Flevoland

Flevoland
Flevolands flag Flevolands våbenskjold
Placering af Flevoland
Overblik
Land	Holland
Kongens Kommissær	Leen Verbeek (PvdA)
Hovedstaden	Lelystad
Demografi
Provins	407.905 (2016)
- Areal	2.412 km²
- Befolknings­tæthed	285 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Højde m.o.h.	0 m
Hjemmeside	www.flevoland.nl

Flevoland er en nederlandsk provins, beliggende i den centrale del af Nederlandene.

Flevoland grænser op til Overijssel og Gelderland mod øst, Utrecht mod syd, Noord-Holland mod vest og Friesland mod nord. Flevoland har et samlet areal på 2.412 km², hvoraf 994 km² udgøres af vand. Provinsen har godt 407.905 indbyggere (2016).

Flevoland har kun været beboet i omkring 70 år. Provinsen består primært af indvundne områder fra den tidligere Zuiderzee, der blev inddæmmet i løbet af 1950'erne og 1960'erne. Flevoland har været en officiel nederlandsk provins siden 1986, hvor de to adskilte koge (nederlandsk: polder) Flevopolder og Noordostpolder blev slået sammen i en provinsenhed.  

Flevolands provinshovedstad hedder Lelystad, hvor den lokale provinsadministration holder til. Provinsens største by er Almere. Kongens kommissær (nederlandsk: Commissaris van de Koning) i Flevoland er Leen Verbeek. Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD) er det største parti i provinsrådet, mens Frihedspartiet (PVV) og Kristendemokratisk Appel (CDA) er det henholdsvis andet og tredje største parti.

Etymologi

Flevoland er opkaldt efter den store sø Lacus Flevo, der ifølge romerske kilder lå syd for den senere Zuiderzee.

Historie

Efter en stor oversvømmelse i 1916, bekendtgjorde den nederlandske regering at den store Zuiderzee skulle lukkes og inddæmmes, og opførelsen af Zuiderzeeanlægget blev iværksat. I 1932 åbnede dæmningen Afsluitdijk, der adskilte Zuiderzee fra Nordsøen. Zuiderzee blev efterfølgende kaldt IJsselmeer.

I 1939 blev den første del af den nye IJsselmeer-sø inddæmmet. Dette nye landområde, Noordostpolder (dansk: Nordøstkogen), omfattede bl.a. de tidligere øer Urk og Schokland, og blev i begyndelsen underlagt provinsadministrationen i Overijssel. I 1957 blev den sydøstlige del af Flevopolder (dansk: Flevokogen) inddæmmet, mens den sydvestlige del først blev inddæmmet i 1968. Disse to projekter adskilte sig markant fra den tidligere inddæmning af Noordostpolder: Et snævert vandløb blev bevaret langs den oprindelige kystlinje for at sikre de gamle fiskerbyers adgang til havet. Flevopolder er altså en kunstig ø midt i IJsselmeer. I 1986 opnåede Noordostpolder og Flevopolder ved en folkeafstemning provinsstatus.

Geografi

Flevoland ligger i den centrale del af Nederlandene. Den grænser op til provinsen Friesland i nord, Noord-Holland i vest og Utrecht i syd. I øst grænser Flevoland op til provinserne Overijssel og Gelderland.

Flevoland er Nederlandenes tiende største provins. Den har et samlet areal på 2.412 km², hvoraf 994 km² udgøres af vand.

Zuiderzeeanlægget

Noordoostpolder (Nordøstpolder).

Østflevoland (Oosterlijk Flevoland) og Sydflevoland (Zuidelijk Flevoland): Flevopolder.

Kort over Flevoland, 2018.

Flevopolder består af Oosterlijk Flevoland (dansk: Østflevoland) og Zuidelijk Flevoland (dansk: Sydflevoland). Oosterlijk Flevoland blev inddæmmet i 1957, mens Zuidelijk Flevoland først blev inddæmmet i 1968. I modsætning til Noordostpolder er Flevopolder adskilt fra fastlandet af søerne Veluwemeer og Gooimeer. Det gør Flevopolder til verdens største kunstige ø.

