Hammerum: Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Historie: småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
Omkring århundredeskiftet omtales Hammerum således: "''Hammerum, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1890 i Stedet for et tidligere, der først var Bygning for en 1867 opr. og 1884 nedlagt Folkehøjskole), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.''"<ref>[http://runeberg.org/trap/3-5/0593.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 561]</ref> |
Omkring århundredeskiftet omtales Hammerum således: "''Hammerum, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1890 i Stedet for et tidligere, der først var Bygning for en 1867 opr. og 1884 nedlagt Folkehøjskole), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.''"<ref>[http://runeberg.org/trap/3-5/0593.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 561]</ref> |
||
Hammerum stationsby havde i 1906 547 indbyggere, i 1911 578 indbyggere og i 1916 686 indbyggere.<ref>Folketællingen 1916, s. 74</ref> |
|||
Hammerum stationsby fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden: i 1921 havde byen 712 indbyggere, i 1925 718, i 1930 772, i 1935 809 indbyggere<ref>Folketællingen 1935, s. 182</ref> og i 1940 866 indbyggere.<ref>Folketællingen 1940, s. 133</ref> |
|||
Efter 2. verdenskrig fortsatte Hammerum sin udvikling: i 1945 havde byen 1.001 indbyggere, i 1950 1.275 indbyggere, i 1955 1.428 indbyggere, i 1960 1.544 indbyggere<ref>Folketællingen 1960, s. 201</ref> og i 1965 2.415 indbyggere.<ref>Folketællingen 1965, s. 14</ref> |
|||
== Noter == |
== Noter == |
||
{{Reflist}} |
{{Reflist|30em}} |
||
== Litteratur == |
== Litteratur == |
||
Versionen fra 31. jan. 2018, 19:06
| Hammerum Herning
| |
|---|---|
  Hammerum | |
| Overblik | |
| Bydel: | Hammerum |
| Kommune: | Herning Kommune |
| Indbyggertal kommune: | 89.952[1] (2023) |
| Indbyggertal bydel: | 3.481 (2012) |
| Sogn(e): | Gjellerup Sogn |
 | |
| Oversigtskort | |
.svg) Hammerum | |
Hammerum er Hernings østligste bydel med 3.481 indbyggere (2012).[2] Hammerum er beliggende 5 kilometer øst for Hernings centrum. I hele kommunen bor der 89.952 indbyggere (2023)[1].
Etymologi
Hammerum er sammensat af hammer og -um. Forleddet "hammer" betegner en stenet bakke.[3] Endelsen -um er afledt af -heim.[4]
Historie
Hammerum landsby bestod i 1682 af 4 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 91,2 tønder land skyldsat til 22,43 tønder hartkorn.[5] Dyrkningsformen var tovangsbrug med omdriften 2/2.[6] Sædskiftet kunne være byg-rug-rug-boghvede.[7]
Hammerum fik station på strækningen mellem Silkeborg og Herning, der blev anlagt som privatbanen Silkeborg-Herning Jernbane (SHJ) i henhold til lov af af 23. maj 1873 og åbnet 28. august 1877.
I 1879 beskrives byen således: "Hammerum med Folkehøiskole".[8]
Omkring århundredeskiftet omtales Hammerum således: "Hammerum, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1890 i Stedet for et tidligere, der først var Bygning for en 1867 opr. og 1884 nedlagt Folkehøjskole), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst."[9]
Hammerum stationsby havde i 1906 547 indbyggere, i 1911 578 indbyggere og i 1916 686 indbyggere.[10]
Hammerum stationsby fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden: i 1921 havde byen 712 indbyggere, i 1925 718, i 1930 772, i 1935 809 indbyggere[11] og i 1940 866 indbyggere.[12]
Efter 2. verdenskrig fortsatte Hammerum sin udvikling: i 1945 havde byen 1.001 indbyggere, i 1950 1.275 indbyggere, i 1955 1.428 indbyggere, i 1960 1.544 indbyggere[13] og i 1965 2.415 indbyggere.[14]
Noter
- ^ a b Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Herning Kommune - Kommuneplanrammer - Hammerum
- ^ Hald, s. 57
- ^ Hald, s. 52, 55
- ^ Pedersen, s. 155
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ Frandsen, s. 229
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 360
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 561
- ^ Folketællingen 1916, s. 74
- ^ Folketællingen 1935, s. 182
- ^ Folketællingen 1940, s. 133
- ^ Folketællingen 1960, s. 201
- ^ Folketællingen 1965, s. 14
Litteratur
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Kristian Hald: Vore Stednavne; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
 | Spire Denne artikel om geografi i Herning Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |