Galileo Galilei

Galileo Galilei
Galileo Galilei Malet af Justus Sustermans 1636.
Personlig information
Født	Galileo di Vincenzo Bonaiuti de' Galilei 15. februar 1564 Pisa, Hertugdømmet Firenze.
Død	8. januar 1642 (77 år) Arcetri, Storhertugdømmet Toscana.
Gravsted	Basilica di Santa Croce
Nationalitet	Italiensk
Bopæl	Pisa, Firenze, Padova
Religion	Romersk katolik
Far	Vincenzo Galilei
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Partner	Marina Gamba
Børn	Virginia Galilei, Vincenzo Gamba
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Pisa Universitet (1581-1585)
Forsknings­område	Filosofi Fysik Astronomi
Arbejdsgiver	Università degli Studi di Padova (fra 1592), Pisa Universitet (fra 1589)
Arbejdssted	Pisa, Firenze, Padova
Elever	Niccolò Arrighetti, Giuseppe Biancani
Kendte værker	Galileis faldlov, Galilei-transformation
Nomineringer og priser
Udmærkelser	International Space Hall of Fame (1991)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom. Han var en af pionererne inden for astronomi. Galileo var, ligesom sin far, også en ferm lutenist.

Galilei blev født i Pisa, Italien. Han studerede medicin ved universitetet i Pisa og blev senere professor i matematik i Padova. Her forbedrede han universitetets teleskop og opdagede månens kratere og Jupiters måner. For 400 år siden, nærmere bestemt 1610, sad Galileo Galilei i sit observationstårn med et hjemmelavet teleskop, hvor han pludselig så tre punkter på himlen i en lige linje, som bevægede sig forkert. Han troede, at det var stjerner, men senere fandt han flere af disse prikker, og han konkluderede, at det var en slags planeter, der kredsede omkring Jupiter, måner. Derfor blev Jupiters fire største og mest kendte måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto, opkaldt efter ham som "de galileiske måner".

Desuden observerede han Venus' faser og konkluderede, at planeterne cirkler omkring solen snarere end omkring jorden. Han kom med væsentlige bidrag til emner som bevægelse (lov om legemers fald), materialestyrke samt udvikling af videnskabelig metode. Hans teori om det heliocentriske solsystem bragte ham i konflikt med kirken, og i 1633 blev han tvunget til at afsværge denne overbevisning, og han kom i husarrest i Firenze.

Galilei er også kendt som eksperimentalfysikkens fader og udfordrede den gældende viden, der primært baserede sig på Aristoteles' værker. Galilei har bl.a. undersøgt det frie fald.

Galilei undersøgte det frie fald og modbeviste Aristoteles' teori om at tungt falder hurtigere end let. Han udregnede faldloven:

$s={\frac {1}{2}}\cdot g\cdot t^{2}$, hvor s er den faldne strækning, g er tyngdeaccelerationen og t er faldtiden.

I relation til bevægelseslære formulerede Galilei desuden Galilei-transformationerne, der beskriver måden, hvorpå bevægelser ses fra forskellige udgangspunkter; disse betragtninger skulle blive grundlæggende for den klassiske mekanik.

I august 1609 bygger Galilei sin første kikkert. Han havde hørt om, men ikke set, konstruktioner af kikkerter i Nederlandene, lavet af Hans Lippershey i 1608. Der er tale om en teaterkikkert. Den har en spredelinse som okular. Den er ret kort og let, og giver god klarhed, men forstørrer kun 2-3 gange. Det var Galilei der gjorde teleskopet berømt. I august var det lykkedes ham at konstruere en kikkert med op til 8 gange forstørrelse, hvilken han præsenterede for det venetianske senat. I omkring oktober – november kunne han så rette sit første reelle teleskop mod himlen. Den kunne forstørre 30 gange, og det var med denne at han studerede månen, opdagede fire af Jupiters måner, og præciserede stjernetågede pletter til stjerner. Han udgav i marts 1610 værket Sidereus Nuncius, som han fandt mange nye opdagelser ved hjælp af. Opdagelserne fik ham til at gå ind for Kopernikus' Heliocentriske verdensbillede, med solen som centrum, og jorden cirkulerende omkring den, og om sin egen akse.

Dette skabte et voldsomt røre hos den katolske kirke, som tvang ham til at afstå fra sine synspunkter og medgive at jorden var universets centrum. (Dette blev dog gjort med fingrene krydset på ryggen). Galilei blev idømt fængsel, men en dag senere blev dette ændret til husarrest. I sine sidste leveår skrev han hovedværket om den mekaniske fysik. Nu betragtes han af mange som den moderne eksperimentelle fysiks grundlægger.

Pave Johannes Paul II erkendte i 1992 formelt, efter 13 års kommissionsundersøgelse, at det var forkert af den katolske kirke at dømme Galilei for sin påstand om, at Jorden bevæger sig omkring Solen.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Galileo Galilei
• Galileo Galilei på Notable Names Database (engelsk)