K.E. Løgstrup

K.E. Løgstrup Vestlig filosofi
Personlig information
Født	2. september 1905(1905-09-02) København, Danmark
Død	20. november 1981 (76 år)
Nationalitet	Dansk
Ægtefælle	Rosemarie Løgstrup
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Teolog, pastor, universitetsunderviser, forfatter, præst, filosof
Faglig interesse	Fænomenologi, eksistentialisme
Arbejdsgiver	Aarhus Universitet
Skole/tradition	Kontinental filosofi, Eksistentialisme, Fænomenologi.
Påvirket af	Hans Lipps
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Søren Gyldendal-prisen (1959), Amalienborg-prisen (1974), Æresdoktor ved Lunds Universitet (1965), Æresdoktor ved Universitetet i Marburg (1977)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Knud Ejler Christian Løgstrup (kendt som K.E. Løgstrup) (2. september 1905 – 20. november 1981) var en dansk filosof og teolog.

Løgstrup blev student fra Metropolitanskolen i 1923 og cand.theol. i 1930. I 1935 blev han gift med Rosalia Maria Pauly. I perioden 1936-43 var han præst ved Sandager-Holevad Pastorat i Fyens Stift. I 1943 blev Løgstrup professor ved Aarhus Universitet i etik og religionsfilosofi. Senere blev han æresdoktor ved to universiteter, nemlig Universitetet i Lund i 1965 og ved universitetet i Marburg i 1977. Løgstrups efterladte manuskripter er samlet i Løgstrup Arkivet.

Filosofi

Løgstrup skrev om filosofiske og religiøse emner, mest etik.

Ifølge Løgstrup er filosofiens bestræbelser på at finde de grundlæggende moralske principper forfejlede. Man prøver at finde en 'metanorm'. Men dette synspunkt er problematisk: Det vil logisk medføre en uendelig regres, ligesom det vil skabe et objektiverende forhold til medmennesket og i øvrigt strider imod etisk intuition.

I stedet prøver Løgstrup at opbygge en etik 'nedefra'. Fra det han kalder de suveræne eller spontane livsytringer. De suveræne livsytringer er universelle idet de er i alle mennesker, og også i sig selv begrebsligt er positive. Tillid er per se en god ting. Kun på trods kan livsytringerne være negative. Står man overfor en farlig forbryder, bør man naturligvis ikke vise tillid.

Andre livsytringer er den åbne tale, barmhjertigheden og kærligheden. At følge disse livsytringer føles intuitivt rigtigt. Løgstrup giver et eksempel på den åbne tale: Selv da det hemmelige politi gennemsøger en lejlighed, samtaler lejlighedens beboere med politifolkenes chef. Det er nærmest "naturstridigt" ikke at tale åbent, selv i en sådan situation.

Som intuitionist går Løgstrup således op imod den regelfikserede etik, der når sit højdepunkt med Immanuel Kant.

En anden kritik af disse filosoffer (Kant nævnes ikke direkte) er kritikken af Stephen Toulmin. Toulmin giver et eksempel på etik: "hvis jeg låner en bog af John, bør jeg aflevere den tilbage, som jeg lovede". Dette udspringer af et generelt etisk princip: "Man bør holde hvad man lover."

Denne argumentation karakteriserer Løgstrup som "uetisk" og som "moralisme". For det første bringer denne abstrakte etik os længere og længere bort fra den konkrete etiske erfaring, jo mere der generaliseres. For det andet ville en sådan etisk diskussion aldrig finde sted blandt almindelige mennesker, men kun blandt akademiske filosoffer. For det tredje indebærer regeletikken som sagt en objektivering af den anden. Man er fuldstændig ligeglad med John, men går kun op i at holde sine løfter og opføre sig moralsk.

Hvor Kant mener, at en etisk handling ikke må basere sig på sindelag, men på moralloven, for at være moralsk, mener Løgstrup det modsatte. Moralske fordringer er kun et substitut for udeblivende moralske følelser i en bestemt situation, suveræne livsytringer. Et eksempel på en etisk fordring, der svarer til en livsytring, er Den Gyldne Regel, der svarer til barmhjertigheden.

K.E. Løgstrup regnes blandt de fire store Århus-teologer som i øvrigt talte P.G. Lindhardt, Regin Prenter og Johannes Sløk.

Udgivelser

• Den etiske fordring (1956)
• Kunst og Etik (1961)
• Kants Æstetik (1965)
• Opgør med Kierkegaard (1968)
• Kants kritik af erkendelsen og refleksionen (1970)
• Norm og spontanitet (1972)
• Solidaritet og Kærlighed (1972)
• De store ord teologi (1973, sammen m. Ole Jensen og Peter Widmann)
• Vidde og Prægnans. Sprogfilosofiske betragtninger (1976, Metafysik I)
• Ophav og Omgivelse. Betragtninger over historie og natur (Metafysik III)
• Skabelse og tilintetgørelse. Religionsfilosofiske betragtninger (1978, Metafysik IV)
• System og symbol. Essays (1982)
• Kunst og erkendelse. Kunstfilosofiske betragtninger (1983, Metafysik II)
• Udfordringer.5 radiotaler fra 1978 (1988)
• Prædikener fra Sandager-Holevad (1995)

Kilder

• K.E. Løgstrup, Den Etiske Fordring. Gyldendal, 1958.
• K.E. Løgstrup, Die etische Forderung. H. Laupp'sche Buchhandlung, Tübingen, 1959.
• K.E. Løgstrup, Norm og spontanitet. Gyldendal, 1972.
• K.E. Løgstrup, Etiske begreber og problemer. Gyldendal, 1996.

Eksterne henvisninger

• Knud Ejler Løgstrup på Leksikon.org
• Løgstrup Arkivet
• Artikel på kristendom.dk