Brugerdiskussion:Ente lente

Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Ente lente! ( English) Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor. Wikipedias fem søjler Wikipedias politikker og normer er baseret på Wikipedias fem søjler. Retningslinjer Wikipedias hjælpe- og instruktionssider. Guide Tag et skridt ad gangen ved hjælp af dette selv-kursus. Følg politikkerne & notabilitet Regler som man bør følge. Herunder er bl.a. kravet om overholdelse af ophavsretten. Få inspiration fra vores bedste artikler Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav. Mentorprogram Et program designet til at hjælpe nye og uerfarne brugere. Hvad Wikipedia ikke er Ting man skal undgå – herunder partiske artikler og selvbiografier. Ofte stillede spørgsmål Svar på ofte stillede spørgsmål. Sandkassen Denne side kan bruges til eksperimenter. Få yderligere hjælp Stil spørgsmål i Landsbybrønden eller i nybegynderforummet. Besøg gerne hjælpe- og chatkanalen på IRC. Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt. Med venlig hilsen Arne (Amjaabc) (diskussion) 13. jan 2014, 11:12 (CET)

Kiralitet

Du låner måske lidt rigeligt fra artiklen "Kemi i 3D - om kiralitet i kemien" fra Viden.jp.dk ?
Der er elles nok andre Wikipedia-artikler at oversætte fra - se wikidata:Q214514 -- Mvh PHansen (diskussion) 17. jan 2014, 18:23 (CET)

Tak for kommentar - tja - god ide at indsætte billedet (jeg har også set det andre steder) Mvh Benny B. --Ente lente (diskussion) 19. jan 2014, 12:14 (CET)

Hønen eller ægget

Hejsa. Jeg har tilladt mig at genskabe den forrige udgave, da jeg ikke mener at dit oprindelige udgangspunkt gør sig som en god artikel. Vær venligst obs på Stilmanualen. Mvh. Knud Winckelmann (diskussion) 16. apr 2015, 09:23 (CEST)

Et tip

Hejsa. Jeg vil lige igen gøre opmærksom på Wikipedias Stilmanual, som indeholder en masse gode tips om hvordan en artikel bør se ud. Jeg har tilladt mig at fjerne dit PS, da det ikke hører til i en artikel. Mvh Knud Winckelmann (diskussion)|

Wikipedia Chat

Hej Ente lente. Jeg ville bare lige fortælle dig at vi har en Wikipedia chat hvis det kunne interessere dig. Der sidder næsten altid andre Wikipedianere samt Administratorer. På chatten skal du spørge om hjælp eller bare sidde og hyggesnak med de andre :-) - Hvis du har en IRC klient installeret så som f.eks. ChatZilla, så kan du bare tryk her: #wikipedia-da, men hvis du ikke har det, så kan du bare bruge denne hjemmeside. Du kan læse mere omkring chatten her på Hjælp:Chat. Vi glæder og til at se dig derinde! --Simeon Dahl ^{(diskussion, bidrag)} 20. jan 2016, 17:16 (CET)

Tak for info Simeon Dahl det vil jeg da overveje :-)Ente lente (diskussion) 20. jan 2016, 18:27 (CET)

Kaos

Hejsa. Artiklen om Kaos er påsat nogle kvalitetsskabeloner, da andre læserer ikke mener at den overholder kravene til gode artikler, som kan læses på WP:STIL. Der er en diskussion igang på Diskussion:Kaos, som du skal være velkommen til at deltage i. Jeg vil anbefale at der opnåes enighed om artiklens kvalitet der, inden at skabelonerne fjernes, for efter min mening syntes jeg ikke at de seneste versioner af artiklen har afhjulpet problemerne. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 23. mar 2016, 15:06 (CET) Tak Knud Winckelmann diskussion (om sletning) er en måned gammel så? jeg har lavet ny ver. siden og i går/ i dag. alle "påstande" har reference. At bruge listeform er ikke "forbudt". Emnet er jo i bund og grund fysik/ matematik, som kan læses i henv. til kaos teori. Men emnet har også almen betydning(er) og karakteristika mvh Benny Ente lente (diskussion) 23. mar 2016, 15:49 (CET)

