milton et nyt sted til sine drageserier. Kim ville også gerne have præsenteret Miltons Søren Spætte historier (tegneserieekspert ''Dwight Decker'' udtalte: 'Woody Woodpecker har aldrig set bedre ud'), men han havde ikke råd til merchandising rettighederne, der indgår i en sådan kontrakt. Han sagde: 'Jeg kunne have gravet albumrettighederne ud, hvis jeg havde kontaktet Lantz personligt, men før jeg tog mig sammen til at gøre det, var Lantz gået til de evige tegneborde i himlen'.

Milton offentliggjorde desuden en serie på 11 albums, der viser en karikeret vinkel på livet i årene op til 2000 tegnet i en semi-realistisk stil, ''Dekalog over Janteloven''. Det var en forløber for Miltons senere karriere som bogforfatter.

I halvfjerdserne lavede Milton en komisk vikingeserie inspireret af en ide udtænkt i samarbejde med den danske scene komiker ''Jesper Klein.'' Jyllands-Posten løb fra et løfte om at trykke serien, så den blev aldrig offentliggjort, men i 2001 begyndte Milton at udgive en nytegnet version ''Jomsvikingerne'' med 7 albums trykt frem til 2011, da albumpublicering ikke længere var rentabel i Danmark.

Omkring 2007 delte Milton studio med sin ven Jussi Adler-Olsen, som senere blev en internationalt berømt forfatter. Da han arbejdede der, sad Freddy og lavede sine album tegneserier, og Jussi drillede Freddy ved at spørge ham: 'Hvornår skriver du så en bog, Freddy?' Efter at have gentaget det nogle gange begyndte Freddy at skrive en fantasybog, ''Questland'' om en computerspil-avatar, der falder ud af sit spil og genfødes i en helt ny verden - vores verden. Bogen blev godt modtaget, og Freddy Milton opdagede at hans trang til at fortælle kunne fungere i mere komplekse historier uden illustrationer. Siden da har Milton holdt sig til romanformatet.

'''''Bibliografi'''''

''(Miltons arbejde med Anders And kan ses under 'inducks')''

''Poloserien:''

'Historien om en sten'

'Vagn i viking'

'Pest blandt mennesker'

''Søren Spætte:''

'Klatten Kommer'

'Lykkevandet'

'Rejsen til Ramashanka'

'Opstand i Storskoven'

'Det gamle træ'

''Familien Gnuff:''

'Ballade i Nørregade'

'Den store Teknokrak'

'Graffiti-mesteren'

'Gribedyrets hemmelighed'

'Truslen fra kæmpetræerne'

'Superstjernen'

'Med ballon til Nordpolen'

'Gammel kærlighed…'

'Poltergeisterne'

'Storeglams kur'

'Gnips 100 års fødselsdag'

'Genfærdet fra Roxy'

'Det sidste eventyr'

Kampen om Hakketårn'

'Den ulyksalige Dimitrius'

'Jul i juli'

'Ultramax'

'Dæmonen fra Dysterdyb'

''Villiams Verden:''

'Villiams Verden'

'Villiams anden verden'

''Dekalog over Janteloven:''

'Hitlers Krig – i det nye Europa'

'Snehvide møder King Kong – i Gyngemosen'

'C-holdet – i Totalturneringen'

'Fælleskorps Dannevirke'

'Broen mellem øst og vest'

'Rottefængeren fra Høng'

'Dybbøl Mølle maler…'

'Knud og Signe i Japan'

'Tør du undvære 'Livskraft'?'

'Den gamle gartner'.

''Supplementsbind:''

'Venus fra Maglemosen'

''Spillebøger:''

'Hvem dræbte Koch-Robin?'

'Drøje dage i job-junglen'

'Rig eller ærlig?'

