Nyborg Slot

For museet på slottet se Nyborg Slot (museum).

Nyborg Slot og voldgraven før nedrivning af de gule længer i 2017 og 2018.

Nyborg Slot er et dansk slot beliggende i Nyborg by. Slottet dateres til før år 1200 og kom hurtigt i kongens eje. Slottet er således Danmarks ældste, bevarede kongebolig og spillede en vigtig rolle i middelalderen og renæssancen. Bl.a. afholdtes flere af middeladlerens lovgivende forsamlinger, danehof, på slottet. Slotsanlægget afspejler skiftende tider med mode- og funktionsbetingede ændringer og udvidelser indtil 1800-tallet.

Siden grundlovens vedtagelse i 1849 har slottet været i statens eje. I dag er bygningen indrettet til museet Nyborg Slot, som er en del af Østfyns Museer. I øjeblikket (2018) er et større projekt igang, der skal etablere et besøgs- og oplevelsescenter på slottet ved at opføre en ny bygning, hvor en gammel længe lå, og forhøje slottets vagttårn med udsigtsplatform. Det har affødt kritik fra flere sider, bl.a. fordi nogle mener, at det ødelægger slottets udtryk, dets autenticitet og går imod fredningsreglerne.

Historie

Nyborg Slot blev opført omkring år 1170 af Knud Prislavsen, der var Valdemar den Stores (1157-1182) nevø. Allerede i 1193 var slottet dog kommet under kongens eje.

Under højmiddelalderen

Nyborg Slot indgår i et system af volde og voldgrave, der omkranser den historiske Nyborg By. Her Dronningens Bastion, som er opført i 1660’erne med voldgraven foran. Anlægget er delvist opført oven på ældre bastioner fra Christian 3.s tid.

Knud 6. (1182-1202) iværksatte et omfattende byggeri, der blev færdiggjort under Valdemar Sejr (1202-1241). Knap 10 meter høje ringmure med udspringende flankeringstårne langs de lange mure og et stort fæstningstårn udgjorde sammen med to store stenhuse et imponerende og moderne borganlæg. Et stort ingeniørprojekt med gravede kanaler, sluser og diger førte vand fra Vindinge Å 5 km fra Nyborg til voldgraven omkring slottet og byen, der voksede op i forbindelse med slottet.

Nyborg Slot blev anlagt strategisk ud til Storebælt, så borgen kunne kontrollere et af det danske riges trafikale knudepunkter: søvejen syd/nord gennem Storebælt, som bl.a. forbandt handelsbyen Lübeck med Danmark og Norge, og landvejen øst/vest, som forbandt Vestdanmark med Østdanmark. Formålet var dels at sikre den indre sikkerhed i riget efter årtier med indbyrdes kampe om magten, dels at sikre riget mod udefrakommende fjender. Samtidig fungerede de store kongelige borge som udgangspunkter for den danske ekspansion i Østersøen, hvor et stort dansk imperium blev grundlagt som følge af en stribe danske korstog i Østersøområdet, først mod de vendiske områder, siden mod Estland.

Nyborg Slot blev mødested for det danske parlament, Danehoffet, i perioden 12-1400-tallet. Selvom det danske parlament også mødtes andre steder, blev det fastslået ved lov, at Nyborg Slot var det faste årlige mødested for Danehoffet. Her blev Danmarks første grundlov, Håndfæstningen 1282, vedtaget i den oprindelige Danehofsal.

På Danehoffet på Nyborg Slot i 1377 fik Margrete 1. (1376-1412) stadfæstet valget af sin bare 6-årige søn Oluf, som konge af Danmark. Dermed blev Norge og Danmark forenet under en regent. Det var det første skridt mod dannelsen af det geografisk set største rige i Europa, Kalmarunionen, med foreningen af de tre nordiske riger, Danmark, Norge og Sverige. En senere præsteindberetning fra 1600-tallet fortæller, at Nyborg Vor Frue Kirke blev bygget af Margrete som tak til Gud for den militære sejr, der gjorde, at hun også kunne indlemme Sverige under sit herredømme (Slaget ved Åsle 1389).

Residensslot for kongemagten

Mindeplade over Christian 2., der blev født og regerede på Nyborg Slot.

