Jens Christian Svabo

Jens Christian Svabo (1746 i Miðvágur på Vågø i Færøerne – 14. februar 1824 i Thorshavn) var en færøsk folkemindesamler og sprogforsker.

Faderen, Hans Christophersen Svabonius, Præstesøn fra Mors i Jylland, blev Sognepræst for Vaagø Præstegæld 1734. Moderen, Maria Samuelsdatter, var Datter af Lagmanden Samuel Pedersen. Svabo blev dimitteret fra Thorshavns Latinskole 1765, tog den filosofiske Prøve ved Kjøbenhavns Universitet 1767 og studerede fornemmelig Naturvidenskab og Økonomi, men lagde som Regensianer Grunden til sin færøske Ordbog, som han hele sit Liv vedblev at arbejde paa. 1773 udgav han et lille økonomisk Skrift »til den færøske Landmands Nytte« og indsendte samme Aar til Regeringen et Forslag om Foretagelse af forskellige økonomiske Forsøg paa Færøerne, hvilket gav Stødet til, at Regeringen iværksatte en Række Foranstaltninger til Fremme af færøsk Næringsliv, især Landbruget. Imidlertid mødte disse Reformforsøg ingen Forstaaelse hos Befolkningen, og Udbyttet blev derfor ringe.

1781—82 berejste Svabo for kongelig Regning Færøerne med det Formaal at forfatte en fysisk og økonomisk Beskrivelse af Landet. 1783 indsendte han sine Indberetninger (7 Kvartbind med Tegninger, findes i Færøernes Nationalarkiv, Landsskjalasavnið), men det lykkedes ham ikke at faa dem trykt. En mindre Del af dette interessante Værk, som indeholder udførlige Oplysninger om Øernes Natur, Befolkningens Levevis osv., blev udgivet paa Hundredaarsdagen for hans Død (1924). Under Færøopholdet forøgede S. sin færøske Ordsamling til det dobbelte og fik ogsaa Tid til at optegne en betydelig Del af de gamle færøske Kvad, som indtil da havde levet saa godt som uænsede paa Folkets Læber. (S.’s Kvadsamling udgør 3 Kvartbind og findes i det kgl. Bibliotek).

Til trods for sit store og uegennyttigge arbejde lykkedes det ikke Svabo at få noget Embede; han blev holdt hen med Løfter og måtte, efter i Aarevis at have ført en forgæves Kamp med Fattigdommen, Sommeren 1800 drage hjem til Færøerne, hvor han levede Resten af sit Liv hos sin Slægt i Thorshavn. Her fuldførte han den sidste og interessanteste Del af sine mange færøske Ordbogsarbejder (Haandskrifterne findes i det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket). I øvrigt beskæftigede han sig med at undervise og forstod gennem sit Lærervirke at vække Interesse for færøsk Sprog og færøske Folkeminder hos sine Elever, hvoraf flere har haft Betydning for færøsk Aandsliv. Men det blev hans Søstersønnesøn V.U. Hammershaimb, som optog og fortsatte hans Gerning.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.