Oosterlijk Flevoland og Zuidelijk Flevoland er egentlig to koge med en fælles hydroteknisk infrastruktur. De holdes adskilt af Knardijk-dæmningen, der i tilfælde af den ene kogs oversvømmelse kan holde den anden kog beskyttet. Knardijk-dæmningens to drænkanaler vil i sådan et tilfælde blive lukket af to sluseporte. Den dieseldrevne pumpestation Wortman ligger i Lelystad, mens de eldrevne stationer Lovink og Colijn ligger i henholdsvis Hardwijk og Ketelhaven.

Oosterlijk Flevoland er hjemsted for storbyen Lelystad, der blev anlagt i 1966. Den er opkaldt efter Cornelis Lely, som var idémanden bag Zuiderzeeanlægget. Lelystad er dog ikke Oosterlijk Flevolands ældste by: Dronten blev grundlagt allerede i 1962, mens Swifterbant og Biddinghuizen kom til i 1963. Disse tre byer har siden 1. januar 1972 udgjort Dronten Kommune.

Zuidelijk Flevoland har kun den dieseldrevne pumpestation De Blocq van Kuffeler. Da de to Flevopolder er hydroteknisk forbundne, understøttes De Blocq van Kuffeler dog af de tre pumpestationer på Oosterlijk Flevoland. Tilsammen regulerer de fire pumper vandstanden på begge koge. Almere på Zuidelijk Flevoland er Flevolands største by. Den er opkaldt efter Lacus Flevo-søens middelalderlige navn. Almere bestod oprindeligt af tre byer, der blev bygget i etaper: Almere-Haven (1976), Almere-Stad (1980) og Almere-Buiten (1984). I 2003 præsenterede Almere Kommune en ny strukturplan, der igangsatte opførelsen af tre nye byer: Overgooi i sydøst, Almere-Hout i øst og Almere-Poort i vest. Der er desuden planer om en fremtidig Almere-Pampus i nordvest med en potentiel ny bro over IJsselmeer til Amsterdam.

Oostvaardersplassen.

På Zuidelijk Flevoland finder man også Oostvaardersplassen. Dette naturområde består af damme, småøer og moser. Oprindeligt var dette lavland afsat til industrien, men en spontan udbredelse af sjældne plante- og dyrearter forvandlede området til fredet naturreservat. Der er planer om at forbinde Oostvaardsplassen med Veluwe-området.

Den centrale del af Zuidelijk Flevoland består af landbrugsland, mens den sydøstlige del udgøres af store skovområder. Her finder man også byen Zeewolde (1984), der blev ophøjet til kommune 1. januar 1984. Kommunen eksisterede med andre ord før selve Zeewolde, men bestod indtil byens grundlæggelse kun af større og mindre gårde.

Kommuner

Provinsen består af 6 kommuner:

1. Almere
2. Dronten
3. Lelystad
4. Noordoostpolder
5. Urk
6. Zeewolde

Demografi

Flevoland har et indbyggertal på 407.905 (2016) og en befolkningstæthed på 285 pr. km². Det er Nederlandenes næstmindste provins målt på antal indbyggere. Flevoland har desuden Nederlandenes femte laveste befolkningstæthed. Kun Zeeland har færre indbyggere. Almere er provinsens folkerigeste kommune.

Politik

Kongens kommisær i Flevoland, Leen Verbeek.

Provinsrådet i Flevoland (nederlandsk: Staten van Flevoland) består af 41 medlemmer med kongens kommissær i spidsen. Den nuværende kommissær er Leen Varbeek fra Arbejderpartiet (PvdA). Flevolands provinsråd vælges af Flevolands indbyggere, mens kommissæren udpeges af kongen og den nederlandske regering. VVD er med 7 sæder det største parti i provinsrådet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse (nederlandsk: Gedeputeerde Staten), hvis medlemmer (nederlandsk: gedeputeerden) kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Flevoland
• Provins Flevoland