Topskat: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Brufnus, fjerner ændringer fra 217.123.44.235 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m opdatering med 2018-satsen
Linje 1: Linje 1:
'''Topskatten''' er en del af det danske [[indkomstskat]]tesystem. Det er en skat på 15 %, som betales af indkomst over 479.600 kr. (i 2017).<ref>[http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=satser Topskat (bundgrænse efter AM-bidrag er fratrukket)]</ref> For indkomståret 2016 betalte 10 % af alle skatteydere topskat.<ref>http://www.skm.dk/skattetal/statistik/indkomstfordeling/skattepligtige-fordelt-paa-skattetyper-2014-2016</ref>
'''Topskatten''' er en del af det danske [[indkomstskat]]tesystem. Det er en skat på 15 %, som betales af indkomst over 498.900 kr. (i 2018).<ref>[http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=satser Topskat (bundgrænse efter AM-bidrag er fratrukket)]</ref> For indkomståret 2016 betalte 10 % af alle skatteydere topskat.<ref>http://www.skm.dk/skattetal/statistik/indkomstfordeling/skattepligtige-fordelt-paa-skattetyper-2014-2016</ref>


== Topskattens historie ==
== Topskattens historie ==


Navnet topskat blev indført ved [[skattereform]]en, der blev vedtaget af [[Folketinget]] i 1993 med ikrafttrædelse fra indkomståret 1994. Skatten afløste sammen med [[bundskat|bund]]- og [[mellemskat]]ten et tilsvarende tidligere system af progressive statsskatter.<ref>[http://www.skm.dk/public/dokumenter/Tal45/Skatteberegning90/Skatteberegningsreglerne_2.pdf Skatteministeriet: Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu. Maj 2002.]</ref> Topskattesatsen blev med skattereformen fastsat til 12½ % i 1994, 13½ % i 1995 og 15 % i 1996. På dette niveau har den ligget siden. I 1994 betaltes topskatten af al [[indkomst]] (efter [[arbejdsmarkedsbidrag]]) over 234.000 kr. om året. Topskattegrænsen er siden steget i de fleste år, dels på grund af de almindelige regler for årlige justeringer af skattegrænser, og dels som følge af ekstraordinære forhøjelser i flere omgange, jf. nedenfor. I 2017 betaler man topskat for den indkomst, der overstiger 479.600 kr. Topskatteprocenten reduceres, hvis "det skrå skatteloft" på 51,95 % (i 2017, eksklusive [[arbejdsmarkedsbidrag]] og [[kirkeskat]]) ellers ville blive overskredet (se [[Indkomstskat]]).
Navnet topskat blev indført ved [[skattereform]]en, der blev vedtaget af [[Folketinget]] i 1993 med ikrafttrædelse fra indkomståret 1994. Skatten afløste sammen med [[bundskat|bund]]- og [[mellemskat]]ten et tilsvarende tidligere system af progressive statsskatter.<ref>[http://www.skm.dk/public/dokumenter/Tal45/Skatteberegning90/Skatteberegningsreglerne_2.pdf Skatteministeriet: Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu. Maj 2002.]</ref> Topskattesatsen blev med skattereformen fastsat til 12½ % i 1994, 13½ % i 1995 og 15 % i 1996. På dette niveau har den ligget siden. I 1994 betaltes topskatten af al [[indkomst]] (efter [[arbejdsmarkedsbidrag]]) over 234.000 kr. om året. Topskattegrænsen er siden steget i de fleste år, dels på grund af de almindelige regler for årlige justeringer af skattegrænser, og dels som følge af ekstraordinære forhøjelser i flere omgange, jf. nedenfor. I 2017 betalte man topskat for den indkomst, der overstiger 479.600 kr. Topskatteprocenten reduceres, hvis "det skrå skatteloft" på 51,95 % (i 2017, eksklusive [[arbejdsmarkedsbidrag]] og [[kirkeskat]]) ellers ville blive overskredet (se [[Indkomstskat]]).


== Ekstraordinære forhøjelser af topskattegrænsen ==
== Ekstraordinære forhøjelser af topskattegrænsen ==

Versionen fra 3. jul. 2018, 00:35

Topskatten er en del af det danske indkomstskattesystem. Det er en skat på 15 %, som betales af indkomst over 498.900 kr. (i 2018).[1] For indkomståret 2016 betalte 10 % af alle skatteydere topskat.[2]

Topskattens historie

Navnet topskat blev indført ved skattereformen, der blev vedtaget af Folketinget i 1993 med ikrafttrædelse fra indkomståret 1994. Skatten afløste sammen med bund- og mellemskatten et tilsvarende tidligere system af progressive statsskatter.[3] Topskattesatsen blev med skattereformen fastsat til 12½ % i 1994, 13½ % i 1995 og 15 % i 1996. På dette niveau har den ligget siden. I 1994 betaltes topskatten af al indkomst (efter arbejdsmarkedsbidrag) over 234.000 kr. om året. Topskattegrænsen er siden steget i de fleste år, dels på grund af de almindelige regler for årlige justeringer af skattegrænser, og dels som følge af ekstraordinære forhøjelser i flere omgange, jf. nedenfor. I 2017 betalte man topskat for den indkomst, der overstiger 479.600 kr. Topskatteprocenten reduceres, hvis "det skrå skatteloft" på 51,95 % (i 2017, eksklusive arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat) ellers ville blive overskredet (se Indkomstskat).

Ekstraordinære forhøjelser af topskattegrænsen

Med såvel skattereformen vedtaget i 2009 som skattereformen 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen ekstraordinært; den vil frem til 2022 stige til 482.500 kr. (2015-prisniveau).[4] Selve topskattesatsen er som nævnt ikke blevet ændret i løbet af de mange øvrige ændringer af indkomstskattesystemet siden 1996. Med skattereformen vedtaget i 2009 blev imidlertid mellemskatten, hvis bundgrænse på det tidspunkt var blevet hævet, så den var identisk med topskattegrænsen, afskaffet, hvorved topskatteydernes marginalskat faldt med 6 % fra 2010.

Antal topskatteydere og statens provenu

Ved topskattens indførelse i 1994 var der 616.000 personer, der betalte topskat, hvilket svarede til 14 % af alle skattepligtige danskere. Derefter steg andelen i de følgende år til et toppunkt på 21 % i 2008. Med den ekstraordinære forhøjelse af grænsen i 2010 faldt andelen til 14 %. Tilsvarende er statens provenu fra topskatten faldet fra at udgøre 19,3 mia. kr. i 2008 til anslået 15,5 mia. kr. i 2015.[5] I 2015 forventes der at være 506.000 topskatteydere svarende til 10 % af alle skatteyderne.[6] Ifølge Skatteministeriet betalte 11 % af folkeskolelærerne, 8 % af sygeplejerskerne og 8 % af håndværkerne topskat i 2014.[7]

Når 2012-skattereformens ændringer er fuldt gennemført i 2022, forventes der at være ca. 416.000 topskattebetalere.[4]

Afvejning mellem fordelings- og effektivitetshensyn

Topskatten udgør et markant element i det danske progressive skattesystem. Samtidig øger topskatten marginalskatteprocenten for de grupper, som betaler topskat. Dermed antages den normalt at skabe en samfundsøkonomisk forvridning ved at formindske arbejdsudbuddet.[8] Dermed er diskussioner om ændringer i topskatten et kerneeksempel på spørgsmålet om skattesystemets afvejning mellem fordelings- og efficienshensyn, der er et klassisk tema i skattepolitik i Danmark som internationalt (se skat, marginalskat og marginalindkomst).

Kilder