Kvensk: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Smårettelser
Påbegyndt infoboks
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks sprog
'''Kvensk''' eller '''kvænsk''' (kvensk: ''kainun kieli'', {{lang-no|kvensk}} eller ''kvænsk'') er et [[Finsk-ugriske sprog|finsk-ugrisk sprog]], som tales i dele af [[Finnmarken]] i Nordnorge af efterkommere af finsksprogede mennesker, som kom til [[Troms|Nord-Troms]] og Finnmark i fra grænsedalen mellem [[Sverige]] og [[Finland]], [[Tornedalen]], og fra Nordfinland. Disse mennesker og deres efterkommere bliver ofte kaldt [[kvener|kvener/kvæner]]. Sproget stammer fra [[finsk]], men har en række norske [[låneord]]. Betegnelsen kvensk bruges særlig om sproget i [[Porsanger]] i Finnmarken, mens sproget i [[Varanger]] i Finnmark som regel kaldes for finsk{{kilde mangler|dato=Uge 36, 2014}}. Det kvenske sprog i Porsanger har stor lighed med tornedalsfinsk (''meänkieli''), særligt på den svenske side af grænsen. I Troms er der også en del kvener, og siden forbindelsen til Tornedalen her har været bedre end i Porsanger, er sproget også mere orienteret mod standardfinsk. Der er uenighed om sprogets navn blandt kvenerne. De kvener som er efterkommere efter den første indvandring fra Tornedalsområdet i Finland og Sverige til Vestfinnmarken fra midten af [[1700-tallet]] er mere tilbøjelige til at omtale sproget som kvensk, mens de som er efterkommere efter den nyere indvandringen fra midten af [[1800-tallet]], da grænserne mod Finland var fastsat, er mere tilbøjelige til at kalde sproget for finsk. Deres sprog er da også en del nærmere standardfinsk i Finland end f.eks. det kvenske sprog i Porsanger.
|navn = Kvensk/kvænsk
|indfødtnavn = kainun kieli
|udtale =<!-- IPA-udtale af indfødtnavn -->
|steder = [[Norge]]
|region = [[Finnmark]]
|bredded =
|breddem =
|breddeNS =<!-- breddegrad/min/ret-->
|længded =
|længdem =
|længdeEW =<!-- længdegrad/min/ret-->
|talere =<!-- antallet af anvendere af sproget -->
|stammefarve = Uralsk
|fam1 =
|fam2 =
|...
|fam15 =[[Uralske sprog|Uralsk]]<!-- mest specifikke undergruppe -->
|familie =[[Uralske sprog|Uralsk]]<!-- hvis familie bruges, ignoreres fam1-15 -->
|skrift =<!-- skriftsysteme(t/erne), der anvendes (eks "Litauisk variant af [[latisk alfabet]]") -->
|rangliste =<!-- sprogets ranglistenummer [[:en:list of languages by number of native speakers]] -->
|nation =<!-- liste af lande, hvor sproget er officielt sprog, indsættes med {{flagland|xxx}}<br/>{{flagland|... -->
|sprognævn =<!-- sprognævn eller sprogakademiet, der regulerer sproget -->
|uddød =<!-- dato for eller information om sprogets forsvinden -->
|lc1 =<!-- sprogkode for den vigtigste dialekt -->
|ld1 =<!-- navn på den vigtigste dialekt -->
|ll1 =<!-- link til Wikipediaartikel om den dialekt -->
|iso1 =<!-- ISO 639-1 koden for sproget -->
|iso2 =<!-- ISO 639-2 koden for sproget -->
|iso2b =<!-- ISO 639-2 bibliografisk kode -->
|iso2t =<!-- ISO 639-2 terminologisk kode -->
|iso3 = fkv<!-- ISO 639-3 koden for sproget -->
|iso3kommentar =<!-- tillader en kommentar til ISO 639-3, der ikke vil forstyrre linket -->
|sil =
|tegnere =<!-- <TEGNSPROG>antal af mennesker der bruger tegnsproget -->
|skaber =<!-- <KUNSTSPROG>navn på skaberen af sproget -->
|dato =<!-- <KUNSTSPROG>år for skabelsen af sproget -->
|miljø =<!-- <KUNSTSPROG>i hvilken sammenhæng sproget anvendes -->
|posteriori =<!-- <KUNSTSPROG>grundlaget for udviklingen af tegnsproget -->
|billede =<!-- [[Fil:billedenavn.png|center|250px]] -->
|billedtekst =<!-- Beskrivelse af billedet -->
|kort =<!-- [[Fil:kortnavn.png|center|thumb|250px|Beskrivelse af kortet.]] -->
}}
'''Kvensk''' eller '''kvænsk''' (kvensk: ''kainun kieli'', {{lang-no|kvensk}} eller ''kvænsk'') er et [[Finsk-ugriske sprog|finsk-ugrisk sprog]], som tales i dele af [[Finnmark]]n i Nordnorge af efterkommere af finsksprogede mennesker, som kom til [[Troms|Nord-Troms]] og Finnmark i fra grænsedalen mellem [[Sverige]] og [[Finland]], [[Tornedalen]], og fra Nordfinland. Disse mennesker og deres efterkommere bliver ofte kaldt [[kvener|kvener/kvæner]]. Sproget stammer fra [[finsk]], men har en række norske [[låneord]]. Betegnelsen kvensk bruges særlig om sproget i [[Porsanger]] i Finnmarken, mens sproget i [[Varanger]] i Finnmark som regel kaldes for finsk{{kilde mangler|dato=Uge 36, 2014}}. Det kvenske sprog i Porsanger har stor lighed med tornedalsfinsk (''meänkieli''), særligt på den svenske side af grænsen. I Troms er der også en del kvener, og siden forbindelsen til Tornedalen her har været bedre end i Porsanger, er sproget også mere orienteret mod standardfinsk. Der er uenighed om sprogets navn blandt kvenerne. De kvener som er efterkommere efter den første indvandring fra Tornedalsområdet i Finland og Sverige til Vestfinnmarken fra midten af [[1700-tallet]] er mere tilbøjelige til at omtale sproget som kvensk, mens de som er efterkommere efter den nyere indvandringen fra midten af [[1800-tallet]], da grænserne mod Finland var fastsat, er mere tilbøjelige til at kalde sproget for finsk. Deres sprog er da også en del nærmere standardfinsk i Finland end f.eks. det kvenske sprog i Porsanger.


Det er forholdsvis nyt, at kvenerne insisterer på at kalde deres sprog for kvensk, og dette har en stærk etnopolitisk side. De sidste tiår er det blevet stadig mere vigtigt for miljøet omkring [[Norske kveners forbund]] at markere forskelle fra standardfinsk sprog og kultur og se mod Tornedalen for at finde de angivelige kvenske rødder. Et kort fra 1200-tallet fortæller, at Kvenland (''Kainun maa'') lå på begge sider af Tornedalen, ned mod Bottenviken. Kvensk har i dag status som et eget sprog i [[Norge]] i henhold til en norske regeringsbeslutning [[26. april]] [[2005]], og kvenerne er en af de officielle nationale minoriteter i Norge, sammen med [[jøder]], [[tatere]]/romanifolket, [[skovfinner]] og [[sigøjnere]]/roma. [[Samer]]ne er kategoriseret som [[urfolk]] og har et stærkere værn af deres sprog og kultur end de nationale minoriteter.
Det er forholdsvis nyt, at kvenerne insisterer på at kalde deres sprog for kvensk, og dette har en stærk etnopolitisk side. De sidste tiår er det blevet stadig mere vigtigt for miljøet omkring [[Norske kveners forbund]] at markere forskelle fra standardfinsk sprog og kultur og se mod Tornedalen for at finde de angivelige kvenske rødder. Et kort fra 1200-tallet fortæller, at Kvenland (''Kainun maa'') lå på begge sider af Tornedalen, ned mod Bottenviken. Kvensk har i dag status som et eget sprog i [[Norge]] i henhold til en norske regeringsbeslutning [[26. april]] [[2005]], og kvenerne er en af de officielle nationale minoriteter i Norge, sammen med [[jøder]], [[tatere]]/romanifolket, [[skovfinner]] og [[sigøjnere]]/roma. [[Samer]]ne er kategoriseret som [[urfolk]] og har et stærkere værn af deres sprog og kultur end de nationale minoriteter.

Versionen fra 14. feb. 2018, 18:23

Kvensk/kvænsk
(kainun kieli)
Talt i: Norge 
Region: Finnmark
Talere i alt:
Sprogstamme: Uralsk
Sprogkoder
ISO 639-1: ingen
ISO 639-2:
ISO 639-3: fkv

Kvensk eller kvænsk (kvensk: kainun kieli, norsk: kvensk eller kvænsk) er et finsk-ugrisk sprog, som tales i dele af Finnmarkn i Nordnorge af efterkommere af finsksprogede mennesker, som kom til Nord-Troms og Finnmark i fra grænsedalen mellem Sverige og Finland, Tornedalen, og fra Nordfinland. Disse mennesker og deres efterkommere bliver ofte kaldt kvener/kvæner. Sproget stammer fra finsk, men har en række norske låneord. Betegnelsen kvensk bruges særlig om sproget i Porsanger i Finnmarken, mens sproget i Varanger i Finnmark som regel kaldes for finsk[kilde mangler]. Det kvenske sprog i Porsanger har stor lighed med tornedalsfinsk (meänkieli), særligt på den svenske side af grænsen. I Troms er der også en del kvener, og siden forbindelsen til Tornedalen her har været bedre end i Porsanger, er sproget også mere orienteret mod standardfinsk. Der er uenighed om sprogets navn blandt kvenerne. De kvener som er efterkommere efter den første indvandring fra Tornedalsområdet i Finland og Sverige til Vestfinnmarken fra midten af 1700-tallet er mere tilbøjelige til at omtale sproget som kvensk, mens de som er efterkommere efter den nyere indvandringen fra midten af 1800-tallet, da grænserne mod Finland var fastsat, er mere tilbøjelige til at kalde sproget for finsk. Deres sprog er da også en del nærmere standardfinsk i Finland end f.eks. det kvenske sprog i Porsanger.

Det er forholdsvis nyt, at kvenerne insisterer på at kalde deres sprog for kvensk, og dette har en stærk etnopolitisk side. De sidste tiår er det blevet stadig mere vigtigt for miljøet omkring Norske kveners forbund at markere forskelle fra standardfinsk sprog og kultur og se mod Tornedalen for at finde de angivelige kvenske rødder. Et kort fra 1200-tallet fortæller, at Kvenland (Kainun maa) lå på begge sider af Tornedalen, ned mod Bottenviken. Kvensk har i dag status som et eget sprog i Norge i henhold til en norske regeringsbeslutning 26. april 2005, og kvenerne er en af de officielle nationale minoriteter i Norge, sammen med jøder, tatere/romanifolket, skovfinner og sigøjnere/roma. Samerne er kategoriseret som urfolk og har et stærkere værn af deres sprog og kultur end de nationale minoriteter.

Kilder

Eksterne henvisninger