I 1481 tog Kong Hans og Dronning Christine mere permanent ophold på Nyborg Slot, og det kongelige mausoleum blev oprettet i Gråbrødreklostret i bispebyen Odense. Christian 2. blev født på Nyborg Slot i 1483. I 1525, efter han var blevet afsat som konge af det danske rigsråd, blev Nyborg Slot og by udpeget som residensslot for den nye konge Frederik 1. (1523-1533). Nyborg Slot blev transformeret fra middelalderborg til et mere moderne renæssanceslot med indsættelsen af nye store vinduer og en indre udsmykning med det karakteristiske bossemønster på væggen.

Christian 3.s anetavle på slottet.

Hans søn, Christian 3. (1536-1559) indførte Reformationen i Danmark efter hårde kampe om magten med udgangspunkt i tronfølgen og trosspørgsmålet under Grevens Fejde (1533-1536). Han udvidede Nyborg Slot med blandt andet anlæggelsen af en ny stor riddersal samt udbyggede og befæstede Nyborg by som et moderne fyrstespejl, hvor kongemagten i det nye protestantiske kongerige skulle iscenesættes.

Fra kongebolig til fæstning og garnison

Efter Christian 3. samlede administrationen sig om Danmarks hovedstad, København. Den efterfølgende konge Frederik 2. fokuserede mere på sine ejendomme i Nordsjælland, bl.a. Frederiksborg, og Christian 4. fortsatte med begejstring de kongelinge byggeprojekter på Sjælland. Nyborg Slot ombyggedes ikke desto mindre til et fyrsteligt renæssanceanlæg, hvilket kan ses på et kobberstik fra 1650'erne.

Under svenskekrigene blev Nyborg Slot imidlertid så hårdt medtaget, at det efter 1659 måtte opgives som værdigt residensslot for kongen. Det beskadigede slotsanlæg fik i stedet en vigtig funktion som militært knudepunkt i Danmark de næste 250 år.

Militærets fortsatte brug af Nyborg Slot efter svenskekrigene og en udvidelse af fæstningsværkerne efter nyeste italienske mode, er årsagen til, at slottet fortsat står i dag. Under Frederik 3. blev byens befæstning udbygget til et egentligt citadel. Med opførelsen af nye, avancerede bastioner og udvidelsen af Nyborg til en kongelig fæstning, var slottets mure og bygninger ikke længere af samme strategiske vigtighed. Det gamle slot overvandt derfor aldrig beskadigelserne fra svenskekrigene. I de efterfølgende år blev stedet på grund af mangel på teglsten offer for stenhugst. Den høje ringmur, resterne af nordfløjen og bygninger i borggården blev nedbrudt og blandt andet anvendt til at opmure poterner (gennembrudte porte) i de nye, brede jordvolde, der udgjorde den nye fæstning. Tegl fra Nyborg anvendtes under Frederik 4. også ved opførelsen af flere rytterskoler og udvidelsen af det barokke Odense Slot. Slottet nordfløj blev derimod nedbrudt gradvist og forsvandt først endeligt i slutningen af 1800-tallet. Stenene herfra anvendt f.eks. til genopførelsen af flere huse i Nyborg efter de store bybrande i 1790’erne. Kongefløjen og den nederste del at det store vagttårn blev anvendt som oplagringsbygning og krudtmagasin for garnisonen i Nyborg. Siden 1660’erne var Nyborg en fæstningsby og udgjorde sammen med Fredericia og København rygraden i forsvaret af Danmark. Dette kapitel blev gradvist afviklet fra 1870'erne, hvor fæstningesvoldene blev gennembrudt mod syd for at give plads til byudvikling. Den militære forlægning, garnisonen, blev nedlagt i 1913.

Kulturarv og museum

I slutningen af 1800-tallet havde man igen fået øjnene op for slottets antikvariske kvaliteter. Der blev i 1890'erne gennemført afgravning af borggården med henblik på arkæologiske undersøgelser. Da garnisonen forlod Nyborg i 1913, kom der endelig blik for Nyborg Slots værdi som kulturarvssmonument. Efter indledende undersøgelser ved Nationalmuseet, udført af Mogens Clemmensen, iværksattes omfattende arkæologiske undersøgelser og et omfattende restaureringsarbejde af Kongefløjen. Arbejdet varede 1920-25.

Slottet fungerer i dag som museum under navnet Nyborg Slot og ejes af Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet.

Museet er en del af Østfyns Museer.

Arkæologi

Fra 2009 til 2018 har der været udført omfattende arkæologiske undersøgelser på Slotsholmen. Det er de første større moderne videnskabelige undersøgelser og udgravninger siden begyndelsen af det 20. århundrede.

