Tronfølger (tronarving): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Sletter afsnit der var dækket af eksisterende afsnit
Linje 46: Linje 46:
* [[Norge]]: [[Kronprins Haakon Magnus af Norge]] (født 1973), kronprins siden 1991.
* [[Norge]]: [[Kronprins Haakon Magnus af Norge]] (født 1973), kronprins siden 1991.
* [[Saudi-Arabien]]: Muhammed bin Nayef (født 1959), tronfølger siden 2015, sønnesøn af kong [[Abdul Aziz af Saudi-Arabien]].
* [[Saudi-Arabien]]: Muhammed bin Nayef (født 1959), tronfølger siden 2015, sønnesøn af kong [[Abdul Aziz af Saudi-Arabien]].
* [[Spanien]]: [[Leonor af Spanien]] (født 2005), fyrstinde af Asturien (príncipe de Asturias) siden 19. juni 2014.
* [[Spanien]]: [[Leonor af Spanien]] (født 2005), [[fyrstinde af Asturien]] (princesa de Asturias) siden 19. juni 2014.
* [[Storbritannien]]: [[Charles, prins af Wales]] (født 1948), tronfølger og [[Hertugdømmet Cornwall|hertug af Cornwall]] siden 6. februar 1952, [[Prins af Wales|fyrste (prins) af Wales]] fra 26. juli 1958.
* [[Storbritannien]]: [[Charles, prins af Wales]] (født 1948), tronfølger og [[Hertugdømmet Cornwall|hertug af Cornwall]] siden 6. februar 1952, [[Prins af Wales|fyrste (prins) af Wales]] fra 26. juli 1958.
* [[Sverige]]: [[Kronprinsesse Victoria af Sverige]] (født 1977), tronfølger siden 1. januar 1980, hertuginde af Västergötland fra 9. januar 1980.
* [[Sverige]]: [[Kronprinsesse Victoria af Sverige]] (født 1977), tronfølger siden 1. januar 1980, hertuginde af Västergötland fra 9. januar 1980.

Versionen fra 16. jun. 2018, 14:17

Tronfølger er et kønsneutralt udtryk, der benyttes om den første i arvefølgen, uanset om denne er den direkte arving (f.eks. som kronprins Frederik er det) eller "presumptiv" arving (som f.eks. arveprins Knud var det i 1947-53).

Grundloven

Da grundloven blev underskrevet i 1849 havde kong Frederik 7. ingen sønner, og Danmark havde dermed ikke nogen kronprins. Kongens farbror (Arveprins Ferdinand) var den nærmeste tronarving i 1848 – juni 1863. Derfor valgte grundlovsfædrene at kalde den nærmeste tronarving for tronfølger.

Kejserriger, kongeriger og sultanater

Kronprins er en titel, der gives til den ældste søn af en konge, regerende dronning, kejser eller sultan.

I lande, hvor en ældre søster har arveret foran evt. yngre brødre (fx i Sverige, Belgien og Holland), kan kongens ældste datter tildeles titlen kronprinsesse. De fleste kronprinsesser har fået titlen, fordi de er gemalinder til landets kronprins.

I en dansk sammenhæng findes titlen kronprins ikke i grundloven, men efter sædvane kan kongen eller den regerende dronning tildele sin ældste søn titlen.

Andre stater

I et fyrstendømme (fx Liechtenstein og Monaco) kaldes tronfølgeren for arveprins.

I et hertugdømme kaldes kaldes tronfølgeren for arvehertug. Tilsvarende kaldes tronfølgeren i et storhertugdømme (fx Luxembourg) for arvestorhertug.

I de tidligere kurfyrstendømmer kaldtes tronfølgeren for kurprins.

Danske tronfølgere, der ikke var kronprinser

Siden 1660 nedstammer alle tronfølgere fra Frederik 3. Han forudsættes her som "første generation" i forhold til nedenstående oversigt over tronfølgere (eller førstearvinger til tronen, som det også kan kaldes), hans søn (den senere Christian 5.) kaldes derfor anden generation og så fremdeles (navne angivet med fed skrift angiver de tronfølgere, der rent faktisk blev monarker over Danmark).

Tre tronfølgere har haft titlen arveprins. Deres ældre brødre har været regerende konger, men de er aldrig selv kommet på tronen.

Oldenborgerne

Glücksborgerne

Nuværende tronfølgere (udvalgte)

SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi