Topskat

Topskatten er en del af det danske indkomstskattesystem. Det er en skat på 15 %, som betales af indkomst over 479.600 kr. (i 2017). For indkomståret 2016 betalte 10 % af alle skatteydere topskat.

Topskattens historie

Navnet topskat blev indført ved skattereformen, der blev vedtaget af Folketinget i 1993 med ikrafttrædelse fra indkomståret 1994. Skatten afløste sammen med bund- og mellemskatten et tilsvarende tidligere system af progressive statsskatter. Topskattesatsen blev med skattereformen fastsat til 12½ % i 1994, 13½ % i 1995 og 15 % i 1996. På dette niveau har den ligget siden. I 1994 betaltes topskatten af al indkomst (efter arbejdsmarkedsbidrag) over 234.000 kr. om året. Topskattegrænsen er siden steget i de fleste år, dels på grund af de almindelige regler for årlige justeringer af skattegrænser, og dels som følge af ekstraordinære forhøjelser i flere omgange, jf. nedenfor. I 2017 betaler man topskat for den indkomst, der overstiger 479.600 kr. Topskatteprocenten reduceres, hvis "det skrå skatteloft" på 51,95 % (i 2017, eksklusive arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat) ellers ville blive overskredet (se Indkomstskat).

Ekstraordinære forhøjelser af topskattegrænsen

Med såvel skattereformen vedtaget i 2009 som skattereformen 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen ekstraordinært; den vil frem til 2022 stige til 482.500 kr. (2015-prisniveau). Selve topskattesatsen er som nævnt ikke blevet ændret i løbet af de mange øvrige ændringer af indkomstskattesystemet siden 1996. Med skattereformen vedtaget i 2009 blev imidlertid mellemskatten, hvis bundgrænse på det tidspunkt var blevet hævet, så den var identisk med topskattegrænsen, afskaffet, hvorved topskatteydernes marginalskat faldt med 6 % fra 2010.

Antal topskatteydere og statens provenu

Ved topskattens indførelse i 1994 var der 616.000 personer, der betalte topskat, hvilket svarede til 14 % af alle skattepligtige danskere. Derefter steg andelen i de følgende år til et toppunkt på 21 % i 2008. Med den ekstraordinære forhøjelse af grænsen i 2010 faldt andelen til 14 %. Tilsvarende er statens provenu fra topskatten faldet fra at udgøre 19,3 mia. kr. i 2008 til anslået 15,5 mia. kr. i 2015. I 2015 forventes der at være 506.000 topskatteydere svarende til 10 % af alle skatteyderne. Ifølge Skatteministeriet betalte 11 % af folkeskolelærerne, 8 % af sygeplejerskerne og 8 % af håndværkerne topskat i 2014.

Når 2012-skattereformens ændringer er fuldt gennemført i 2022, forventes der at være ca. 416.000 topskattebetalere.

Afvejning mellem fordelings- og effektivitetshensyn

Topskatten udgør et markant element i det danske progressive skattesystem. Samtidig øger topskatten marginalskatteprocenten for de grupper, som betaler topskat. Dermed antages den normalt at skabe en samfundsøkonomisk forvridning ved at formindske arbejdsudbuddet. Dermed er diskussioner om ændringer i topskatten et kerneeksempel på spørgsmålet om skattesystemets afvejning mellem fordelings- og efficienshensyn, der er et klassisk tema i skattepolitik i Danmark som internationalt (se skat, marginalskat og marginalindkomst).