Ritzaus Bureau

Ritzaus Bureau A/S, ofte forkortet Ritzau (egen skrivemåde: /ritzau/), er Danmarks største nyhedsbureau. Ritzaus nyhedsprodukter er baseret på et abonnementssystem, så bureauet mod betaling leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites. Ritzau har dog også en række produkter, som tilbydes virksomheder, organisationer, bureauer, uddannelsesinstitutioner samt kommuner, regioner og statslige instanser uden rod i medieverdenen - herunder pressemeddelelsestjenesten Via Ritzau, Ritzau News (danske nyheder på engelsk), begivenhedskalenderen Tid & Sted og Medieservice (tv-, vejr- og sportslistings).

Ritzaus Bureau blev grundlagt af Erik Nicolai Ritzau i København den 1. februar 1866 under navnet Nordisk Centralbureau for Telegrammer. Nyhederne fra udlandet kom via telegrafen fra Wolffs Bureau (det nuværende Deutsche Presse-Agentur (DPA) i Berlin. Ritzau samarbejder i dag med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden og er medlemmer af EANA, Den Europæiske Alliance af Nyhedsbureauer, og Minds International - en netværksorganisation med bl.a. AFP, Associated Press (AP), EFE, Deutsche Presse-Agentur (DPA) og de nordiske nyhedsbureauer TT Nyhetsbyrån, Norsk Telegrambyrå (NTB) og finske STT. Derudover er Ritzaus Bureau medlem af Gruppe 39, som er et samarbejde om udvikling og benchmarking mellem 8 europæiske nyhedsbureauer. Ritzaus administrerende direktør og chefredaktør, Lars Vesterløkke, er formand for Gruppe 39 og Minds International.

Ritzaus Bureau var til 1947 ejet af familien Ritzau og derefter som interessentskab af den samlede danske presse. Danmarks Radio (DR) blev medejer fra 1. januar 2007. I 2011 blev selskabet omdannet til aktieselskab. Berlingske Media udtrådte af ejerkredsen i 2012.

Ritzau-familien dominerede selv chefposterne på bureauet i mange år. Lauritz Ritzau (søn af Erik Nicolai Ritzau) var blandt andet enedirektør/adm. direktør i hele 35 år fra 1923 til 1958. Herefter overtog en af bureauets mest betydningsfulde chefer posten som administrerende direktør. Gunnar Rasmus Næsselund fungerede i forvejen som bureauets udenrigsredaktør og chefredaktør, men fik nu også direktørposten, som han sad på frem til 1969, og blev den første adm. direktør, som ikke var en del af Ritzau-familien.

	Som leder af Ritzau forvandlede han det gamle og noget tørre distributionsorgan for officielle meddelelser til en nyhedsbetjening for den samlede danske presse der dels gjorde stoffet journalistisk læseligt og dels drog fordel af de muligheder der lå i kommunikations-teknikkens udvikling, først med fjernskriverne, siden med datamatikken og satellitterne.
Dansk Biografisk Leksikon om Gunnar Næsselund.

I 1994 blev tidligere chefredaktør for Aalborg Stiftstidende Uffe Riis Sørensen adm. direktør og chefredaktør. Han sad på posten frem til 1. januar 2008, hvorefter den tidligere DR-programdirektør Lars Vesterløkke overtog direktørstolen.

1. februar 2016 fejrede Ritzaus Bureau 150-års jubilæum ved et arrangement i Skuespilhuset i København.

	Hvis vi ikke havde Ritzau, så måtte vi omgående opfinde Ritzau. Ritzau er allestedsnærværende i de danske medier, garant for god gammeldags journalistik uden sensationer og uden kampagner. Det er ”just the facts, ma’am”, og de fem h’er: hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan. Ritzau er med til at sikre, at danskerne har et godt grundlag at træffe beslutning på.
Kulturminister og kirkeminister Bertel Haarder ved Ritzaus jubilæumsarrangement 1. februar 2016.

Ritzau beskæftiger cirka 180 medarbejdere, hvoraf omkring 80 er redaktionelle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i Store Kongensgade i København, men bureauet har desuden redaktioner i Aarhus, Bruxelles og på Christiansborg. Da det i 2012 viste sig svært at bemande bureauet om natten, blev en redaktion i Sydney åbnet. Sydney-redaktionen, som per 1. februar 2018 udgør seks redaktionelle medarbejdere, har siden åbningen stået for Ritzaus dækning af nattens begivenheder. Flere andre danske medier har efterfølgende åbnet redaktioner i Sydney med samme formål.

