Ritzaus Bureau: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 20. mar. 2018, 17:27

Ritzaus Bureau A/S, ofte forkortet Ritzau (egen skrivemåde: /ritzau/), er Danmarks største nyhedsbureau. Ritzaus nyhedsprodukter er baseret på et abonnementssystem, så bureauet mod betaling leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites.

Ritzaus Bureau blev grundlagt af Erik Nicolai Ritzau i København den 1. februar 1866 under navnet Nordisk Centralbureau for Telegrammer. Nyhederne fra udlandet kom via telegrafen fra Wolffs Bureau (det nuværende Deutsche Presse-Agentur (DPA) i Berlin. Ritzau samarbejder i dag med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden og er medlemmer af EANA, Den Europæiske Alliance af Nyhedsbureauer, og Minds International – en netværksorganisation med bl.a. AFP, Associated Press (AP), EFE, Deutsche Presse-Agentur (DPA) og de nordiske nyhedsbureauer TT Nyhetsbyrån, Norsk Telegrambyrå (NTB) og finske STT. Derudover er Ritzaus Bureau medlem af Gruppe 39, som er et samarbejde om udvikling og benchmarking mellem 8 europæiske nyhedsbureauer. Ritzaus administrerende direktør og chefredaktør, Lars Vesterløkke, er formand for Gruppe 39 og Minds International.

Ritzaus Bureau var til 1947 ejet af familien Ritzau og derefter som interessentskab af den samlede danske presse. Danmarks Radio (DR) blev medejer fra 1. januar 2007. I 2011 blev selskabet omdannet til aktieselskab. Berlingske Media udtrådte af ejerkredsen i 2012.

Ritzau-familien dominerede selv chefposterne på bureauet i mange år. Lauritz Ritzau (søn af Erik Nicolai Ritzau) var blandt andet enedirektør/adm. direktør i hele 35 år fra 1923 til 1958. Herefter overtog en af bureauets mest betydningsfulde chefer posten som administrerende direktør. Gunnar Rasmus Næsselund fungerede i forvejen som bureauets udenrigsredaktør og chefredaktør, men fik nu også direktørposten, som han sad på frem til 1969, og blev den første adm. direktør, som ikke var en del af Ritzau-familien.

	Som leder af Ritzau forvandlede han det gamle og noget tørre distributionsorgan for officielle meddelelser til en nyhedsbetjening for den samlede danske presse der dels gjorde stoffet journalistisk læseligt og dels drog fordel af de muligheder der lå i kommunikations-teknikkens udvikling, først med fjernskriverne, siden med datamatikken og satellitterne.
Dansk Biografisk Leksikon om Gunnar Næsselund.

I 1994 blev tidligere chefredaktør for Aalborg Stiftstidende Uffe Riis Sørensen adm. direktør og chefredaktør. Han sad på posten frem til 1. januar 2008, hvorefter den tidligere DR-programdirektør Lars Vesterløkke overtog direktørstolen.

Ritzau beskæftiger cirka 180 medarbejdere, hvoraf omkring 80 er redaktionelle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i Store Kongensgade i København, men bureauet har desuden redaktioner i Aarhus, Bruxelles og på Christiansborg. Da det i 2012 viste sig svært at bemande bureauet om natten, blev en redaktion i Sydney åbnet.^[1] Sydney-redaktionen har siden åbningen stået for Ritzaus dækning af nattens begivenheder. Flere andre danske medier har efterfølgende åbnet redaktioner i Sydney med samme formål.

I takt med en eskalerende mediekrise begyndte Ritzaus Bureau i 00’erne at udvikle kommunikationsrelaterede produkter til kunder uden for deres traditionelle kundegruppe, medier, først og fremmest pressemeddelelsestjenesten Via Ritzau.

1. april 2017 opkøbte Ritzaus Bureau billedbureauet Polfoto fra Politiken. Billedtjenesten blev ved opkøbet omdøbt til Ritzau Foto.

	Ritzaus Bureau har længe været det eneste nationale nyhedsbureau i Europa, som ikke har haft sit eget fotobureau. Derfor er det et stort og vigtigt strategisk skridt for virksomheden, at vi nu kan knytte en fotonyhedstjeneste til vores forretning.
Lars Vesterløkke, Ritzaus administrerende direktør og chefredaktør, i en pressemeddelelse fra Ritzaus Bureau 31.03.2017.

I januar 2018 opkøbte Ritzau desuden det Berlingske-ejede billedbureau, Scanpix, og samlede dermed Danmarks to største billedtjenester under Ritzau. Ritzaus billedbureau blev ved denne lejlighed omdøbt til Ritzau Scanpix.

Konkurrence

Ritzaus Bureau er det største danske nyhedsbureau. En mindre konkurrent er Dagbladenes Bureau, der ejes af en række danske regionale og lokale dagblade. En anden konkurrent, Newspaq, blev i 2012 opkøbt af Ritzau.

TV 2's forhenværende adm. direktør Per Mikael Jensen erklærede efter tiltrædelsen den 1. maj 2006, at TV 2 havde planer om at etablere sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede Nyhedsavisens David Trads i 2006, at avisen ville starte et nyhedsbureau under navnet DNY (forkortelse for Dansk Nyhedsbureau). Disse to opstarter er dog aldrig blevet realiseret, hvilket også gjaldt planerne hos DR's tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den 1. januar 2007.

Derimod gjorde Berlingske Media – under Lisbeth Knudsens ledelse – i 2012 alvor af at udtræde af ejerkredsen bag Ritzau og etablerede Berlingske Nyhedsbureau (BNB), der leverede nyheder til koncernens egne udgivelser, delejede medier samt en gruppe eksterne kunder.

Det blev den 16. november 2015 annonceret at Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og eksisterende kunder, pr. 1. december 2015 afhændes tilbage til Ritzaus Bureau.^[2]

Cavlingprisen

Jens Jørgen Espersen, journalist ved Ritzaus Bureau, modtog Cavlingprisen i januar 1988 på baggrund af en skarpsindig journalistisk fremdragelse af thorotrast-sagen. Denne sag havde indtil november 1987 været upåagtet af den danske offentlighed.

40-procents-reglen

Konkurrencerådet godkendte den 30. november 2005, at Ritzaus Bureau fra den 1. januar 2007 fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især gratisaviserne Urban og MetroXpress) overforbrug af utilsigtede faksimileudgaver fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der – i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner – anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en outsourcing af deres journalistiske redaktioner til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.

Litteratur

Ole Olsen (red.), Tegn & tema – Ritzaus journalister gennem 50 år, Ritzaus Redaktionelle Medarbejderforening, 1995. ISBN 87-985483-0-1.
Jørgen Fastholm, Ude, hjemme og Ritzau : det danske nyhedsbureau i de seneste 25 år : februar 1966-februar 1991, Ritzaus Bureau, 1991.
Gunnar R. Næsselund & Hans Tage Jensen, Nyhedsformidling gennem 100 år – Ritzaus Bureau 1. februar 1866-1. februar 1966, København, 1966.

Referencer

^ Søren Frandsen (29. marts 2012). "Ritzau rykker til Australien". Journalisten. Hentet 20. marts 2018.
^ "Berlingske afhænder sit nyhedsbureau til Ritzau", Berlingske Business, 16. november 2015, hentet 20. marts 2018

Eksterne henvisninger

[1] Søren Frandsen (29. marts 2012). "Ritzau rykker til Australien". Journalisten. Hentet 20. marts 2018.

[2] "Berlingske afhænder sit nyhedsbureau til Ritzau", Berlingske Business, 16. november 2015, hentet 20. marts 2018

[1]