'Jagten på den vise Sten'

'Video eller virkelighed'

'Da landet forsvandt'

'Bag regnbuen'

'Sort hul'

'Onkel Skipper'

'Den store Mumbo Jumbo krise'

''Musebogen:''

'Musene fra Rynkeby Præstegård'

'En familiehistorie'

'Musemor fortæller'

'Musefars historie'

''Broder Benedikt:''

Broder Benedikts beretning

Broder Benedikts byggeri

''Jomsvikingerne:''

'Svend, Knud og Valdemar'

'Harald Blåtand'

'Solvognen'

'Guldhornene'

'Jelling Stenen'

'Poppos Jernbyrd'

'Dannevirke'

''Bøger:''

'Questland'

'Questland – Prinsen og taberen'

'Amalie og skytsånden'

'Sasjas sidste chance'

'Mathias og undergangen'

'Randis rastløshed'

'Autisten'

'Fort Europa'

'Dania og Rød Front'

'Pamfilius – Silver Cross'

'13 uger – en kærlighedshistorie'

'Kilroy United'

'Pamfilius – Spøgelsesjægerne'

'Svinefælden'

'3 dage – en mordhistorie'

'Algernon'

''Selvbiografi:''

'Drengen der elskede Carl Barks'

Man kan læse mere om bøgerne og bestille dem på

www.questland.org


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 25. jan. 2018, 15:54

Freddy Milton (2008)

Freddy Milton (Larsen) blev født den 18. april 1948 i Viborg, Danmark. Han er tegneserieskaber og bogforfatter, og han har arbejdet med Disney og Lantz figurer.

Biografi

Efter som 5årig at have fået Carl Barks' 10-siders drageflyver-historie læst højt vidste Milton, hvad han skulle stræbe efter senere i livet. Han var storforbruger af tegneserier i hele barndommen.

I en alder af 12 lavede Milton en hyldest til Paul Murry, 'MM og Bjergbanen'. Da han ændrede den i 2016 for at opfylde professionelle designkrav, blev han overrasket over, hvor få ændringer der var behov for. Historien var fra starten en perfekt udgave af Carl Fallbergs stil. Begge versioner kan læses på www.freddymilton.dk

Dette websted har også en spalte på engelsk, og adskillige tegneserier kan her læses på engelsk, herunder mange Milton-album.

I 1972 lancerede Freddy og broderen Ingo en daglig stripserie Zenit i den regionale avis Jyllands-Posten, men distributøren Bulls Pressetjeneste fik den aldrig offentliggjort andetsteds, hvilket gjorde forsøget urentabelt.

Milton fik sin læreruddannelse i 1974, men var allerede da på vej mod den ​​internationale tegneserieverden. I et studiojob hos Semic Press i Sverige 1974-76 tilbragte han det meste af sin tid med at ombryde avisstriber til hæfte-udgivelsesformat. Han fandt også tid til at lave Hairlock Shomes, en komisk parodiserie til de skandinaviske udgaver af Seriemagasinet.

Hans første episke fabeldyrshistorie var en 32-siders Anders And historie Det store nys, skrevet og tegnet i midten af ​​70'erne. Han lavede den på eget initiativ som en hyldest til Barks, men den lokale Disney franchise udgiver Gutenberghus ønskede ikke at betale for en så lang historie. De foretrak kortere historier.

Milton fik tilladelse af redaktøren til at lave serien med egne figurer, men Gutenberghus syntes alligevel resultatet kom for tæt på Anders And-designet, så de stoppede forlaget i at fortsætte, men det var alligevel ikke meningen det skulle blive en løbende serie.

Det værste var, at Milton blev sortlistet og forhindret i at arbejde med Disney-figurer i Skandinavien. Senere blev Det store nys trykt i Holland, og 40 år senere tilmed i USA og andre lande.