I takt med en eskalerende mediekrise begyndte Ritzaus Bureau i 00’erne at udvikle kommunikationsrelaterede produkter til kunder uden for deres traditionelle kundegruppe, medier. Det primære produkt er pressemeddelelsestjenesten Via Ritzau.

1. april 2017 opkøbte Ritzaus Bureau billedbureauet Polfoto fra Politiken. Billedtjenesten blev ved opkøbet omdøbt til Ritzau Foto.

	Ritzaus Bureau har længe været det eneste nationale nyhedsbureau i Europa, som ikke har haft sit eget fotobureau. Derfor er det et stort og vigtigt strategisk skridt for virksomheden, at vi nu kan knytte en fotonyhedstjeneste til vores forretning.
Lars Vesterløkke, Ritzaus administrerende direktør og chefredaktør, i en pressemeddelelse fra Ritzaus Bureau 31.03.2017.

I januar 2018 opkøbte Ritzau desuden det Berlingske-ejede billedbureau, Scanpix, og samlede dermed Danmarks to største billedtjenester under Ritzau. Ritzaus billedbureau blev ved denne lejlighed omdøbt til Ritzau Scanpix.

Virksomhedsform

Ritzaus Bureau er et aktieselskab, der primært udgiver generelle nyhedstjenester, fototjeneste, finansnyheder og listeprodukter med aktiekurser, sportsresultater, tv-programmer, biograflister, radioprogrammer og vejrmeldinger.

Konkurrence

Ritzaus Bureau er det største danske nyhedsbureau. En mindre konkurrent er Dagbladenes Bureau, der ejes af en række danske regionale og lokale dagblade. En anden konkurrent, Newspaq, blev i 2012 opkøbt af Ritzau.

TV 2's forhenværende adm. direktør Per Mikael Jensen erklærede efter tiltrædelsen den 1. maj 2006, at TV 2 havde planer om at etablere sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede Nyhedsavisens David Trads i 2006, at avisen ville starte et nyhedsbureau under navnet DNY (forkortelse for Dansk Nyhedsbureau). Disse to opstarter er dog aldrig blevet realiseret, hvilket også gjaldt planerne hos DR's tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den 1. januar 2007.

Derimod gjorde Berlingske Media – under Lisbeth Knudsens ledelse – i 2012 alvor af at udtræde af ejerkredsen bag Ritzau og etablerede Berlingske Nyhedsbureau (BNB), der leverede nyheder til koncernens egne udgivelser, delejede medier samt en gruppe eksterne kunder.

Det blev den 16. november 2015 annonceret at Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og eksisterende kunder, pr. 1. december 2015 afhændes tilbage til Ritzaus Bureau.[1]

Cavlingprisen

Jens Jørgen Espersen, journalist ved Ritzaus Bureau, modtog Cavlingprisen i januar 1988 på baggrund af en skarpsindig journalistisk fremdragelse af thorotrast-sagen. Denne sag havde indtil november 1987 været upåagtet af den danske offentlighed.

40-procents-reglen

Konkurrencerådet godkendte den 30. november 2005, at Ritzaus Bureau fra den 1. januar 2007 fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især gratisaviserne Urban og MetroXpress) overforbrug af utilsigtede faksimileudgaver fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der – i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner – anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en outsourcing af deres journalistiske redaktioner til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.

Litteratur

• Ole Olsen (red.), Tegn & tema – Ritzaus journalister gennem 50 år, Ritzaus Redaktionelle Medarbejderforening, 1995. ISBN 87-985483-0-1.
• Jørgen Fastholm, Ude, hjemme og Ritzau : det danske nyhedsbureau i de seneste 25 år : februar 1966-februar 1991, Ritzaus Bureau, 1991.
• Gunnar R. Næsselund & Hans Tage Jensen, Nyhedsformidling gennem 100 år – Ritzaus Bureau 1. februar 1866-1. februar 1966, København, 1966.

Eksterne henvisninger

• Ritzau.dk – Officiel hjemmeside
• Ritzaus historie – fortalt af Michael Bergmann
• Ritzaus Bureau i historisk perspektiv – fra 1866 til 1966
• Ritzau rykker til Australien – Journalisten.dk
• CVR-registrering på Cvr.dk