[2]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+'''Ritzaus Bureau A/S''', ofte forkortet '''Ritzau''' (egen skrivemåde: '''/ritzau/'''), er [[Danmark]]s største [[nyhedsbureau]]. Ritzaus nyhedsprodukter er baseret på et abonnementssystem, så bureauet mod betaling leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites.
-{{tætpå}}
-'''Ritzaus Bureau A/S''', ofte forkortet '''Ritzau''' (egen skrivemåde: '''/ritzau/'''), er [[Danmark|Danmarks]] største [[nyhedsbureau]]. Ritzaus nyhedsprodukter er baseret på et abonnementssystem, så bureauet mod betaling leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites.
-Ritzaus Bureau blev grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom via [[Telegraf|telegrafen]] fra Wolffs Bureau (det nuværende [[Deutsche Presse-Agentur]] (DPA) i [[Berlin]]. Ritzau samarbejder i dag med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden og er medlemmer af EANA, Den Europæiske Alliance af Nyhedsbureauer, og Minds International - en netværksorganisation med bl.a. [[Agence France-Presse|AFP]], [[Associated Press]] (AP), EFE, [[Deutsche Presse-Agentur]] (DPA) og de nordiske nyhedsbureauer [[TT Nyhetsbyrån]], [[Norsk Telegrambyrå]] (NTB) og finske STT. Derudover er Ritzaus Bureau medlem af [[Gruppe 39]], som er et samarbejde om udvikling og benchmarking mellem 8 europæiske nyhedsbureauer. Ritzaus [[administrerende direktør]] og [[chefredaktør]], [[Lars Vesterløkke]], er formand for Gruppe 39 og Minds International.
+Ritzaus Bureau blev grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom via [[telegraf]]en fra Wolffs Bureau (det nuværende [[Deutsche Presse-Agentur]] (DPA) i [[Berlin]]. Ritzau samarbejder i dag med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden og er medlemmer af [[EANA]], Den Europæiske Alliance af Nyhedsbureauer, og Minds International – en netværksorganisation med bl.a. [[Agence France-Presse|AFP]], [[Associated Press]] (AP), EFE, [[Deutsche Presse-Agentur]] (DPA) og de nordiske nyhedsbureauer [[TT Nyhetsbyrån]], [[Norsk Telegrambyrå]] (NTB) og finske [[STT]]. Derudover er Ritzaus Bureau medlem af [[Gruppe 39]], som er et samarbejde om udvikling og benchmarking mellem 8 europæiske nyhedsbureauer. Ritzaus [[administrerende direktør]] og [[chefredaktør]], [[Lars Vesterløkke]], er formand for Gruppe 39 og Minds International.
 Ritzaus Bureau var til [[1947]] ejet af familien Ritzau og derefter som [[interessentskab]] af den samlede danske [[presse]]. [[Danmarks Radio]] (DR) blev medejer fra [[1. januar]] [[2007]]. I 2011 blev selskabet omdannet til [[aktieselskab]]. [[Berlingske Media]] udtrådte af ejerkredsen i 2012.
 Ritzau-familien dominerede selv chefposterne på bureauet i mange år. [[Lauritz Ritzau]] (søn af Erik Nicolai Ritzau) var blandt andet enedirektør/adm. direktør i hele 35 år fra 1923 til 1958. Herefter overtog en af bureauets mest betydningsfulde chefer posten som administrerende direktør. Gunnar Rasmus Næsselund fungerede i forvejen som bureauets udenrigsredaktør og chefredaktør, men fik nu også direktørposten, som han sad på frem til 1969, og blev den første adm. direktør, som ikke var en del af Ritzau-familien.
 {{Citat|Som leder af Ritzau forvandlede han det gamle og noget tørre distributionsorgan for officielle meddelelser til en nyhedsbetjening for den samlede danske presse der dels gjorde stoffet journalistisk læseligt og dels drog fordel af de muligheder der lå i kommunikations-teknikkens udvikling, først med fjernskriverne, siden med datamatikken og satellitterne.|Dansk Biografisk Leksikon om Gunnar Næsselund.}}
-I 1994 blev tidligere chefredaktør for Aalborg Stiftstidende [[Uffe Riis Sørensen]] adm. direktør og chefredaktør. Han sad på posten frem til [[1. januar]] [[2008]], hvorefter den tidligere DR-programdirektør Lars Vesterløkke overtog direktørstolen.
+I 1994 blev tidligere chefredaktør for ''[[Aalborg Stiftstidende]]'' [[Uffe Riis Sørensen]] adm. direktør og chefredaktør. Han sad på posten frem til [[1. januar]] [[2008]], hvorefter den tidligere DR-programdirektør Lars Vesterløkke overtog direktørstolen.
-Ritzau beskæftiger cirka 180 medarbejdere, hvoraf omkring 80 er [[Redaktion|redaktionelle]]. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i [[Store Kongensgade]] i København, men bureauet har desuden redaktioner i [[Århus|Aarhus]], [[Bruxelles]] og på [[Christiansborg]]. Da det i 2012 viste sig svært at bemande bureauet om natten, blev en redaktion i [[Sydney]] åbnet. Sydney-redaktionen har siden åbningen stået for Ritzaus dækning af nattens begivenheder. Flere andre danske medier har efterfølgende åbnet redaktioner i Sydney med samme formål.