Heldigvis kom Milton i kontakt med det hollandske multitalent Daan Jippes, og bekendtskabet bar frugt. Jippes var freelance artdirector hos Oberon bv. udgiver Disney-tegneserierne i Holland, og Milton og Jippes producerede ca. 20 10-siders historier sammen over de næste 5 år, indtil Daan Jippes immigrerede til Californien for at arbejde i tegnefilmstudioer. Mange af disse 10siders serier blev senere genoptrykt i amerikanske og europæiske tegneseriemagasiner. Milton fortsatte arbejdet med det hollandske Disneyforlag i resten af ​​århundredet. En liste over hans arbejde med Disney-ænderne er samlet på I.N.D.U.C.K.S.

Efter en arbejdsrunde sammen i Viborg lavede Jippes og Milton en artikel Doing the Barks Way. Den er senere blevet genoptrykt i Egmont's Barks Library samt Miltons erindringsbog The Boy Who Loved Carl Barks.

Samtidig i 1970'erne udsendte Milton fanzinet Carl Barks & Co, der startede med et komplet skandinavisk Barks-indeks og med artikler og analyser af antropomorfe tegneserier og animerede film. Mike Barrier's Funnyworld var en inspiration til dette initiativ. Adspurgt i 70erne om planerne udtalte Milton, at han ville holde bladet i gang så længe Barks levede. Han gjorde det, og det sidste nummer 26 blev udgivet i 2000. Bladet indeholdt også breve fra Carl Barks.

Da Barks besøgte Europa i 1994 blev han spurgt, om der var nogen i Danmark han gerne ville træffe, og Barks svarede: 'Ja, jeg vil gerne møde Freddy Milton'.

Efter dette besøg offentliggjorde Milton et nummer af Carl Barks & Co på engelsk, der dækkede Barks' besøg i Europa med bidrag fra korrespondenter over hele Europa.

Milton udgav også et artzine, Sejd, med bidrag fra lokale tegneseriefolk samt internationale tegneserietegnere. 13 hæfter blev offentliggjort mellem 1973 og 1979.

I 1977 fik Milton mulighed for at arbejde for det danske forlag Interpresse med to albums med Søren Spætte, Klatten Kommer og Lykkevandet. Milton sagde: 'Jeg følte mig som Carl Barks, da han udviklede tegnefilmfigurer til en mere kompleks præsentation i tegneseriemediet'.

Interpresse arbejdede sammen med Semic Press, der ejede de skandinaviske og hollandske rettigheder til Lantz tegneserierne, og albummene blev videreført i månedsbladet med historier, der senere blev sat sammen og udgivet i en mere varig 48-siders albumform. Milton fik også sin egen dyreserie Familien Gnuff placeret i Søren Spætte bladet. Alt i alt blev der lavet 5 samlinger i albumlængde af Søren Spætte materiale og lige så mange med Miltons drageserie, Familien Gnuff.

Da Fantagraphics redaktør Kim Thompson (med danske rødder) begyndte at udgive bladet Critters (1985-1990) med antropomorfe tegneserier, fik Milton et nyt sted til sine drageserier. Kim ville også gerne have præsenteret Miltons Søren Spætte historier (tegneserieekspert Dwight Decker udtalte: 'Woody Woodpecker har aldrig set bedre ud'), men han havde ikke råd til merchandising rettighederne, der indgår i en sådan kontrakt. Han sagde: 'Jeg kunne have gravet albumrettighederne ud, hvis jeg havde kontaktet Lantz personligt, men før jeg tog mig sammen til at gøre det, var Lantz gået til de evige tegneborde i himlen'.

Milton offentliggjorde desuden en serie på 11 albums, der viser en karikeret vinkel på livet i årene op til 2000 tegnet i en semi-realistisk stil, Dekalog over Janteloven. Det var en forløber for Miltons senere karriere som bogforfatter.

I halvfjerdserne lavede Milton en komisk vikingeserie inspireret af en ide udtænkt i samarbejde med den danske scene komiker Jesper Klein. Jyllands-Posten løb fra et løfte om at trykke serien, så den blev aldrig offentliggjort, men i 2001 begyndte Milton at udgive en nytegnet version Jomsvikingerne med 7 albums trykt frem til 2011, da albumpublicering ikke længere var rentabel i Danmark.