Din adfærd og dine redigeringer

Hej Ente Lente. Nogle gode råd/vejledninger/opfordinger:

1. Hold dig til et ordentligt sprogbrug.
2. Lad være med at redigere på må og få i tidligere diskussionslæg, eksempelvis seneste redigering: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Brugerdiskussion:Vrenak&curid=194956&diff=8528677&oldid=8528087
3. Signér dine redigeringer.
4. Formatér dine indlæg som det er nomalt her på Wikipedia.
5. Hvis du vil diskutere artiklen Kaosteori, så gør det i Diskussion:Kaosteori isf. at gøre det på vrenaks diskussionsside.
6. Igen: Nå du redigerer artikeltekst, så undlad selvstændigt at drage paralleler og udvikle nye teorier eller konklusioner. Sæt kildehenvisning på dine enkelte påstande, i form af weblink eller henvisning til værk og sidenummer, hvor det enkelte udsagn kan efterprøves.

Såfremt du ikke for fremtiden vil overholde disse råd vil jeg indstille dig til langtidsblokering, senere bandlysning. --Madglad (diskussion) 27. apr 2016, 09:12 (CEST)

Svar: Det var af respekt for forfatteren at jeg henvendte mig direkte ! Efterredigering var markeret Tilføjelse - fordi den blev skrevet samtidig med svar til dig. Resten er jeg uforstående overfor ? Hvis der er noget jeg har styr på så er det mine kilder ( og dobbelt check ). Man behøver ikke at direkte citerer, med side antal. Jeg nævnte 3 forfattere (betydelige for kaos) havde nogenlunde samme konklusion - det er ikke "selvstændigt at drage paralleller eller udvikle nye teorier". Mvh Ente lente (diskussion) 27. apr 2016, 13:53 (CEST)

• Ad punkt 4 har jeg lige rettet dit svar. Brug ":" til indrykning.
• Mht. citat "Man behøver ikke at direkte citerer, med side antal": Nej, man behøver normalt ikke at angive sidetal, men det vil være særdeles ønskværdigt på baggrund af den type redigeringer, du beskæftiger dig med. Det drejer sig om udsagn indenfor filosofi, som gerne skal være fremsat i anerkendt litteratur eller lignende. Politiske påstande sørger man også for at sætte kilder på. Det er ikke nok at have navne på forfattere og din konklusion om hvad du konkluderer at de mener. Citér gerne de enkelte korte passager ordret.
• Og jo: Det er efter min opfattelse ofte "selvstændigt at drage paralleller eller udvikle nye teorier", hvad du skriver.

Mvh. --Madglad (diskussion) 27. apr 2016, 14:10 (CEST)

SVAR: Her er teksterne (fra de tre - vores egen, en Nobelpris modtager, skotsk(e):

• Lars Folke Olsen : http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/verden-er-uforudsigelig-50-ar-med-kaosteori ; s1 ; ”Kaosteorien har bygget bro mellem det tilfældige og det forudsigelige”.
• Ilya Prigogine: The end of Certainty. s189 ….Det der nu ligger foran os er en beskrivelse der ligger et sted midt imellem de overleverede billeder på en deterministisk verden og en vilkårlig verden af ren tilfældighed ISBN 978-0-684-83705-5. 
• David and Ron Poet, Chaos theory, the answers you need now, Bullet guide. s4 "at et system der i teorien ikke er tilfældigt, i praksis kan opføre sig tilfældigt”. ISBN 9781444144390

Om det er kontroversielt afhænger af læserens evt. forudfattede meninger. Du slutter med at henvise til "efter din opfattelse", der har vi så forskellig opfattelser! Jeg "udvikler" i særdeleshed ikke "nye teorier", det er jeg slet ikke klog nok til (så jeg må holde mig til hvad andre har skrevet) men jeg sammenfatter fordi det kun er nørder som jeg der "gider" læse hele bøger om emnet mvhEnte lente (diskussion) 27. apr 2016, 16:53 (CEST)

OBS: I øvrigt bør du selv huske på at: Vi hjælper hinanden med at formulere, vi sletter ikke indhold (når korrekt), men udbygger den !