+Ritzau beskæftiger cirka 180 medarbejdere, hvoraf omkring 80 er [[redaktion]]elle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i [[Store Kongensgade]] i København, men bureauet har desuden redaktioner i [[Århus|Aarhus]], [[Bruxelles]] og på [[Christiansborg]]. Da det i 2012 viste sig svært at bemande bureauet om natten, blev en redaktion i [[Sydney]] åbnet.<ref>{{Cite web|url=http://journalisten.dk/ritzau-rykker-til-australien|title=Ritzau rykker til Australien|work=Journalisten|author=Søren Frandsen|date=29. marts 2012|accessdate=20. marts 2018}}</ref> Sydney-redaktionen har siden åbningen stået for Ritzaus dækning af nattens begivenheder. Flere andre danske medier har efterfølgende åbnet redaktioner i Sydney med samme formål.
 I takt med en eskalerende mediekrise begyndte Ritzaus Bureau i 00’erne at udvikle kommunikationsrelaterede produkter til kunder uden for deres traditionelle kundegruppe, medier, først og fremmest pressemeddelelsestjenesten Via Ritzau.
@@ Linje 21: / Linje 20: @@
 I januar 2018 opkøbte Ritzau desuden det Berlingske-ejede billedbureau, [[Scanpix]], og samlede dermed Danmarks to største billedtjenester under Ritzau. Ritzaus billedbureau blev ved denne lejlighed omdøbt til Ritzau Scanpix.
-== Virksomhedsform ==
-Ritzaus Bureau er et aktieselskab.
 == Konkurrence ==
 Ritzaus Bureau er det største danske nyhedsbureau. En mindre konkurrent er [[Dagbladenes Bureau]], der ejes af en række danske regionale og lokale dagblade. En anden konkurrent, [[Newspaq]], blev i 2012 opkøbt af Ritzau.
-[[TV 2]]'s forhenværende adm. direktør [[Per Mikael Jensen]] erklærede efter tiltrædelsen den [[1. maj]] [[2006]], at [[TV 2]] havde planer om at etablere sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede [[Nyhedsavisen|''Nyhedsavisens'']] [[David Trads]] i [[2006]], at avisen ville starte et nyhedsbureau under navnet [[DNY]] (forkortelse for Dansk Nyhedsbureau). Disse to opstarter er dog aldrig blevet realiseret, hvilket også gjaldt planerne hos DR's tidligere nyhedsdirektør [[Lisbeth Knudsen]]. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den [[1. januar]] [[2007]].
+[[TV 2]]'s forhenværende adm. direktør [[Per Mikael Jensen]] erklærede efter tiltrædelsen den [[1. maj]] [[2006]], at [[TV 2]] havde planer om at etablere sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede ''[[Nyhedsavisen]]s'' [[David Trads]] i [[2006]], at avisen ville starte et nyhedsbureau under navnet [[DNY]] (forkortelse for Dansk Nyhedsbureau). Disse to opstarter er dog aldrig blevet realiseret, hvilket også gjaldt planerne hos DR's tidligere nyhedsdirektør [[Lisbeth Knudsen]]. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den [[1. januar]] [[2007]].
 Derimod gjorde [[Berlingske Media]] – under Lisbeth Knudsens ledelse – i 2012 alvor af at udtræde af ejerkredsen bag Ritzau og etablerede [[Berlingske Nyhedsbureau]] (BNB), der leverede nyheder til koncernens egne udgivelser, delejede medier samt en gruppe eksterne kunder.
-Det blev den 16. november 2015 annonceret at Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og eksisterende kunder, pr. 1. december 2015 afhændes tilbage til Ritzaus Bureau.[http://www.business.dk/media/berlingske-afhaender-sit-nyhedsbureau-til-ritzau]
+Det blev den 16. november 2015 annonceret at Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og eksisterende kunder, pr. 1. december 2015 afhændes tilbage til Ritzaus Bureau.<ref>{{Cite|url=http://www.business.dk/media/berlingske-afhaender-sit-nyhedsbureau-til-ritzau|title=Berlingske afhænder sit nyhedsbureau til Ritzau|date=16. november 2015|accessdate=20. marts 2018|work=Berlingske Business}}</ref>
 == Cavlingprisen ==
@@ Linje 39: / Linje 35: @@
 == 40-procents-reglen ==
 [[Konkurrencerådet]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især [[gratisavis]]erne ''[[Urban (avis)|Urban]]'' og ''[[MetroXpress]]'') overforbrug af utilsigtede [[faksimileudgave]]r fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der – i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner – anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en [[outsourcing]] af deres journalistiske [[redaktion]]er til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.
-== Fodnoter ==
 == Litteratur ==
@@ Linje 46: / Linje 40: @@
 * Jørgen Fastholm, ''Ude, hjemme og Ritzau : det danske nyhedsbureau i de seneste 25 år : februar 1966-februar 1991'', Ritzaus Bureau, 1991.
 * Gunnar R. Næsselund & Hans Tage Jensen, ''Nyhedsformidling gennem 100 år – Ritzaus Bureau 1. februar 1866-1. februar 1966'', København, 1966.
+== Referencer ==
+{{Reflist}}
 == Eksterne henvisninger ==
@@ Linje 51: / Linje 48: @@
 * [http://www.ritzau.dk/home/ritzaus-historie/ Ritzaus historie – fortalt af Michael Bergmann]
 * [http://www.hum.aau.dk/~konnex/ Ritzaus Bureau i historisk perspektiv – fra 1866 til 1966]
-* [http://journalisten.dk/ritzau-rykker-til-australien Ritzau rykker til Australien – Journalisten.dk]
 * [http://www.cvr.dk/Site/Forms/PublicService/DisplayCompany.aspx?cvrnr=55261016 CVR-registrering] på Cvr.dk