I 2012 fandt man de hidtil ældste arkæologiske og naturvidenskabeligt daterede vidnesbyrd fra slottet. En egetræspæl fra sikringen af brinken har dateret færdiggørelsen af voldgravssystemet og det ældste borgbyggeri til 1209/10. Samtidig er det blevet fastslået, at borgen med ringmuren som udgangspunkt blev anlagt som et sammenhængende anlæg allerede i udgangspunktet. En helt ny nordfløj allerede i anlægstiden er også blevet konstateret.

I sommeren 2016 blev det offentliggjort, at man havde fundet rester af en hidtil ukendt bygning på slotspladsen. I dag vurderer man, at bygningen var et midlertidigt køkken, opført som følge af en brand i borgens nordøstlige hjørne i 1300-tallet. Det er blevet dokumenteret, at det store vagttårn, hvoraf den nederste del er bevaret, stammer fra Erik Menveds tid.

En stor ukendt kloak fra første halvedel af 1500-tallet er ligeledes blevet opdaget. Den er både større og lidt ældre end den kloak, der blev konstateret i 2017 under nutidens Christiansborg, der var årets historiske fund i 2017.

Natur

På nogle af voldene omkring slottet lever den sjældne edderkop, Nordlig Fugleedderkop (Atypus affinis).^{[kilde mangler]}

Slotsprojektet

En af de to tidligere garnisonsbygninger på slotsholmen. Opført i 1850’erne – nedrevet i 2017. Fungerede tidligere som billetsalg, butik og café for museet.

I 2018 pågår første etape af et storstilet projekt til 351 mio. kr., der involverer restaurering og etablering af en ny fløj og et nyt tårn. Det samlede projekt var oprindelig sat til at stå færdig i 2020. I juni 2018 meddelte Slots- og Kulturstyrelsen, der er bygherre, at en endelig slutdato for projektet ikke kendes, og at arkitekterne stadig arbejder på at færdiggøre projektet. Indtil da, kan der ikke tages stilling til de nødvendige tilladelser og dispensationer.

Etaper

Projektet er inddelt i tre faser.

1. fase - restaurering

Første fase skal restaurere den bevarede kongefløj, som bl.a. på grund af slid, råd og forfald trænger itl isandsættelse.

2. fase - nybyggeri

Anden fase skal involverer nybyggeri, motiveret af et ønske om at formidle historien om stedet gennem opførelsen af 2000 kvadratmeter moderne byggeri op ad den bygningsfredede kongefløj midt i det fortidsmindefredede anlæg og forhøjelse af det eksisterende bygningsfredede østtårn med 12 meter til i alt 22 meter. Gennemførelsen af anden fase vil indebære en 'ændring af fortidsmindet', hvilket kræver dispensationer og tilladelser fra myndighederne, der observerer en "meget restriktiv" forvaltning af gældende lov. Restaureringen og udbygningen ledes af tegnestuen Cubo Arkitekter, der har tegnet den ny udstillingsfløj, som tænkes placeret ovenpå slottets oprindelige, nu nedrevne, nordfløj. Østtårnet forhøjes, så man kan få blik ud over Storebælt, og der opføres en ringmur omkring den nye borggård, delvist ovenpå de oprindelige mure.

3. fase - anlæggelse af torv

Tredje fase skal anlægge en ny plads på rådhustorvet overfor slottet. Projektet blev indledt med en arkitektkonkurrence i 2015. Seks prækvalificerede hold fik lov at byde på opgaven. Vinderprojektet blev offentliggjort i november 2017.

UNESCO-ambitioner

Projektet er blevet til som et led i Nyborg Kommunes ambitioner om at få Nyborg optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Som et led I denne ambition indsendte Nyborg Kommune i december 2017 en ansøgning til Kulturministeren om at komme på den danske liste over emner til UNESCO-fredning, den såkaldte tentativ-liste.

UNESCO-ambitionerne er blevet genstand for kritik, idet det er fremført, at nybyggeriet vil hindre Nyborgs chancer fremfor at gavne dem.

2. juli 2018 offentliggjordes det, at Nyborg ikke blev optaget på Kulturministeriets danske tentativ-liste, men opfordret til at søge igen. Byen og slotsprojektet er således ikke pr. juli 2018 kandidat til UNESCO-verdenskulturarv.