Ref.: Wikipedia: Problemer i forbindelse med sletningspolitik En udfordring på Wikipedia – navnlig for brugerne – er, at "gentagen hærværk" ikke altid fortolkes lige konsekvent af de forskellige administratorer. At slette indholdet – eller dele heraf – fra en Wikipedia-artikel vil dog altid blive betragtet som "vandalisme", medmindre ændringen er begrundet. Bl.a. de hyppigste begrundelser for sletning, udover "hærværk", er "snævert emne", "reklame" eller "ikke notabelt indhold". Sletninger, som er et led i en udvidelse af artiklen med underbyggede noter, betragtes naturligvis ikke som vandalisme. Mvh Ente lente (diskussion) 23. maj 2016, 20:55 (CEST)

Nu igen _{fra en rollemodel}

Din seneste redigering af Tilfældighed viser at du (stadig) ikke har forstået De store tals lov. Og lad være med at opfinde et videnskabeligt begreb, "Vilkårlighed". Hold dig til veldokumenterede fakta med kilder, når du skriver på Wikipedia. --Madglad (diskussion) 6. jun 2016, 18:42 (CEST)

Svar: Jo - en "bibetydning" og Nej - de to begreber (få nu styr på dem) betyder ikke det samme ! Forskel er angivet på tilfældighedDiskussion den kan du finde ved at slås op i ordbøger. Det er jo nok også derfor begge findes.

Enten fik du ikke læst artiklen Wikipedia eller også har du bare din egen mening om din rolle ! Ente lente (diskussion) 7. jun 2016, 13:58 (CEST)

Læst. Ingen kommentarer. --Madglad (diskussion) 7. jun 2016, 14:41 (CEST)

Nedenstående tre afsnit er kopieret fra Diskussion:Tilfældighed

Jeg foreslår at dine egne lange overvejelser med dig selv om fremtidige ændringer til artiklen holdes i dit eget brugerområde, allerhelst i Bruger:Ente_lente/Sandkasse, som er beregnet til det. Diskussionssider er ikke beregnet til løbende rettelser af indlæggene. --Madglad (diskussion) 25. jun 2016, 06:49 (CEST)

Artiklens indhold er mangelfuld

Den er en oversættelse af den engelske "randomness". På engelsk har man en nuance imellem "by chance" og "at random". Førstnævnte inkluderer "tilfældighed uden årsag", der i øvrigt også kan findes i DDO som en af betydningerne. Artiklen behandler emnet næsten udelukkende ud fra sandsynligheds vinkler. Den afslutter med "tilfældige valg", der burde betegnes Vilkårlige. Tilfældigheder tildrager sig (sker), Vilkårlighed er de valg/beslutninger der foretages.

^^^^De to engelske udtryk er synonymer, der kun har den forskel at de lægger mere vægt på hver sin hentydning, i de her tilfælde: "by chance": mangel på intention/planlægning. "at random" antyder: mangel på et mønster. Det er som sagt kun antydninger og IKKE at forveksle med direkte betydninger af ordene, de er i dette tilfælde fuldt at betragte som synonymer.[1] SV.: Det der er pointet er om alt har en årsag? Det har det nødvendigvis ikke (David Hume).Ente lente (diskussion) 24. jun 2016, 00:38 (CEST)

Her er rå-tekst til udbygning:

Tilfældighed uden påviselig årsag, eller tilfælde hvor der ikke kan findes grundlag for en logisk slutning, (Præmis) til årsag. I det følgende eksemplificeres, hvordan og i hvilken grad individuelle tilfælde kan manifestere sig.

Uden årsag:

Tilfældighed uden årsag (kausalitet) eller ægte tilfældighed, sker indenfor kvantemekanik hvor det er ubestemmeligt hvornår en hændelse indtræffer (usikkerhedsprincippet). Også i organismers arvemateriale sker (uden årsag) spontane mutationer, som er tilfældige ændringer af arvemassen [1], såkaldt gen variation. Det genererer nye muligheder for evolution. Den syntetiske (sammensatte) evolution, består således af: alm. arveligheds regler - "undertiden" (nogle) spontane mutationer - og naturlig selektion – der videre bæres af gener og dermed bevares i en population.

