Grindstedværket: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
KIlde
typo
Linje 37: Linje 37:
For at kunne fjerne badeforbuddet inden for en overskuelig årrække skal der en grundvandsoprensning til. Den er skønnet til at koste i omegnen af 100 mio. kr.
For at kunne fjerne badeforbuddet inden for en overskuelig årrække skal der en grundvandsoprensning til. Den er skønnet til at koste i omegnen af 100 mio. kr.


2018 kom det frem via nye målinger fra DTU at der hvert år strømmer 100 kg kræftfremkaldende [[vinylklorid]] ud i Grindsted Å og videre ned i Varde Å. Det er nedbrydningsprodukter fra forureningen. Oplysningerne har ført til fornyede krav om at få fjernet affaldsdepoterne der stadig ligger i Grindsted by. <ref>[https://ing.dk/artikel/dtu-tal-afslorer-voldsom-forurening-gammelt-giftdepot-grindsted-210120]</ref>
2018 kom det frem via nye målinger fra DTU at der hvert år strømmer 100 kg kræftfremkaldende [[vinylklorid]] ud i Grindsted Å og videre ned i Varde Å. Det er nedbrydningsprodukter fra forureningen. Oplysningerne har ført til fornyede krav om at få fjernet affaldsdepoterne der stadig ligger i Grindsted by. <ref>[https://ing.dk/artikel/dtu-tal-afslorer-voldsom-forurening-gammelt-giftdepot-grindsted-210120 'DTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted' Artikel i Ingeniøren 25. jan 2018]</ref>


== Kilder ==
== Kilder ==

Versionen fra 9. mar. 2018, 01:01

DuPont i Grindsted, set fra den nu nedlagte godsbane Grindsted-Bramming (Diagonalbanen)

I/S Grindstedværket blev grundlagt i Grindsted i 1924 af cand. polyt. Chr. Lundsgaard og producerede dengang primært organiske kemikalier.[1]

Virksomheden havde i midten af 1960-erne 5-600 ansatte og var da byens største industrivirksomhed.[2]

Historie

Produktionen på den grund, hvor Grindstedværket A/S ligger, begyndte i 1914. Produktion af dels medicinalvarer, dels hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien indledtes i 1924.

Produktion af emulgatorer begyndte i Grindsted i 1930'erne. Emulgatorer binder olie og vand, og i fødevareindustrien bruges de blandt andet til at give brød en god krummestruktur med en hårdere skorpe, til at få mayonnaise til at hænge sammen og til at give is den rette konsistens. I 1964 investerede man i en ny teknologi til produktion af destilleret monoglycerid, der er den vigtigste bestanddel i Daniscos emulgatorer, og siden udvidede man anlæggene yderligere.[3]

Virksomheden blev i 1939 overtaget af Danisco, og der fokuseredes herefter på produktion af blandt andet nervepiller, sovepiller og hovedpinetabletter. Virksomheden blev i de følgende årtier udvidet og var i midten af 1950’erne vokset til en af byens største virksomheder med stor økonomisk betydning for lokalbefolkningen.

Produktionen medførte skabelse af affaldsstoffer (restprodukter) samt spildevand. I perioden 1934-1962 er der i en nedlagt jernbanegrav nord for fabriksgrunden (kaldet banegravsdepotet) deponeret restprodukter i form af faste stoffer fra produktionen på virksomheden. Depotet indeholder blandt andet aktivt kul med stort indhold af kemikalier, gipsaffald indeholdende ca. 2 tons kviksølv samt stoffer fra virksomhedens bundfældningsanlæg for spildevand. Spildevandsafledningen fra virksomheden skete i perioden 1924-1960 gennem en afløbsgrøft syd for fabriksgrunden til Grindsted Å. Den sydlige del af afløbsgrøften blev rørlagt i 1960, mens den nordlige del blev rørlagt i 1975.[4]

