Tartu: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
udbygger/elaborating
Opdaterer folketal efter en wp
Linje 19: Linje 19:
|år = Omkring 1000-tallet
|år = Omkring 1000-tallet
|indbygtype1 = Indbyggertal
|indbygtype1 = Indbyggertal
|indbyg1= 93,687
|indbyg1= 99,429
|indbyg1år = 2016
|indbyg1år = 2018
|indbyg1areal = 38.8
|indbyg1areal = 38.8
|indbyg1tæthed = 2,414
|indbyg1tæthed = 2,562
|indbygtype2 =
|indbygtype2 =
|indbyg2=
|indbyg2=
Linje 38: Linje 38:
[[Fil:tartu university christmas.jpg|thumb|left|Tartu Universitet ved juletid]]
[[Fil:tartu university christmas.jpg|thumb|left|Tartu Universitet ved juletid]]


'''Tartu''' (svensk og tysk historisk ''Dorpat'') i det sydøstlige [[Estland]] er med 93 687 indbyggere (januar 2016) på 38,8 kvadratkilometer Estlands næststørste by, grundlagt i [[1030]]. Amtet, som byen ligger i,[[Tartumaa]], har 145 003 indbyggere (januar 2016) og grænser op til søen [[Peipus]]. Tartu var et vigtig handelscentrum i middelalderen, og byen var medlem af [[Hanseforbundet]]. I modsætning til [[Tallinn]], som i dag er landets politiske og økonomiske [[hovedstad]], gælder Tartu som Estlands intellektuelle og kulturelle centrum. Frem til 1900-tallet havde den [[Tyske Orden]] stor indflydelse på [[kultur]], [[religion]], [[arkitektur]], [[uddannelse]] og [[politik]].
'''Tartu''' (svensk og tysk historisk ''Dorpat'') i det sydøstlige [[Estland]] er med 99 429 indbyggere (januar 2018 ) på 38,8 kvadratkilometer Estlands næststørste by, grundlagt i [[1030]]. Amtet, som byen ligger i,[[Tartumaa]], har 145 003 indbyggere (januar 2016) og grænser op til søen [[Peipus]]. Tartu var et vigtig handelscentrum i middelalderen, og byen var medlem af [[Hanseforbundet]]. I modsætning til [[Tallinn]], som i dag er landets politiske og økonomiske [[hovedstad]], gælder Tartu som Estlands intellektuelle og kulturelle centrum. Frem til 1900-tallet havde den [[Tyske Orden]] stor indflydelse på [[kultur]], [[religion]], [[arkitektur]], [[uddannelse]] og [[politik]].


I 1500-tallet kom Tartu under [[Polen|polsk]] herredømme og en [[Jesuiterordenen|jesuitisk]] grammatikskole blev oprettet i 1583. Efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav 2. Adolf]] Tartus universitet. Blandt personalet og studenterne var mange af balttysk oprindelse. I 1721 blev byen [[Rusland|russisk]]. Efter [[1. verdenskrig]] blev Tartu og hele Estland uafhængig. I 1940 blev Tartu besat af Rusland og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat.
I 1500-tallet kom Tartu under [[Polen|polsk]] herredømme og en [[Jesuiterordenen|jesuitisk]] grammatikskole blev oprettet i 1583. Efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav 2. Adolf]] Tartus universitet. Blandt personalet og studenterne var mange af balttysk oprindelse. I 1721 blev byen [[Rusland|russisk]]. Efter [[1. verdenskrig]] blev Tartu og hele Estland uafhængig. I 1940 blev Tartu besat af Rusland og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat.

Versionen fra 26. jan. 2018, 14:02

Tartu
Tartus byflag Tartus byvåben

Tartus Rådhus
Overblik
Land Estland Estland
Grundlagt Omkring 1000-tallet
Demografi
Indbyggertal 99,429 (2018)
 - Areal 38.8 km²
 - Befolknings­tæthed 2,562 pr. km²
Andet
Hjemmeside www.tartu.ee
Tartu Universitet ved juletid

Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) i det sydøstlige Estland er med 99 429 indbyggere (januar 2018 ) på 38,8 kvadratkilometer Estlands næststørste by, grundlagt i 1030. Amtet, som byen ligger i,Tartumaa, har 145 003 indbyggere (januar 2016) og grænser op til søen Peipus. Tartu var et vigtig handelscentrum i middelalderen, og byen var medlem af Hanseforbundet. I modsætning til Tallinn, som i dag er landets politiske og økonomiske hovedstad, gælder Tartu som Estlands intellektuelle og kulturelle centrum. Frem til 1900-tallet havde den Tyske Orden stor indflydelse på kultur, religion, arkitektur, uddannelse og politik.

I 1500-tallet kom Tartu under polsk herredømme og en jesuitisk grammatikskole blev oprettet i 1583. Efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge Gustav 2. Adolf Tartus universitet. Blandt personalet og studenterne var mange af balttysk oprindelse. I 1721 blev byen russisk. Efter 1. verdenskrig blev Tartu og hele Estland uafhængig. I 1940 blev Tartu besat af Rusland og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat.

Eksterne links

Gallery

Estlands geografiSpire
Denne artikel om Estlands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Koordinater: 58°22′N 26°43′Ø / 58.367°N 26.717°Ø / 58.367; 26.717