Kijevriget: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m (GR) File:Alex Chernigiv.svgFile:COA of Chernihiv Principality.svg File:COA of Chernihiv Principality.svg
m The Ukrainian name is added. The capital of this state Kiev is the Ukrainian city
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks tidligere land
{{Infoboks tidligere land
|lokalnavn = Киевская Русь
|lokalnavn = Київська русь Киевская Русь
|almindeligt_navn = Kijevriget
|almindeligt_navn = Kijevriget
|dansknavn = Kijevriget
|dansknavn = Kijevriget

Versionen fra 15. maj 2018, 08:08

Kijevriget

Київська русь Киевская Русь
862–1349
Kijevrigets nationalvåben
Nationalvåben
Kijevrigets placering
Kijevriget, 1000-tallet
Hovedstad Kijev (Novgorod indtil 882)
Sprog Gammel østslavisk, Rutensk
Religion
Slavisk hedenskab
Russisk-ortodoks
Regeringsform Monarki
Storfyrste af Kijev  
• 882–912
Oleg
Historie  
• Etableret
862
• Ophørt
1349
Valuta hryvna
Efterfulgte
Efterfulgt af
Rus' khaganatet
Khazarer
Kuyavia (Ukraine)
Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal
Republikken Novgorod
Fyrstendømmet Galicien-Volhynien
Fyrstendømmet Rjasan
Fyrstendømmet Smolensk
Fyrstendømmet Tjernigov
Fyrstendømmet Tver
Storfyrstendømmet Litauen

Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr. til midten af 1100-tallet et rige domineret af Fyrstendømmet Kijev og dannede i sin storhedstid det meste af Rutenien (i dag Hviderusland, det meste af nutidens Ukraine og Slovakiet og den nordvestlige del af nutidens Rusland).

Ældre historie

Skandinavere sejlede over Østersøen og ned ad floderne Daugava og Neva til Novgorod, som de kaldte Holmgård. De fandt vejen over land til de floder, der via Ukraine fører til Sortehavet og Konstantinopel. (nu Istanbul og skandinavernes (væringernes) Miklagård. Skandinaviske levn er fundet i Kijevriget i frugtbar jord og ved vand. Det kan ikke udelukke, at skandinaverne planlagde at blive bofaste. Flere stednavne stammer fra den svenske kolonisering: Isburgs ("Isborg" på svensk) og måske også Suzdal, "susdal" og navnene på Dneprs vandfald. Nogle russiske personnavne er af svensk oprindelsen, som Oleg, Helge, Olga, Helga og Igor, Ingvar.

Ved 700-tallets begyndelse grundlagde håndværkere khazarer byen Kijev (tyrkisk for "strandboplads") ved Dnepr-floden. Et samfund af khazarer,slaver, skandinaver og ungarere, voksede her. I Nestorkrøniken (1100) står, at de finsk-ugriske og slaviske stammer i Rutenien - efter at have jagtet de væringer bort, der beskattede dem - følte, at situationen var alt for kaotisk, og derfor søgte en Rusfyrste til at regere.

Første omtale

Ifølge skandinaviske teorier blev de nordlige stammer af Rus' folk i begyndelsen af 800-tallet løst organiseret under Rus'-khanatet omtalt af adskillige ikke-russiske historikere, og Rus'-khanatet betragtes som en forgænger til Kijevriget[1]. Den tidligste leder af Kijevriget var mest sandsynligt en skandinavisk kriger som regerede over et flertal af slaviske undersåtter[2].

Ifølge Nestorkrøniken, den tidligste krønike om Kijevriget, blev det senere Kijevriges område delt mellem væringerne og Khazar-staten. Laurentian Codex anførte, at Tjuderne, Ilmenslaverne, Volga Finnerne, vepserne og Krivitjerne betalte tribut til væringerne i 859, mens khazarerne krævede tribut fra Poljanerne, Severjanerne og Vjatitjerne. I 862 var der en stort opstand, hvor Tjuderne, Ilmenslaverne, Volga-Finnerne og Krivitjerne sendte Væringerne over havet uden at give dem tribut. Nu begyndte de at kriges indbyrdes. Nogle af stammerne (ukendt præcis hvem) besluttede at invitere Rus' væringer til at herske over dem. Nu slog de tre væringebrødre, Rurik (den ældste), Sineus, og Truva, sig ned i henholdsvis Novgorod, Belozersk og Izborsk. I løbet af to år døde Ruriks brødre, og Rurik blev enehersker, og han indsatte sine nakhodniker til at assistere sig med at styrer landet. de vigtigste byer blev Novgorod (hovedstad), der herskede over Ilmenslaverne, Polotsk – krivitjerne, Rostov – Volgafinnerne, Belozersk – vepserne og MuromMokšierne. Krøniken nævner ham som stamfar til Rurik-dynastiet. Nestorkrøniken siger:

I år 6367 (859): Kryogene fra over havet bad hyldest efterbetalte fra Chuds, slaverne, Meria, Veses, Krivichs ...

I år 6370 (862): [De] [d] Rove den Kryogene tilbage ud over havet, nægtede at betale tribut dem, og satte sig for at regere sig selv. Men der var ingen lov iblandt dem, og stamme rejste sig mod stamme. Disharmoni dermed fulgte blandt dem, og de begyndte at kriges mod hinanden. De sagde til sig selv: "Lad os søge en prins, der kan herske over os, og dømme efter os." De gik således til udlandet for at den Kryogene, til Rus. Disse særlige Kryogene Rus blev tilkaldt fra Sverige, ligesom engang kaldes Sverige, og andre normanere og anglere, og endnu andre gothere [Gotlanders], for Do De var således navngivet. Den Chuds, slaverne, krivitjerne og vesperne Hadith sagde til Rus, "Vores land er stort og rigt, men der er ingen der styrer det. Kom regeringstid som fyrster, herske over os ". Tre brødre, med deres kinfolk, meldte. De tog med dem alle jernbanevirksomheder og kom.

Kilder

  1. ^ See, e.g., Franklin and Shepard 33–36; Jones 249–250; Christian 340–341 Pritsak passim.
  2. ^ Robin Milner-Gulland, The Russians, Blackwell Publishing, 1999, ISBN 0-631-21849-1, 9780631218494, p. 45

Se også

Eksterne henvisninger

Koordinater: 50°27′00″N 30°31′30″Ø / 50.45°N 30.525°Ø / 50.45; 30.525