Kognitivisme: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
+link til Kognitionspsykologi der optager pladsen i wikidata:Q23382 (Cognitivism, Kognitivismus m.fl
m stilistiske ændringer
 
Linje 1: Linje 1:
'''Kognitivisme''' er en teoretisk tilgang, der bruges til at studere forskellige [[kunst]]former – og især publikums reaktion på fx film og litteratur – der i høj grad hviler på forskningsresultater fra [[kognitiv psykologi]]. Således er udgangspunktet, at kognitivister mener, at naturvidenskabelige indsigter er relevante for at forstå publikums interaktion eller engagement med medieformer som romaner eller tv-serier. I medievidenskabeligt regi er udgangspunktet for denne idé det, at mennesket er en del af naturens verden og at vi som sådan gør brug af de samme mentale mekanismer for at forstå den naturlige verden, som vi gør brug af, når vi skal forstå kunstværker med bevægelige billeder; dvs. film og tv. <ref>Nannicelli, T. & Taberham, P. (2009). ''Cognitive Media Theory''. New York: AFI Film Readers, side 9.</ref>
'''Kognitivisme''' er en teoretisk tilgang, der bruges til at studere forskellige [[kunst]]former – og især publikums reaktion på fx [[film]] og [[litteratur]] – der i høj grad hviler på forskningsresultater fra [[kognitiv psykologi]]. Udgangspunktet for kognitivismen er den idé, at [[Naturvidenskab|naturvidenskabelige]] indsigter er relevante for at forstå publikums interaktion eller engagement med medieformer som [[Roman|romaner]] eller [[Tv-serie|tv-serier]]. I [[Filmvidenskab|medievidenskabeligt]] regi er udgangspunktet for denne idé det, at [[Menneske|mennesket]] er en del af naturens verden og at vi som sådan gør brug af de samme mentale mekanismer for at forstå den naturlige verden, som vi gør brug af, når vi skal forstå [[Kunstværk|kunstværker]] med bevægelige billeder; dvs. film og tv. <ref>Nannicelli, T. & Taberham, P. (2009). ''Cognitive Media Theory''. New York: AFI Film Readers, side 9.</ref>


Kognitivismen slår sig således op på at være [[tværfaglighed|tværfaglig]] eller [[interdisciplinaritet|interdisciplinær]], fordi den beror på både [[Humaniora|humanistisk]] og [[naturvidenskab]]elig forskning. Visse kognitivister understreger, at den kognitive tilgang godt kan kobles med mere humanistiske teoretiske tilgange. I Danmark har især Torben Grodal stået for at fremme kognitivistiske idéer i forskningsverdenen.<ref>Grodal, T. (2009). ''Embodied Visions: Evolution, Emotion, Culture, and Film.'' Oxford University Press, USA.</ref> Indenfor de æstetiske fag har kognitivismen især vundet frem indenfor litteratur- og filmvidenskab. Her bruges tilgangen til at undersøge, hvordan publikum forstår, hvad der foregår i fortællingen (fx på skærmen) og hvordan fortællinger kan skabe følelsesreaktioner i publikum.
Kognitivismen slår sig således op på at være [[tværfaglighed|tværfaglig]] eller [[interdisciplinaritet|interdisciplinær]], fordi den beror på både [[Humaniora|humanistisk]] og [[naturvidenskab]]elig forskning. Visse kognitivister understreger, at den kognitive tilgang godt kan kobles med mere humanistiske teoretiske tilgange. I Danmark har især [[Torben Kragh Grodal|Torben Grodal]] stået for at fremme kognitivistiske idéer i forskningsverdenen.<ref>Grodal, T. (2009). ''Embodied Visions: Evolution, Emotion, Culture, and Film.'' Oxford University Press, USA.</ref> Indenfor de æstetiske fag har kognitivismen især vundet frem indenfor litteratur- og filmvidenskab, især på filmvidenskab på [[Københavns Universitet]]. Her bruges tilgangen til at undersøge, hvordan publikum forstår, hvad der foregår i fortællingen (fx på skærmen) og hvordan fortællinger kan skabe følelsesreaktioner i publikum.