^^^^Ved ikke om du med "kausalitet" hentyder til "årsag = kausalitet" eller "uden årsag = kausalitet", det første ville give mening, det andet er noget sludder, men sætningen er uklar. De nævnte ting er dækket i artiklen under "Indenfor videnskaben"; "Fysikken" samt, "Indenfor videnskaben"; "Biologien" SV.: Tilfældighed uden årsag (akausal - spontan/uprovokeret) eller tilfældighed provokeret/kausal/kæde. Artiklen er ubalanceret!Ente lente (diskussion) 24. jun 2016, 00:38 (CEST)

"Plat eller krone":(det ene eller det andet)

Tilfældighed i form af ”lodtrækning” imellem to muligheder. Foregår i arvematerialet ved genetisk drift hvor kun én af to gen-kopier bliver brugt. Det lægger en dæmper på videreførsel af gen variationer.

^^^^to mulige udfald er et matematisk særtilfælde af det du længere nede kalder "fra "de forhåndenværende søm"", og er dækket i: "Indledningen", "Historie", "Indenfor videnskaben"; "Matematikken", "Indenfor videnskaben"; "statistikken", "Politik", "Anvendelser; "Spil", samt stort set hele vejen igennem "Misforståelser og logiske fejlslutninger" SV.: "genetisk drift" er slet ikke nævnt!Ente lente (diskussion) 24. jun 2016, 00:38 (CEST)

Der findes stof og antistof, der ophæver hinanden, men stof blev der ”tilfældigvis” mere af! Kemiske reaktioner producerer to spejlvendte former ligeligt (Kiralitet). Nogle stoffer har spejludgaver med ret forskellige egenskaber. I dynamiske systemer kan (spejl)symmetribrud observeres (en Bifurkation ) I biologiske organismer falder lodtrækningen ud så kun den ene af de to muligheder vælges. F.eks. snor DNA molekylet sig bl.a. fordi sukker er på højre og aminosyre er på venstre form. Omdannes i øvrigt langsomt fra når organismen dør (søger mod ligevægt).

^^^^Vi tror pt. at der blev mere stof end antistof, men det er ikke afgjort endeligt endnu, vi ved stadig for lidt om universets skabelse, der er andre muligheder her, som jeg for korthedens skyld vil undgå at gå i dybden med, men nævne f.eks. den mulighed at der blev dannet et antiunivers, der indeholder det mest af antistoffet, men der er mange andre muligheder. Stereokemi er kun indirekte dækket under de ovennævnte tilfælde, man kan nok skrive mere om det men det vil meget blive en gentagelse af de tidligere afsnit bare skrevet om kemiske reaktioner SV.: Uanset om man "flytter" problemstillingen til andre universer er den det samme. vi og stof vil stadig tilfældigvis være i det ene (vores). Og nej artiklen behandler ikke de punkter jeg har nævnt ovenfor.Ente lente (diskussion) 24. jun 2016, 00:38 (CEST)

Muligheder: (eller fra "de forhåndenværende søm")

Mulige tilfældigheder (Probabilitet) forekommer i et stokastisk system. Det kan udvikle sig i flere statistisk sandsynlige retninger (med tilnærmelsesvis sikkerhed). Resultatet af en stokastisk proces, dens skæbne kan først blive kendt efter at den er forløbet. Sammentræf (koincidens) mange muligheder nogle vil statistisk ske på sammen tid og sted. Statistik er indeterminisme. Fluktuationer er "bølgende" variationer (statistisk fysik) kunne være i graden af entropi. Dannelse af stof ved Symmetri-brud (Higgs-mekanismen). Tilfældigvis blev der mere stof end antistof.

^^^^Se svar under "Plat eller krone", Statistik er IKKE indeterminisme, det er simpelthen noget sludder at sige. Jeg forstår ikke din sætning med "fluktuationer", den giver simpelthen ikke mening i fysikken. Det sidste, har jeg nævnt ovenover SV.: Statistik/stokastisk kan beskrive noget "tilfældigt" med en hvis/stor sandsynlighed, men først når "det er sket foreligger sandheden! og se svar ovenfor.Ente lente (diskussion) 24. jun 2016, 00:38 (CEST)

Omstændigheder:

Når der opstår ubalance / ustabilitet, forstyrrelser (epilepsi), huller, støj, forvrængning, flimmer, fejl og uorden (entropi), vibrationer, eventuelt selvsving og periodefordobling på randen af kaos. Moderne kaosteori viser, at identiske systemer ved små ændringer kan udvikle sig i helt forskellige retninger (sommerfugleeffekten). />

^^^^Her bliver der godt nok blandet en masse ting sammen, de fleste med et yderst perifert forhold til emnet. "støj" er dækker under "Indenfor videnskaben"; "Informatik", "Entropi" omhandler resultatet af både tilfældige og planlagte henfald, entropi er vandringen mod den lavest mulige energitilstand. SV.: Det er blot en opremsning af manifestationer af tilfældighed. Entropi kan kun forøges. Populært; "et spejlæg kan ikke omgøres".Ente lente (diskussion) 24. jun 2016, 00:38 (CEST)

Et sammentræf af omstændigheder gør at Saturns måne Hyperion, har en kaotisk tumlende rotation om sig selv. Den er kartoffel formet og hver gang den overhales af Titan (en af de andre måner) så påvirker dennes tyngdekraft den ende af Hyperion der tilfældigvis er nærmest.

^^^^Hyperions rotation er kun tilsyneladende tilfældig, fordi vi ikke har nok data og regnekraft til at beregne dens rotation. SV.:det er vist en "trossag". Nogle mener at hele vort solsystem er kaotisk - blot at den enorme tidsramme får det til at virke som stabilt.Ente lente (diskussion) 24. jun 2016, 00:38 (CEST)

Et tilsyneladende paradoks er; at det samlede resultat, af i sig selv tidsubestemmelige (altså tilfældige) hændelser, kan bruges til tidsberegning og dateringer! (jf. radioaktiv henfald og spontane gen mutationer). De store antal hændelser har en gennemsnitlig hastighed/ forekomst over tid Store tals lov.

^^^^Henfald er dækket under: "Indenfor videnskaben"; "Fysikken"

^^^^ Vrenak (diskussion) 7. jun 2016, 18:37 (CEST) SV.: Var indsat som modvægt til udokumenteret "snik snak" om en bagvedliggende.... Jeg kunne også have slettet dette, men er generelt imod sletninger og for udvidelser!Ente lente (diskussion) 24. jun 2016, 00:38 (CEST)

"filosofisk"

Hvis intet var tilfældigt havde alt en årsag.
Hvis alt har en årsag er der ingen begyndelse (Big Bang).
Hvis der er en begyndelse kan den være (uden årsag), en konsekvens af/i ”Tilfældig dynamik” (højenergifysik). Tilfældig dynamik er en hypotese fremsat af Holger Bech Nielsen som bidrag til jagten på en teori om alting.

At Tilfældighed (en gang imellem) er en Nødvendighed for fornyelse. selvom de to gensidigt (normalt) udelukker hinanden (komplementaritet)

ref. links

↑ 1. Freddy Bugge Christiansen, Tom Fenchel, Evolution - Den forudsigelige vilkårlighed.... tilfældigheder i livets udvikling: s20 (selektion),s66 (mutationer),s106 (Blaffereffekt), s112 (overkrydsning), s147(signalstoffer), s152("skrammel" DNA), s183(kromosom), s114-116 (Genetisk drift), s165 (kønnet formering), s173 (artsdannelse), s186 (populationer uddør), s198 (svinevirus smitte og HIV).

• Evolution.dk
• Random.org
• Tetrahymena /statistisk tilfældig formering
• Kræft skyldes tilfældige (uheldige) mutationer

med venlig hilsen Ente lente (diskussion) 6. jun 2016, 14:53 (CEST) Ente lente (diskussion) 6. jun 2016, 14:58 (CEST)

Tidligere (ikke aktuel) diskussion:

Tilfældighed

Jeg har fjernet dine redigeringer fra Tilfældighed.