Ejerskab

Danisco overtog Grindstedværket i 1939. Det skiftede navn til Grindsted Products i 1980. Danisco blev 10. juni 2011 overtaget af den amerikanske kemikoncern DuPont. Danisco i Grindsted indgik i DuPonts division Health & Nutrition og skiftede navn til DuPont 14. maj 2012, men produkterne fra Grindsted markedsføres stadig under navnet Danisco.[5]

Forurening

Forureningen på fabriksgrunden hidrører fra tidligere tiders spild af råvarer og kemikalier, og består hovedsageligt af opløsningsmidler, sulfonamider og barbiturater. Der er nedstrøms fabriksgrunden (i sydvestlig retning) konstateret en massiv forurening af det øvre grundvand med sulfonamider, barbiturater og klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter.[4]

I begyndelsen af 1950'erne stod det klart, at fabrikken ikke kunne blive ved med at lede spildevandet ud i Grindsted Å. Dels klagede lokale beboere over stanken fra spildevandet, og flere mener endda at både drikkevand og ørreder fra et nærliggende dambrug er begyndt at få "Grindsted-smag". Derfor begynder værkets ledelse at se sig om efter andre steder at dumpe spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet imellem strandene i Henne og Vejers. Midt i de grønklædte klitter bliver der udgravet huller - kaldet gruber - til deponering af spildevandet, og 17. januar 1957 ankommer den første tankbil med spildevand fra produktionen på Grindstedværket.

I alt er der deponeret omkring 286.000 kubikmeter spildevand i de seks gruber i Kærgård Klitplantage indeholdende op mod 1.200 forskellige stoffer - heriblandt kviksølv. Mange af stofferne er i løbet af årene sivet ned i grundvandet og ført med grundvandet ud på stranden. Her har der siden 1964 været badeforbud. Badeforbuddet er senere udvidet til at omfatte 1.400 meter af stranden.

Dumpningen af spildevand fortsatte indtil 1973.

I 1960'erne tænkte myndighederne ikke på de varige konsekvenser af forurening. Dengang gjaldt det om at holde udviklingen i gang, derfor fik Grindstedværket tilladelse til at forurene ved at lede giftigt materiale direkte ud i naturen, enten via Grindsted Å eller i Kærgård Klitplantage.

I 1972 fik Grindstedværket den eneste tilladelse, der nogensinde er givet en dansk virksomhed, til at dumpe sit kemiske affald i Nordsøen. I 1983 blev dumpningerne i Nordsøen bremset, fordi Grindstedværket ulovligt havde smidt klorholdigt affald i havet.

En dokumentarfilm om forureningsproblemet under Grindsted, "Jorden er giftig", blev i 2006 produceret af Michael Graversen, som er opvokset i Grindsted.

I 2008 dokumenterede Fagbladet 3F (nyheden breakede først da DR's 21Søndag tog sagen op), at de ansatte i værkets B2-vitamin afdeling i 1960'erne og 1970'erne angiveligt ikke blev informeret om, at de prøver, der blev foretaget af mængden af kviksølv i deres blod og urin, i nogle tilfælde indeholdt væsentlig større koncentrationer end de tilladte grænseværdier. Ledelsen fik resultaterne, men skred ikke ind.[6][7] Samme år gik Region Syddanmark i samarbejde med Miljøministeriet i gang med den omfattende opgave med at oprense forureningen i Kærgård Klitplantage. Siden er der gravet i tusindvis af tons forurenet jord fra gruberne og sendt til rensning i Tyskland, Holland og NORD (det tidligere Kommunekemi i Nyborg, red.)

For at kunne fjerne badeforbuddet inden for en overskuelig årrække skal der en grundvandsoprensning til. Den er skønnet til at koste i omegnen af 100 mio. kr.

2018 kom det frem via nye målinger fra DTU at der hvert år strømmer 100 kg kræftfremkaldende vinylklorid ud i Grindsted Å og videre ned i Varde Å. Det er nedbrydningsprodukter fra forureningen. Oplysningerne har ført til fornyede krav om at få fjernet affaldsdepoterne der stadig ligger i Grindsted by. [8]

Kilder