Jernbanestation: Forskelle mellem versioner
Jeg fyldte mere på siden. |
Amjaabc (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Hrafnin, fjerner ændringer fra Magnus OConnor Vig Jensen (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
For at afvikle en flydende trafik er det vigtigt at strukturen og organiseringen fungerer på en station. Hvis et tog går i stå på en enkeltsporet station, som [[Øster Toreby]] eller i Københavns Metro, kan andre tog ikke passere. I nogle tilfælde kan problemet som i metroen løses ved hjælp af [[sammenfletningskammer|sammenfletningskamre]] og [[sporskifte]]r. |
For at afvikle en flydende trafik er det vigtigt at strukturen og organiseringen fungerer på en station. Hvis et tog går i stå på en enkeltsporet station, som [[Øster Toreby]] eller i Københavns Metro, kan andre tog ikke passere. I nogle tilfælde kan problemet som i metroen løses ved hjælp af [[sammenfletningskammer|sammenfletningskamre]] og [[sporskifte]]r. |
||
'''<big>STATIONSTYPER:</big>''' |
|||
<big>Hovedbanegård - Er den største station, med mange butikker. De 4 Hovedbanegårde i DK er København H, Århus H, Svendborg H og Varde H.</big> |
|||
<big>Knudepunkt - Er den næststørste station, og har altid flere toglinjer som regel har den 3 forskellige linjer, eksembel på knudepunkt er Vejle St.</big> |
|||
<big>Sækbanegård - Her er der tale om et knudepunkt, men togene kan ikke passere stationerne. Togene kan komme ind fra begge sider, men skal forlade den af samme vej som de kom ind, eksembel på sækbanegård er Esbjerg St.</big> |
|||
<big>Togfølgestation - Er en stor station som kun har 1 linje, dog kan linjen godt være dobbeltsporet. Men der er ikke perroner mellem sporene, men på hver side, og hvis det er en dobbeltsporret linje bliver der flere spor som fx 4, der efterfølgende bliver till 2 igen, eksembel på togfølgestation er Horsens St.</big> |
|||
<big>Krydsningsstation - Er næsten det samme som en togfølgestation, men de er noget mindre og der er perroner mellem sporene. Her er også kun en linje, men her bliver der også flere spor. Krydsningsstationer ligger som regel på 1 sporret strækninger der bliver til 2 og til 1 igen efter stationen, eksembler på krydsningsstationer er: Janderup St, Varde Vest St, Tistrup St.</big> |
|||
<big>Parallelstation - Er en dobbeltsporet station, hvor der ikke bliver flere spor. Det vil sige at sporene passere stationen uændret parallelt med hinanden. Altså at det bare er en almindelig station, eksembel på sådan en station er: Skanderborg St.</big> |
|||
<big>Endestation - Er en station der miner om en sækbanegård, men her kan togene kom komme ind den ene vej, og forlade den den ene vej, hvor mod at en sækbanegård havde linjer ind fra begge veje. En endestation er altid slutningen på en jernbanelinje, eksembel på dette er Nærum St.</big> |
|||
<big>Trinbræt - Er en station der miner lidt om en parallel station, men her er der ingen stationsbygning, plus at det kun er en 1 sporet linje der er her. Et trinbræt er altså en meget lille station hvor man kun lige kan købe billet i en automat. Eksembel på sådan en station er: Sig St, Hyllerslev St eller Hviding St.</big> |
|||
<big>Stoppested - Er en station som er nedlagt men hvor man stadig kan stige på eller af et tog. Her kan man ikke købe billet men skal gøre det elektronisk eller købe en ved nærmeste station. Det er som regel nedlagte trinbrætte der bliver lavet om til dette. Eksembel på dette er Fireslev St eller Vellerup St.</big> |
|||
== Se også == |
== Se også == |
||
Versionen fra 11. apr. 2018, 20:58
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
En jernbanestation (nu også kaldet togstation eller blot station) er et sted, hvor tog standser. Passagerer kan stige på eller af tog. Stationer har som regel en eller flere stationsbygninger og et antal perroner. Det kan også være et sted uden passagerekspedition som Skelbæk Station[kilde mangler] (på S-banen ved Dybbølsbro Station) ved København.
Specifikationer
Nogle stationer har kun et enkelt spor som Øster Toreby, mens andre kan have langt over 20 spor.
De fleste stationer i Danmark har billetautomater, der kan benyttes døgnet rundt. I åbningstiden kan passagerne flere steder serviceres i et billetkontor med kiosk.
Passagernes ind- og udstigning sker normalt via en perron. Er der to eller flere spor, er der som regel flere perroner med adgang via overgange i niveau (perronovergange), overgangsbroer, eller tunneller under sporene.
Sikkerhedsmæssigt er der typisk en gul markering af, hvor langt passagererne må gå, når der ikke holder et tog ved perron. Skærmdøre er sikrere alternativ, og de benyttes bl.a. i Københavns Metros stationer. En jernbanestation er altid dækket af indkørselssignaler.
Jernbaneteknisk definition
Jernbaneteknisk bruges betegnelsen station om et togekspeditionssted, der deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen som togfølgestation. Mange ekspeditionssteder – som Nørreport og Øster Toreby – er ikke egentlige stationer, men holdesteder. De skal betegnes trinbræt.
Trafik
Mange stationer bruges ikke kun til en enkelt transportform, men også til decideret omstigning. Nørreport Station servicerer fx både regionaltog, S-tog, metro og busser. Af den grund er Nørreport station den mest trafikerede station i hele Danmark.[1]
For at afvikle en flydende trafik er det vigtigt at strukturen og organiseringen fungerer på en station. Hvis et tog går i stå på en enkeltsporet station, som Øster Toreby eller i Københavns Metro, kan andre tog ikke passere. I nogle tilfælde kan problemet som i metroen løses ved hjælp af sammenfletningskamre og sporskifter.
Se også
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Referencer