1. De er spekulativ
2. Og indsattes foran en eksisterende kilde

Påstande skal kunne verificeres og personlige opfattelser hører ikke hjemme i en Wikipedia artikel. •   Rodejong   _✉️ ^👀 → 4. apr 2018, 00:44 (CEST)

Verifikation (udregning) står på diskutionssiden. Det er et spørgsmål om man kan regne eller ej. Referansen 15 er blot en artikel i times hvor forfatteren selv nævner at han ikke forstår resultatet (så hvor mon det kommer fra (ikke ref 15))Ente lente (diskussion) 7. apr 2018, 17:24 (CEST)

Læs om Monty Hall-problemet før du redigerer artiklen igen. --Madglad (diskussion) 17. apr 2018, 20:34 (CEST)

? Det handler overhovedet ikke om "Monty Hall-problemet"" men om det (til en nævnt opgaven) forkert opstillede regnestykke om en mor der har en datter.... iøvrigt ikke vigtigt for artiklen om tilfældighed. mvhEnte lente (diskussion) 17. apr 2018, 22:04 (CEST)

Hej Ente lente. Stop venligst! Hvis du fortsætter med at vandalisere sider, vil der blive iværksat sanktioner mod dig. På forhånd tak,  •   Rodejong   ✉️ 👀 → 17. apr 2018, 23:35 (CEST)

Tilføjelse: Udfaldsrum er ganske rigtigt DD,PD,DP,PP for en population. Eks. blandt 1000 vil der være: 250,250,250,250(PP)=1/4. Fjernes muligheden DD vil sandsynligheden for PP være 1/3. Det samme gælder ned til kun 2 (mødre) - men ikke for een specifik mor. Der er tale om en "tilfældig" eller en "generel" mor. Forvirringen kan komme af at der på engelsk er forskel på a mother og one mother? Mvh. Ente lente (diskussion) 19. apr 2018, 16:01 (CEST)

Det beskrevne eksempel vi taler om er ikke helt ækvivalent med Monty Hall-problemet, men tæt nok på til at du vil have gavn af at læse mere om emnet. Dette eksempel er simplere. Men lad være med at skrive dine egne teorier ind i artiklerne. --Madglad (diskussion) 21. apr 2018, 13:50 (CEST)

Tak for det - og der er da en lighed : 1/3, 1/3, 1/3 =3/3, en valgt og en fjernet så den ikke valgte har nu 2/3 chance (1/3, 2/3 =3/3). "En mor" problemet. 1/4, 1/4, 1/4, 1/4 =4/4, en fjernet og anvendes "samme logik" så: 1/4, 1/4, 2/4 =4/4 og dermed 50% for PP (Jeg skrev ikke ind men fjernede afsnittet) mvh Ente lente (diskussion) 24. apr 2018, 14:11 (CEST)Ente lente (diskussion) 24. apr 2018, 14:16 (CEST)

• Her er belæg for at der er et paradox, idet resultatet ikke er det samme for en tilfældig og en specifik mor: https://en.wikipedia.org/wiki/Boy_or_Girl_paradox. Mvh Ente lente (diskussion) 26. apr 2018, 10:37 (CEST)

Husk at Wikipedia aldrig kan være en kilde for sig selv. Du er nødt til at komme med en troværdig kilde som bekræfter dine påstande. Du kan ikke selv opdigte eksempler, eller henvise til kilder der ikke møder kravet i vores politikker.
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 26. apr 2018, 10:42 (CEST)

Du kan ikke have nået at gennemgå artiklen, der er fyldt med ref. i modsætning til den vi taler om der kun har ref.15(snik snak)mvh.Ente lente (diskussion) 26. apr 2018, 10:52 (CEST)

Jeg har svaret igen på Diskussion:Tilfældighed. Du tilføjer nonsens. Det er derfor jeg nu giver dig en advarsel. Bliver du ved, så opretter jeg en WP:AOA så en administrator kan se på det.
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 26. apr 2018, 20:49 (CEST)

Statistik gælder ikke (altid) den enkelte Familier med to børn har mulighederne fra: d,p - d,p der giver komb.: dd, dp, pd, pp Een familie med to børn, hvor den ene er en pige har muligheder: _,p - d,p = komb.: pd, pp (eller spejlvendt dp, pp)(vi bliver ikke flere af at se os i spejlet). Bevis: en mor har tvillinger i maven og scan viser den ene er en pige. Den anden kan ikke ses, men må nødvendigvis være d eller p. Vi ved ikke hvem der kommer først ud, men at der er en pige - plus en dreng eller en pige og dermed 50% for to piger.