Kønnet formering: Forskelle mellem versioner
ups |
Vrenak (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Cgt, fjerner ændringer fra 87.55.139.35 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Sexual cycle.svg|thumb|310px|Hos dyrene, [[karplanter]]ne og visse [[svampe]] foregår den kønnede formering som vist her. Det først trin består i, at "[[meiose]]n" udløser en halvering af [[kromosom]]erne i de nydannede kønsceller, altså en reduktion fra et diploidt antal (2n) til et haploidt antal (n). Under "befrugtningen" (eller [[undfangelse]]n) mødes de haploide celler og danner en diploid [[zygote]]. På den måde får den nye organisme det oprindelige antal kromosomer (2n).]] |
|||
ups |
|||
'''Kønnet formering''' kaldes det, når et nyt medlem af en art opstår ved, at [[arveanlæg]]gene fra forældrene blandes. Det forstås ofte sådan, at individer inden for en bestemt [[art]] enten må være hanlige eller hunlige, men det er ikke hele sandheden. Hos planterne er det mest almindeligt, at individet bærer både hanlige og hunlige [[kønskarakter]]er. Hos [[svamp (organisme)|svampene]] er individerne kønsløse, indtil deres [[hyfe]]r tilfældigt møder hyfer fra et andet individ, hvad der udløser dannelse af forskellige kønskarakterer hos de to parter. Endelig er mange arter af [[snegl]]e og [[orm]]e tvekønnede, selv om de gennemfører parring. |
|||
Resultatet af en kønnet formering er, at hvert individ bliver bærer at et enestående sæt [[gen]]er. Meget taler for, at den kønnede formering har været en succesrig fremgangsmåde, for den er opstået uafhængigt flere gange og hos mange, vidt forskellige organismer. |
|||
Det ældste bevis for kønnet formering findes i [[fossil]]er af [[flercellet organisme|flercellede organisme]]r fra [[Stenianperioden]] i [[Prækambrium]] for mellem 1 og 1,2 [[milliard]]er år siden. |
|||
==Se også== |
|||
*[[Meiose]] |
|||
==Eksterne links== |
==Eksterne links== |
||
*[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ingen-sex-i-15-million-ar Ingen sex i 1,5 millioner år] |
*[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ingen-sex-i-15-million-ar Ingen sex i 1,5 millioner år] |
||
Versionen fra 9. mar. 2018, 08:01
Kønnet formering kaldes det, når et nyt medlem af en art opstår ved, at arveanlæggene fra forældrene blandes. Det forstås ofte sådan, at individer inden for en bestemt art enten må være hanlige eller hunlige, men det er ikke hele sandheden. Hos planterne er det mest almindeligt, at individet bærer både hanlige og hunlige kønskarakterer. Hos svampene er individerne kønsløse, indtil deres hyfer tilfældigt møder hyfer fra et andet individ, hvad der udløser dannelse af forskellige kønskarakterer hos de to parter. Endelig er mange arter af snegle og orme tvekønnede, selv om de gennemfører parring.
Resultatet af en kønnet formering er, at hvert individ bliver bærer at et enestående sæt gener. Meget taler for, at den kønnede formering har været en succesrig fremgangsmåde, for den er opstået uafhængigt flere gange og hos mange, vidt forskellige organismer.
Det ældste bevis for kønnet formering findes i fossiler af flercellede organismer fra Stenianperioden i Prækambrium for mellem 1 og 1,2 milliarder år siden.