Ofte bliver [[David Bordwell]] fremhævet som dén, der har fremmet kognitivismen med sin bog ''Narration in the Fiction Film'' fra 1985.<ref>Bordwell, D. (1985). ''Narration in the Fiction Film. '' Madison, WI: University of Wisconsin Press.</ref> I dag er tilgangen blevet så veletableret, at den også gennemgås i grundbøger i filmteori. <ref>Elsaesser, T., & Hagener, M. (2010). ''Film Theory : An Introduction through the senses.” New York: Routledge.</ref><ref>Stam, R. (2000). “Film Theory: An Introduction.” Wiley-Blackwell.</ref>
Ofte bliver [[David Bordwell]] fremhævet som dén, der har fremmet kognitivismen med sin bog ''Narration in the Fiction Film'' fra 1985.<ref>Bordwell, D. (1985). ''Narration in the Fiction Film. '' Madison, WI: University of Wisconsin Press.</ref> I dag er tilgangen blevet så veletableret, at den også gennemgås i grundbøger i filmteori. <ref>Elsaesser, T., & Hagener, M. (2010). ''Film Theory : An Introduction through the senses.” New York: Routledge.</ref><ref>Stam, R. (2000). “Film Theory: An Introduction.” Wiley-Blackwell.</ref>

Nuværende version fra 8. jun. 2018, 11:56

Kognitivisme er en teoretisk tilgang, der bruges til at studere forskellige kunstformer – og især publikums reaktion på fx film og litteratur – der i høj grad hviler på forskningsresultater fra kognitiv psykologi. Udgangspunktet for kognitivismen er den idé, at naturvidenskabelige indsigter er relevante for at forstå publikums interaktion eller engagement med medieformer som romaner eller tv-serier. I medievidenskabeligt regi er udgangspunktet for denne idé det, at mennesket er en del af naturens verden og at vi som sådan gør brug af de samme mentale mekanismer for at forstå den naturlige verden, som vi gør brug af, når vi skal forstå kunstværker med bevægelige billeder; dvs. film og tv. [1]

Kognitivismen slår sig således op på at være tværfaglig eller interdisciplinær, fordi den beror på både humanistisk og naturvidenskabelig forskning. Visse kognitivister understreger, at den kognitive tilgang godt kan kobles med mere humanistiske teoretiske tilgange. I Danmark har især Torben Grodal stået for at fremme kognitivistiske idéer i forskningsverdenen.[2] Indenfor de æstetiske fag har kognitivismen især vundet frem indenfor litteratur- og filmvidenskab, især på filmvidenskab på Københavns Universitet. Her bruges tilgangen til at undersøge, hvordan publikum forstår, hvad der foregår i fortællingen (fx på skærmen) og hvordan fortællinger kan skabe følelsesreaktioner i publikum.

Ofte bliver David Bordwell fremhævet som dén, der har fremmet kognitivismen med sin bog Narration in the Fiction Film fra 1985.[3] I dag er tilgangen blevet så veletableret, at den også gennemgås i grundbøger i filmteori. [4][5]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Nannicelli, T. & Taberham, P. (2009). Cognitive Media Theory. New York: AFI Film Readers, side 9.
  2. ^ Grodal, T. (2009). Embodied Visions: Evolution, Emotion, Culture, and Film. Oxford University Press, USA.
  3. ^ Bordwell, D. (1985). Narration in the Fiction Film. Madison, WI: University of Wisconsin Press.
  4. ^ Elsaesser, T., & Hagener, M. (2010). Film Theory : An Introduction through the senses.” New York: Routledge.
  5. ^ Stam, R. (2000). “Film Theory: An Introduction.” Wiley-Blackwell.