Minaret: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
link oprettet
Nyskriver indledning, tilføjer et lille afsnit om anvendelse og anfører tre steder i DK, hvor der findes minareter.
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Egypt.Aswan.Mosque.01.jpg|thumb|left|200px|Minareter på moskeen i ; [[Aswan]] i [[Egypten]]]]'''Minaret''', originalt Minarete / Miñara (som kommer af manãra som betyder [[fyrtårn]]).
[[Fil:Egypt.Aswan.Mosque.01.jpg|thumb|Minareter på moskeen i [[Aswan]] i [[Egypten]].]]
En '''minaret''' ([[Arabisk (sprog)|arab.]] مَنَارَة ''manāra'' "[[Fyr (navigation)|fyrtårn]]") er i [[Islam|muslimsk]] [[arkitektur]] et slankt [[tårn]], der typisk findes ifm. en [[moské]].
Minaret er et bønnetårn, eller et slankt tårn ved [[moské]].


== Anvendelse ==
En minaret er det sted, hvorfra [[muezzin]]en kan messe [[adhan]] og kalde de troende til bøn.
Minareten bruges både som en synlig markør for tilstedeværelsen af en moske og også ofte som udgangspunkt for det muslimske bønnekald ([[adhan]]). I de henseender kan det sammelignes med kirkes [[Klokketårn|klokketårne]].


I Danmark findes der minareter ifm. [[Moskeen i Rovsingsgade|Khayr el-Barriya-moskeen]] på [[Rovsingsgade|Rovsinggade]] og [[Imam Ali-moskeen (Vibevej)|Imam Ali-moskeen]] på Vibevej, begge i [[København|Københavns]] [[Nordvestkvarteret|Nordvestkvarter]], og ifm. [[Ayasofya-moskéen]] i [[Roskilde]]<ref>[https://www.tv2lorry.dk/artikel/nu-aabnes-roskilde-moske-alle-er-velkomne Nu åbnes Roskilde-moské: "Alle er velkomne"] (tv2lorry.dk, 19. apr 2018)</ref>. De bruges dog ikke til bønnekald.
== Forbud og debat om forbud ==
I [[Schweiz]] stemte vælgerne den 29. november 2009 for at forbyde minareter med 57,5 procent af stemmerne.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/11/29/154504.htm Schweiz stemmer for minaret-forbud – dr.dk/Nyheder/Udland<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Forslaget er blevet beskyldt for at være diskriminerende, da det alene omfatter minareter og ikke eksempelvis serbisk-ortodokse kirker eller sikhtempler.


== Forbud og debat om forbud ==
Afstemningen og forbuddet handlede om symbolikken, da tårnene ikke kan anvendes til at kalde til bøn på grund af love mod støjforurening.
I [[Schweiz]] stemte vælgerne den 29. november 2009 for at forbyde minareter med 57,5 procent af stemmerne.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/11/29/154504.htm Schweiz stemmer for minaret-forbud – dr.dk/Nyheder/Udland<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Forslaget er blevet beskyldt for at være diskriminerende, da det alene omfatter minareter og ikke eksempelvis serbisk-ortodokse kirker eller sikhtempler. Afstemningen og forbuddet handlede om symbolikken, da tårnene ikke kan anvendes til at kalde til bøn på grund af love mod støjforurening.


I [[Danmark]] har [[Dansk Folkeparti]] foreslået et lignende forbud<ref>[http://www.bt.dk/politik/df-vil-have-minareter-forbudt-i-danmark DF vil have minareter forbudt i Danmark – Politik – BT.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, og i januar 2017 forelagde de et beslutningsforslag i Folketinget om et forbud.{{kilde mangler|dato=januar 2017}}
I [[Danmark]] har [[Dansk Folkeparti]] foreslået et lignende forbud<ref>[http://www.bt.dk/politik/df-vil-have-minareter-forbudt-i-danmark DF vil have minareter forbudt i Danmark – Politik – BT.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, og i januar 2017 forelagde de et beslutningsforslag i Folketinget om et forbud.{{kilde mangler|dato=januar 2017}}

Versionen fra 12. maj 2018, 16:11

Minareter på moskeen i Aswan i Egypten.

En minaret (arab. مَنَارَة manāra "fyrtårn") er i muslimsk arkitektur et slankt tårn, der typisk findes ifm. en moské.

Anvendelse

Minareten bruges både som en synlig markør for tilstedeværelsen af en moske og også ofte som udgangspunkt for det muslimske bønnekald (adhan). I de henseender kan det sammelignes med kirkes klokketårne.

I Danmark findes der minareter ifm. Khayr el-Barriya-moskeenRovsinggade og Imam Ali-moskeen på Vibevej, begge i Københavns Nordvestkvarter, og ifm. Ayasofya-moskéen i Roskilde[1]. De bruges dog ikke til bønnekald.

Forbud og debat om forbud

I Schweiz stemte vælgerne den 29. november 2009 for at forbyde minareter med 57,5 procent af stemmerne.[2] Forslaget er blevet beskyldt for at være diskriminerende, da det alene omfatter minareter og ikke eksempelvis serbisk-ortodokse kirker eller sikhtempler. Afstemningen og forbuddet handlede om symbolikken, da tårnene ikke kan anvendes til at kalde til bøn på grund af love mod støjforurening.

I Danmark har Dansk Folkeparti foreslået et lignende forbud[3], og i januar 2017 forelagde de et beslutningsforslag i Folketinget om et forbud.[kilde mangler]

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, afviste forslaget med henvisning til at: "Vi lovgiver ikke i Folketinget om enkelte bygninger".[4]

Eksterne henvisninger