Forskel mellem versioner af "Vesterålen"

Spring til navigation Spring til søgning
1.906 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
udvidet artikel - oversat fra wikipedia no
m (bot: indsæt coord wd)
(udvidet artikel - oversat fra wikipedia no)
[[FilFile:Mitternachtssonne auf den VesteralenMap-of-Lofoten-and-Vesteraalen.jpg|rightsvg|thumb|250px|[[Midnatssol]] i Vesterålen]]
[[Fil:Vesteralen Eidsfjord Fjord Boot Berg.jpg|right|thumb|250px|[[Eidsfjord]] i Vesterålen]]
[[Fil:Trollfjord Juni 2005.jpg|right|thumb|250px|[[Trollfjorden]]]]
'''Vesterålen''' ([[samisk sprog|samisk]]: ''Viestterálas'') er et ødistrikt, der ligger nordligst i [[Nordland]] [[fylke]] i [[Norge]]. Det ligger lige nord for [[Lofoten]]. Vesterålen omfatter et landareal på tilsammen 3.034 km² og består af kommunerne [[Andøy]] (659 km²), [[Bø i Nordland|Bø]] (248 km²), [[Hadsel]] (566 km²), [[Sortland]] (713 km²), [[Øksnes]] (317 km²) og [[Lødingen]] (531 km²).
 
I Vesterålen findes både Norges ældste og yngste bjergarter. Bø har bjergarter, som er 3.500 mill. år gamle, mens man på Andøya ([[Ramsåfeltet]]) kan finde bjergarter, som "kun" er mellom 130 og 180 mill. år gamle.
 
Vesterålen har en af Norges tætteste forekomster af lokalaviser. [[Andøyposten]], [[Vesteraalens Avis]], [[Bladet Vesterålen]], [[Øksnesavisa]] og netavisen [[Vesterålen Online]] er medier som dækker de fem kommuner.
 
I Vesterålen ligger også [[Trollfjorden]] som ligger i [[Hadsel]] kommunes del af [[Raftsundet]].
 
==Geologi==
[[File:Lofoten and Vesteraalen geology.png|thumb|Geologisk kort over [[Lofoten]] og Vesterålen]]
[[Fil:Trollfjord Juni 2005.jpg|right|thumb|250px|[[Trollfjorden]]]]
Vesterålen er dækket af ca. 70 % af gammelt [[Arkæikum|arkæisk]] [[grundfjeld]] af indtil 2 500 millioner års alder, bestående for det meste af [[gneis]] og [[migmatit]]. Udover Vesterålen er arkæisk grundfjedl almindelig på [[Hinnøya]] i øst og på [[Moskenesøya]] i den sydvestlige del af [[Lofoten]]. Mange af formationerne har fået senere forkastninger og deformeringer. Mellem grundfjeldsstrukturere finder man på [[Slette|lavsletterne]] på [[Langøya (Vesterålen)|Langøya]] også mindre indslag af paleo-proterozoisk glimmergneis som er 1 870–1 770 millioner år gammel. Disse strukturer består også af [[grafit|grafitskifer]] og [[marmor]], med indslag af [[jern]], [[kvarts]] og mørk brungul [[feldspat]]. Det er også felter af [[amfibolit]] ved [[Sortland]], samt [[gabbro]], [[diorit]] og [[anorthosit]] på [[Andøya]] og yderst på [[Langøya (Vesterålen)|Langøya]], begge indtil 2 500 millioner år gamle men ofte yngre.
 
Vesterålen består ellers af omkring 30 % [[Proterozoikum|paleo-proterozoisk]] grundfjeld fra 1 870–1 790 millioner år før hvor tid. Dybbjergarterne mange steder i Lofoten og Vesterålen størknede hurtigt, i løbet af de 10 millioner åre frem til 1 790 millioner år siden, og er omtrent lige så gamle som bjergarterne i Vest-Troms. Masserne stammer fra [[Kappe (geologi)|kappen]], og magmaen strømmer opover og blander sig delvis med det arkæiske grundfjeld, og størknede allerede dybt nede i jordskorpen. De almindeligste bjergarter i denne struktur er [[ mangerit]] og [[charnoctit]], for eksempel nord for Raftsundet.
I Vesterålen ligger også [[Trollfjorden]] som ligger i [[Hadsel]] kommunes del af [[Raftsundet]].
 
I havet udenfor Lofoten og Vesterålen er derimod grundfjeldet på havbunden dækket af yngre [[sediment]]er. Det samme er [[Andøya]] i nord, som i nordøst har et smalt bælte af sedimentære, unge [[sandsten]], [[silt|siltsten]] og [[lerskifer]] fra [[kridt (geologi)|kridtt]]-[[jura (geologi)|jura]].
 
== Eksterne henvisninger ==

Navigationsmenu