Fattighus: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
udvidet artikel
m rettet fejl
Linje 2: Linje 2:
'''Fattighuse''' og '''fattiggårde''' var forsørgelsesanstalter, som tidligere var et element i socialforsorgen i mange lande.
'''Fattighuse''' og '''fattiggårde''' var forsørgelsesanstalter, som tidligere var et element i socialforsorgen i mange lande.


I [[Danmark]] blev de oprettet fra omkring 1850 og fik størst udbredelse i slutningen af omkring 1900. I forbindelse med Socialreformen af 1933, som er en del af [[Kanslergadeforliget]] blev de fleste fattiggårde nedlagt.
I [[Danmark]] blev de oprettet fra omkring 1850 og fik størst udbredelse omkring 1900. I forbindelse med Socialreformen af 1933, som er en del af [[Kanslergadeforliget]] blev de fleste fattiggårde nedlagt.


Der skelnes mellem fattighuse og fattiggårde, hvor fattiggårdene som regel var fælles for flere [[kommune]]r, og optog arbejdsføre personer. Fattighusene var forskellige for hvert sogn og oftest kun rummede nogle få arbejdsudygtige personer. Beboerne blev blandt andet beskæftiget med opplukning af værk, kartning, stenslagning, landbrug, havearbejde, eller i værkstederne, hvor der blev lavet træsko, vævet stof og bundet børster. Der var regler for arbejde, måltider og fritid. Fattiggården var kønsopdelt, og der boede mange gamle. En del børn kom alene til fattiggården, hvor de boede indtil de var gamle nok til at komme ud at tjene. For deres arbejde fik beboerne mad og husly, men mistede retten til at stemme, til at stille op til valg og til at gifte sig.
Der skelnes mellem fattighuse og fattiggårde, hvor fattiggårdene som regel var fælles for flere [[kommune]]r, og optog arbejdsføre personer. Fattighusene var forskellige for hvert sogn og oftest kun rummede nogle få arbejdsudygtige personer. Beboerne blev blandt andet beskæftiget med opplukning af værk, kartning, stenslagning, landbrug, havearbejde, eller i værkstederne, hvor der blev lavet træsko, vævet stof og bundet børster. Der var regler for arbejde, måltider og fritid. Fattiggården var kønsopdelt, og der boede mange gamle. En del børn kom alene til fattiggården, hvor de boede indtil de var gamle nok til at komme ud at tjene. For deres arbejde fik beboerne mad og husly, men mistede retten til at stemme, til at stille op til valg og til at gifte sig.


Forsorgsmuseet i [[Svendborg]] har til huse i Nordens eneste bevarede fattiggård. Fattigdommen for ca. 150 år siden skulle helbredes med umyndiggørelse og hårdt arbejde. I det gråmurede toetages bygningskompleks levede der ca. 80 mennesker. Det var gamle, syge, svage, handicappede og først og fremmest fattige. Det kunne være nogen som blev regnet for værdigt trængende, andre blev regnet at de selv var skyld i deres fattigdom.
Forsorgsmuseet i [[Svendborg]] har til huse i Danmarks eneste bevarede fattiggård. Fattigdommen for ca. 150 år siden skulle helbredes med umyndiggørelse og hårdt arbejde. I det gråmurede toetages bygningskompleks levede der ca. 80 mennesker. Det var gamle, syge, svage, handicappede og først og fremmest fattige. Det kunne være nogen som blev regnet for værdigt trængende, andre blev regnet for at de selv var skyld i deres fattigdom.


== Eksterne henvisninger og kilder ==
== Eksterne henvisninger og kilder ==

Versionen fra 3. apr. 2018, 07:40

Fattighuset fra landsbyen Hößlinsülz i frilandsmuseet Wackershofen, Baden-Württemberg

Fattighuse og fattiggårde var forsørgelsesanstalter, som tidligere var et element i socialforsorgen i mange lande.

I Danmark blev de oprettet fra omkring 1850 og fik størst udbredelse omkring 1900. I forbindelse med Socialreformen af 1933, som er en del af Kanslergadeforliget blev de fleste fattiggårde nedlagt.

Der skelnes mellem fattighuse og fattiggårde, hvor fattiggårdene som regel var fælles for flere kommuner, og optog arbejdsføre personer. Fattighusene var forskellige for hvert sogn og oftest kun rummede nogle få arbejdsudygtige personer. Beboerne blev blandt andet beskæftiget med opplukning af værk, kartning, stenslagning, landbrug, havearbejde, eller i værkstederne, hvor der blev lavet træsko, vævet stof og bundet børster. Der var regler for arbejde, måltider og fritid. Fattiggården var kønsopdelt, og der boede mange gamle. En del børn kom alene til fattiggården, hvor de boede indtil de var gamle nok til at komme ud at tjene. For deres arbejde fik beboerne mad og husly, men mistede retten til at stemme, til at stille op til valg og til at gifte sig.

Forsorgsmuseet i Svendborg har til huse i Danmarks eneste bevarede fattiggård. Fattigdommen for ca. 150 år siden skulle helbredes med umyndiggørelse og hårdt arbejde. I det gråmurede toetages bygningskompleks levede der ca. 80 mennesker. Det var gamle, syge, svage, handicappede og først og fremmest fattige. Det kunne være nogen som blev regnet for værdigt trængende, andre blev regnet for at de selv var skyld i deres fattigdom.

Eksterne henvisninger og kilder