Omkring 2007 delte Milton studio med sin ven Jussi Adler-Olsen, som senere blev en internationalt berømt forfatter. Da han arbejdede der, sad Freddy og lavede sine album tegneserier, og Jussi drillede Freddy ved at spørge ham: 'Hvornår skriver du så en bog, Freddy?' Efter at have gentaget det nogle gange begyndte Freddy at skrive en fantasybog, Questland om en computerspil-avatar, der falder ud af sit spil og genfødes i en helt ny verden - vores verden. Bogen blev godt modtaget, og Freddy Milton opdagede at hans trang til at fortælle kunne fungere i mere komplekse historier uden illustrationer. Siden da har Milton holdt sig til romanformatet.

Bibliografi

(Miltons arbejde med Anders And kan ses under 'inducks')

Poloserien:

'Historien om en sten'

'Vagn i viking'

'Pest blandt mennesker'

Søren Spætte:

'Klatten Kommer'

'Lykkevandet'

'Rejsen til Ramashanka'

'Opstand i Storskoven'

'Det gamle træ'

Familien Gnuff:

'Ballade i Nørregade'

'Den store Teknokrak'

'Graffiti-mesteren'

'Gribedyrets hemmelighed'

'Truslen fra kæmpetræerne'

'Superstjernen'

'Med ballon til Nordpolen'

'Gammel kærlighed…'

'Poltergeisterne'

'Storeglams kur'

'Gnips 100 års fødselsdag'

'Genfærdet fra Roxy'

'Det sidste eventyr'

Kampen om Hakketårn'

'Den ulyksalige Dimitrius'

'Jul i juli'

'Ultramax'

'Dæmonen fra Dysterdyb'

Villiams Verden:

'Villiams Verden'

'Villiams anden verden'

Dekalog over Janteloven:

'Hitlers Krig – i det nye Europa'

'Snehvide møder King Kong – i Gyngemosen'

'C-holdet – i Totalturneringen'

'Fælleskorps Dannevirke'

'Broen mellem øst og vest'

'Rottefængeren fra Høng'

'Dybbøl Mølle maler…'

'Knud og Signe i Japan'

'Tør du undvære 'Livskraft'?'

'Den gamle gartner'.

Supplementsbind:

'Venus fra Maglemosen'

Spillebøger:

'Hvem dræbte Koch-Robin?'

'Drøje dage i job-junglen'

'Rig eller ærlig?'

'Jagten på den vise Sten'

'Video eller virkelighed'

'Da landet forsvandt'

'Bag regnbuen'

'Sort hul'

'Onkel Skipper'

'Den store Mumbo Jumbo krise'

Musebogen:

'Musene fra Rynkeby Præstegård'

'En familiehistorie'

'Musemor fortæller'

'Musefars historie'

Broder Benedikt:

Broder Benedikts beretning

Broder Benedikts byggeri

Jomsvikingerne:

'Svend, Knud og Valdemar'

'Harald Blåtand'

'Solvognen'

'Guldhornene'

'Jelling Stenen'

'Poppos Jernbyrd'

'Dannevirke'

Bøger:

'Questland'

'Questland – Prinsen og taberen'

'Amalie og skytsånden'

'Sasjas sidste chance'

'Mathias og undergangen'

'Randis rastløshed'

'Autisten'

'Fort Europa'

'Dania og Rød Front'

'Pamfilius – Silver Cross'

'13 uger – en kærlighedshistorie'

'Kilroy United'

'Pamfilius – Spøgelsesjægerne'

'Svinefælden'

'3 dage – en mordhistorie'

'Algernon'

Selvbiografi:

'Drengen der elskede Carl Barks'

Man kan læse mere om bøgerne og bestille dem på

www.questland.org

Eksterne henvisninger

ForfatterSpire
Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi