Odder (dyr): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
afsnit om systematik
undgår direkte kopiering af kilde, og andet
Linje 32: Linje 32:
Odderen har en længde på indtil ca. 90 centimeter, hertil kommer en 40 centimeter lang hale. Den muskuløse hale fungerer som styre- og stabiliseringsorgan under svømningen. Skulderhøjden er ca. 25 til 30 centimeter. En hanodder vejer mellem 10 og 12 kg. Hunnen vejer mellem 5 og 8 kg. Odderen har en slank krop og en kraftig hale. Det er en fordel, når den skal bevæge sig hurtigt gennem vandet. Kroppen er udstrakt og cylindrisk, benene er korte, hovedet er rundt med en stump næse, og på halen befinder der sig lange følehår, som udgør et vigtigt sanseorgan i uklart vand. Tæerne er forbundet med [[svømmehud]]. Pelsen er mørkebrun. Strube, forhals og hovedets sider er hvidlige.
Odderen har en længde på indtil ca. 90 centimeter, hertil kommer en 40 centimeter lang hale. Den muskuløse hale fungerer som styre- og stabiliseringsorgan under svømningen. Skulderhøjden er ca. 25 til 30 centimeter. En hanodder vejer mellem 10 og 12 kg. Hunnen vejer mellem 5 og 8 kg. Odderen har en slank krop og en kraftig hale. Det er en fordel, når den skal bevæge sig hurtigt gennem vandet. Kroppen er udstrakt og cylindrisk, benene er korte, hovedet er rundt med en stump næse, og på halen befinder der sig lange følehår, som udgør et vigtigt sanseorgan i uklart vand. Tæerne er forbundet med [[svømmehud]]. Pelsen er mørkebrun. Strube, forhals og hovedets sider er hvidlige.


Odderens [[pels]] har på grund af den udsædvanlige struktur en særlig virkningsfuld [[isolering]] mod kulde og fugt: hårene er, som i en [[lynlås]], forbundet med [[mikroskop|mikroskopiske]] små kiler, der griber ind i hinanden. Der opstår en ekstraordinært tyk underuld, som fastholder de isolerende luftbobler, men som samtidigt også afviser [[vand]]. På grund af dette forbliver odderen tør og varm, selv om oddere til forskel fra [[delfiner]], [[hvaler]], [[isbjørn]]e og [[sæler]] ikke har et tykt isolerende [[fedtvæv|fedtlag]]. I alt beskytter 80 til 100 millioner hår odderen for varmetab; det er indtil 50.000 hår per kvadratcentimeter. Dens fældning foregår langsomt og i dens voksentid tilbringer den ca. 10 procent af sin tid med at pleje sin pels.
Odderens [[pels]] har på grund af den usædvanlige struktur en særlig virkningsfuld [[isolering]] mod kulde og fugt: hårene er, som i en [[lynlås]], forbundet med [[mikroskop|mikroskopiske]] små kiler, der griber ind i hinanden. Der opstår en ekstraordinært tyk underuld, som fastholder de isolerende luftbobler, men som samtidigt også afviser [[vand]]. På grund af dette forbliver odderen tør og varm, selv om oddere til forskel fra [[delfiner]], [[hvaler]], [[isbjørn]]e og [[sæler]] ikke har et tykt isolerende [[fedtvæv|fedtlag]]. I alt beskytter 80 til 100 millioner hår odderen for varmetab; det er indtil 50.000 hår per kvadratcentimeter. Dens fældning foregår langsomt og i dens voksentid tilbringer den ca. 10 procent af sin tid med at pleje sin pels.


Odderen adskiller sig fra den nordamerikanske odder ved at have en kortere nakke, bredere ansigt med større afstand imellem ørerne og en længere hale.
Odderen adskiller sig fra den nordamerikanske odder ved at have en kortere nakke, bredere ansigt med større afstand imellem ørerne og en længere hale.
Linje 53: Linje 53:
Odderen graver sin hule tæt ved vandet. Indgangen ligger ca. 50 centimeter under vandoverfladen; hulen befinder sig over højvandsgrænsen og er derfor altid tør. En luftskakt forbinder den med omverdenen.
Odderen graver sin hule tæt ved vandet. Indgangen ligger ca. 50 centimeter under vandoverfladen; hulen befinder sig over højvandsgrænsen og er derfor altid tør. En luftskakt forbinder den med omverdenen.


De to køn mødes kun i forbindelse med parringen. Hannen deltager altså ikke yderligere i familielivet. Begge køn har dog et noget større område, hvori de sammen færdes når hunnen ikke har unger. Hunnen er kønsmoden omkring 2 års alderen. Løbetiden er 14 dage ad gangen med 40 dages mellemrum året rundt. Parringen foregår derfor over det meste af året på land, og odderen kan dermed have unger på alle årstider, dog overvejende i sommerperioden. Drægtigheden er 61 dage. Ungerne fødes i en hule eller i en forladt rævegrav i et roligt område. Normalt er der 2-3 unger i kuldet. Ungerne fødes lysegrå og blinde og åbner først øjnene efter omkring 30 dage, og dietiden varer omkring 55 dage, men de er først uafhængige af moderen efter 12 måneder. Den lange fravænningstid er sandsynligvis årsagen til, at hunnen kun får unger hvert andet år.
Han og hun er kun sammen i forbindelse med parringen. Hunnen er derfor alene om ungerne. De to køn kan dog mødes, hvis deres fourageringsområder overlapper. Hunnen er kønsmoden i en alder af omkring to år. Den er i løbetid i 14 dage ad gangen med 40 dages mellemrum året rundt. Odderen kan derfor have unger på alle årstider, dog oftest om sommeren. Hunnen er drægtig i cirka 61 dage. Ungerne fødes i en hule og normalt findes 2-3 unger i kuldet. Ungerne fødes blinde og åbner først øjnene efter omkring 30 dage. Dietiden varer omkring 55 dage, men de er afhængige af moderen i et år. Den lange fravænningstid kan være årsagen til, at hunnen kun får unger hvert andet år.<ref name=nhm>[https://www.naturhistoriskmuseum.dk/Viden/Naturlex/Pattedyr/Odder Odder] Naturhistorisk Museum Aarhus. Hentet 6. marts 2018.</ref>

Odderen lever overvejende af fisk med en længde på 10-15 centimeter, som [[aborre]], [[ål]], [[skalle]], [[karpe]], [[laks]], [[ørred]], [[hundestejle]] og [[ålekvabbe]], men også af mindre pattedyr, fugle, frøer, vandinsekter og krebsdyr. De mindre fisk æder den liggende i vandet, mens større fisk tages med på land.<ref name=nhm/>


Odderen lever overvejende af fisk med en længde på 10-15 centimeter, som [[aborre]], [[ål]], [[skalle]], [[karpe]], [[laks]], [[ørred]], [[hundestejle]] og [[ålekvabbe]], men også af mindre pattedyr, fugle, frøer, vandinsekter og krebsdyr. De mindre fisk æder den liggende i vandet, mens større fisk tages med på land.
==Billeder==
==Billeder==
<gallery widths="200px">
<gallery widths="200px">
Linje 68: Linje 69:
== Eksterne henvisninger og kilder ==
== Eksterne henvisninger og kilder ==
{{Commonscat|Lutra lutra}}
{{Commonscat|Lutra lutra}}
* Bengt Holst: [http://denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Zoologi/Rovdyr/oddere oddere] i [[Den Store Danske]], Gyldendal. Hentet 6. marts 2018 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134408</nowiki>
* [https://www.naturhistoriskmuseum.dk/Viden/Naturlex/Pattedyr/Odder www.naturhistoriskmuseum.dk]
* [http://denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Zoologi/Rovdyr/oddere www.denstoredanske.dk]


== Referencer ==
== Referencer ==

Versionen fra 6. mar. 2018, 14:06

Odder
Bevaringsstatus

Næsten truet  (IUCN 3.1)

Sårbar (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Carnivora (Rovdyr)
Familie Mustelidae
(Mårfamilien)
Underfamilie Lutrinae (Oddere)
Slægt Lutra
Art L. lutra
Videnskabeligt artsnavn
Lutra lutra
(Linnaeus, 1758)
Kort
Udbredelse
Udbredelse
Underarter
  • Lutra lutra angustifrons
  • Lutra lutra hainana
  • Lutra lutra lutra
Hjælp til læsning af taksobokse
For alternative betydninger, se Odder. (Se også artikler, som begynder med Odder)

Odderen (Lutra lutra), også kaldet den europæiske odder, er et rovdyr i mårfamilien. Den forekommer i store dele af Europa og Asien. I Danmark er den mest almindelig i Midt- og Nordjylland. Odderen er tilpasset et liv i vand, hvor den især lever af fisk. Artens nærmeste slægtning er nordamerikansk odder (Lutra canadensis).

Kendetegn

Odderen har en længde på indtil ca. 90 centimeter, hertil kommer en 40 centimeter lang hale. Den muskuløse hale fungerer som styre- og stabiliseringsorgan under svømningen. Skulderhøjden er ca. 25 til 30 centimeter. En hanodder vejer mellem 10 og 12 kg. Hunnen vejer mellem 5 og 8 kg. Odderen har en slank krop og en kraftig hale. Det er en fordel, når den skal bevæge sig hurtigt gennem vandet. Kroppen er udstrakt og cylindrisk, benene er korte, hovedet er rundt med en stump næse, og på halen befinder der sig lange følehår, som udgør et vigtigt sanseorgan i uklart vand. Tæerne er forbundet med svømmehud. Pelsen er mørkebrun. Strube, forhals og hovedets sider er hvidlige.

Odderens pels har på grund af den usædvanlige struktur en særlig virkningsfuld isolering mod kulde og fugt: hårene er, som i en lynlås, forbundet med mikroskopiske små kiler, der griber ind i hinanden. Der opstår en ekstraordinært tyk underuld, som fastholder de isolerende luftbobler, men som samtidigt også afviser vand. På grund af dette forbliver odderen tør og varm, selv om oddere til forskel fra delfiner, hvaler, isbjørne og sæler ikke har et tykt isolerende fedtlag. I alt beskytter 80 til 100 millioner hår odderen for varmetab; det er indtil 50.000 hår per kvadratcentimeter. Dens fældning foregår langsomt og i dens voksentid tilbringer den ca. 10 procent af sin tid med at pleje sin pels.

Odderen adskiller sig fra den nordamerikanske odder ved at have en kortere nakke, bredere ansigt med større afstand imellem ørerne og en længere hale.

Systematik

Den præcise taksonomiske inddeling er endnu ikke endelig opklaret. Odderen, Lutra lutra, er en af mindst 9 forskellige arter i underfamilien Lutrinae. Eksempler på andre arter er foruden den nærtbeslægtede nordamerikanske odder også asiatisk dværgodder og havodderen ved den nordamerikanske stillehavskyst.

Udbredelse

Man finder odderen i næsten hele Europa, men ikke i Island, Færøerne og på Middelhavets øer. I Asien er den udbredt mod nord til den nordlige polarcirkel. Men den undgår de centralasiatiske stepper og ørkner. Den forekommer også i Japan og til Sundaøerne og i Marokko og Algeriet. I bjergområderne forekommer den indtil en højde af 2500 meter. Indenfor dens udbredelsesområder er den dog truet i mange regioner. I Mellemeuropa findes den endnu i større bestande i Tjekkiet, i det østlige Tyskland og i Bayerischer Wald såvel i et mindre antal i Østrig. Indenfor disse store udbredelsesområder er der beskrevet indtil 13 underarter.

Dansk udbredelse

Odderen var i løbet af 1900-tallet tæt på at blive udryddet i Danmark. Trods en fredning i 1967 fandtes den i 1980'erne kun i Nordvestjylland og blev betragtet som det mest truede pattedyr i Danmark.[1] En lang række miljømæssige tiltag, især naturgenopretninger af odderens levesteder, hjalp bestanden, så den nu er udbredt over hele Jylland.[1][2] Odderen er desuden siden 2007 fundet på Fyn.[3] Ved undersøgelser i 1995, 1996, 2000 og 2007 blev der også fundet klare beviser for tilstedeværelsen af odder på Vestsjælland og Nordvestsjælland.[4][5] I dag er odderen igen i fremgang. Der er måske mellem 500 og 1000 oddere i Danmark, de fleste i Jylland.

Levesteder

Dens foretrukne levesteder er lavvandede floder og åer med tilvoksede bredder og oversvømmede områder. Tilbagegangen af sådanne områder og jagt har ført til, at den nogle steder forsvandt eller blev meget sjælden. Den kan leve i alle arter af ferskvandområder, så længe vandet er klart og fiskerigt og ar der er muligheder for at gemme sig langs bredden. Odderen er overvejende tilknyttet vand med fisk. I Danmark drejer det sig mest om moser, søer og vandløb, men også i mindre grad langs saltvandskyster. Der findes ikke en fælles livsstil for oddere: De tilpasser sig efter omgivelserne, som f. eks. landskab og hvor uforstyrret området er, for at have den bedste mulighed for at overleve.

Adfærd

Den forråder sin tilstedeværelse ved dens ellers godt camouflerede udgange og de udtrådte odderstier med odderopkast samt ved markeringssekret og bytterester. På den mudrede jord eller i sne kan man se dens fodspor og slæbesporet fra halen. Begge køn er stærkt territoriehævdende over for dyr af samme køn. De gennemsnitlige territorier er for hunner 2-4 km² vand og 1 til 3 kilometer vandløb, hannernes er betydeligt større. De kan være aktive både nat og dag. De hviler sig på land og er aktive i vandet. De er gode svømmere og dykkere, og kan holde sig under vand i otte minutter, hvis de ikke forstyrres. Når de svømmer rager kun hoved og hals op over vandet, mens resten af kroppen bliver under vandet.

Odderen graver sin hule tæt ved vandet. Indgangen ligger ca. 50 centimeter under vandoverfladen; hulen befinder sig over højvandsgrænsen og er derfor altid tør. En luftskakt forbinder den med omverdenen.

Han og hun er kun sammen i forbindelse med parringen. Hunnen er derfor alene om ungerne. De to køn kan dog mødes, hvis deres fourageringsområder overlapper. Hunnen er kønsmoden i en alder af omkring to år. Den er i løbetid i 14 dage ad gangen med 40 dages mellemrum året rundt. Odderen kan derfor have unger på alle årstider, dog oftest om sommeren. Hunnen er drægtig i cirka 61 dage. Ungerne fødes i en hule og normalt findes 2-3 unger i kuldet. Ungerne fødes blinde og åbner først øjnene efter omkring 30 dage. Dietiden varer omkring 55 dage, men de er afhængige af moderen i et år. Den lange fravænningstid kan være årsagen til, at hunnen kun får unger hvert andet år.[6]

Odderen lever overvejende af fisk med en længde på 10-15 centimeter, som aborre, ål, skalle, karpe, laks, ørred, hundestejle og ålekvabbe, men også af mindre pattedyr, fugle, frøer, vandinsekter og krebsdyr. De mindre fisk æder den liggende i vandet, mens større fisk tages med på land.[6]

Billeder

Eksterne henvisninger og kilder

Referencer

  1. ^ a b vildtinformation2013_WEB.pdf
  2. ^ Bjarne Søgaard et al. (16. august 2012) Odderen i fortsat fremgang i Danmark
  3. ^ 7. august 2012: Odderen har nu indtaget hele Danmark - Naturstyrelsen
  4. ^ 21. september 2007: Sjælland - nu med odder | Danmarks Naturfredningsforening
  5. ^ Morten Elmeros et al. (21. september 2007) Odderen lever stadig på Sjælland
  6. ^ a b Odder Naturhistorisk Museum Aarhus. Hentet 6. marts 2018.