Digitalt formidlingsprojekt 

Et digitalt formidlingsprojekt er under udvikling i samarbejde mellem Østfyns Museer og Moesgaard Museum. Det skal levendegøre og formidle Nyborg Slots mere end 800-årige historie som en del af projektet.

Nedrivninger

I 2017 og 2018 nedrev man for at få plads til det nye projekt to bevaringsværdige garnisonsbygninger fra 1800-tallet på Slotsholmen, som var kommet til i garnisonens sidste tid.. Bygningerne var omfattet af den samlede fortidsmindefredning.

Kritik af projektet

Projektet, der involverer nybyggeri på det fredede anlæg, er kritiseret fra flere sider og omhandler nedrivningen af bevaringsværdige bygninger og tilføjelsen af byggeri i et fortidsminde. Blandt kritikerne er journalist og forfatter Mikael Jalving, der i et debatindlæg i Jyllands-Posten skrev at det var "alt for moderne byggeri", samt flere lokale fra Nyborg som ved borgermøder og debatindlæg dér bl.a. har udtrykt bekymring over at ombygningen vil "ødelægge [...] meget af slottets og områdets charme" og ødelægger udsigten til slottet fra huse og gader i Nyborg bys middelalderkerne. Claus M. Smidt, der er formand for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, har udtalt at den nye bygning vil resultere i slottet fra vest stadig vil "fremstå som et ophøjet, mageløst bygningsværk, men fra alle andre vinkler, og det vil sige fra bysiden i Nyborg, vil anlægget være ødelagt". Der er dannet en forening kaldet Nyborg Slots Venner, der kæmper for at stoppe projektet. En stor del af kritikken er blusset op i 2018, hvilket har fået journalister til at skrive at de er "for sent ude". Det endelige projekt blev præsentereret i november 2017, og dog selve byggearbejdet er ikke gået igang.. De fornødne tilladelser og dispensationer er i juni 2018 ikke på plads. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, også kaldet By & Land, har frarådet, at der gives dispensation og er citeret for at sige: "Ejeren af Nyborg Slot er den danske stat. Vi må kunne forvente, at såvel staten som kommuner går foran og efterlever reglerne for fortidsmindefredninger. Det er ikke rimeligt, at et statsejet fortidsmindeanlæg, i formidlingens hellige navn, kan få vidtrækkende dispensationer, når andre skal følge statens regler til punkt og prikke." By & Land har dog afvist at ville klage over sagen. En ny, landsdækkende forening, Kultur & Arv blev i maj 2018 stiftet af centrale skikkelser indenfor bevaring og fredning for at imødegå den ændrede praksis på området og kritisere projektet på fagligt oplyst grundlag, bl.a. ved at være klageberettiget over dispensationer fra fredningslovgivningen..

Finansiering

Projektet er finansieret af fonden Realdania (med 108 mio. kr.) og A.P. Møller Fonden (med 108 mio. kr.) samt Kulturministeriet, der er ejer og fredningsmyndighed og vil bidrage med 45 mio. kr. fra finansloven.

Ejere

• (senest 1193-1849) Kronen
• (1849-) Staten (varetaget af Kulturministeriet gennem Slots- og Kulturstyrelsen)

Galleri

• 
  Portræt af Erik af Pommern på slottet.
• 
  Vestsiden af slottet.
• 
  Nyboirg slot.
• 
  Toilet på Nyborg Slot.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nyborg Slot
• Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme om Nyborg Slot
• Nyborg Slot – Informationer fra Nyborg Museum
• Jørgen Skaarup, Middelalderborgen Nyborg. Arkæologiske udgravninger 2009-2014, Østfyns Museer 2015. ISBN 978-87-92620-38-5
• Erland Porsmose, Kongen kommer. Nyborg - Danmarks Riges Hjerte I, Østfyns Museer 2015. ISBN 978-87-92620-44-6
• Mette Ladegård Thøgersen, Danmarksporten. Nyborg - Danmarks Riges Hjerte II, Østfyns Museer 2015. ISBN 978-87-92620-45-3
• Erland Porsmose, Konge af Luthers nåde. Reformationen og kampen om kongemagten. Nyborg Danmarks Riges Hjerte III, Østfyns Museer 2017. ISBN 978-87-92620-66-8
• Nyborg Slot. Kongeborg, fæstning og museum, red. Kurt Risskov Sørensen, Østfyns Museer 2011. ISBN 978-87-92620-06-4
• Gyldendals Egnsbeskrivelser, Sydfyn, Bent Rying (red.), 1970, ISBN 87 00 23791 4