Forskel mellem versioner af "Flevoland"

Spring til navigation Spring til søgning
1.269 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
 
Oosterlijk Flevoland er hjemsted for provinshovedstaden [[Lelystad]], der blev anlagt i 1966. Den er opkaldt efter [[Cornelis Lely]], som var idémanden bag Zuiderzeeanlægget. Lelystad er dog ikke Oosterlijk Flevolands ældste by: Dronten blev grundlagt allerede i 1962, mens Swifterbant og [[Biddinghuizen]] kom til i 1963. Disse tre byer har siden 1. januar 1972 udgjort Dronten Kommune.
 
Zuidelijk Flevoland har kun den dieseldrevne pumpestation De Blocq van Kuffeler. Da de to Flevopolder er hydroteknisk forbundne, understøttes De Blocq van Kuffeler dog af de tre pumpestationer på Oosterlijk Flevoland. Tilsammen regulerer de fire pumper vandstanden på begge koge. [[Almere]] på Zuidelijk Flevoland er Flevolands største by. Den er opkaldt efter Lacus Flevo-søens middelalderlige navn. Almere bestod oprindeligt af tre byer, der blev bygget i tre etaper: Almere-Haven (1976), Almere-Stad (1980) og Almere-Buiten (1984). I 2003 præsenterede Almere Kommune en ny strukturplan, der igangsatte opførelsen af tre nye byer: Overgooi i sydøst, Almere-Hout i øst og Almere-Poort i vest. Der er desuden planer om en fremtidig Almere-Pampus i nordvest med en potentiel ny bro over IJsselmeer til [[Amsterdam]].
 
[[File:Oostvaardersplassen.JPG|thumb|left|Oostvaardersplassen.]]
 
Zuidelijk Flevoland har kun den dieseldrevne pumpestation De Blocq van Kuffeler. Da de to Flevopolder er hydroteknisk forbundne, understøttes De Blocq van Kuffeler dog af de tre pumpestationer på Oosterlijk Flevoland. Tilsammen regulerer de fire pumper vandstanden på begge koge. [[Almere]] på Zuidelijk Flevoland er Flevolands største by. Den er opkaldt efter Lacus Flevo-søens middelalderlige navn. Almere bestod oprindeligt af tre byer, der blev bygget i tre etaper: Almere-Haven (1976), Almere-Stad (1980) og Almere-Buiten (1984). I 2003 præsenterede Almere Kommune en ny strukturplan, der igangsatte opførelsen af tre nye byer: Overgooi i sydøst, Almere-Hout i øst og Almere-Poort i vest. Der er desuden planer om en fremtidig Almere-Pampus i nordvest med en potentiel ny bro over IJsselmeer til [[Amsterdam]].
På Zuidelijk Flevoland finder man også Oostvaardersplassen. Dette naturområde består af damme, småøer og moser. Oprindeligt var dette lavland afsat til industrien, men en spontan udbredelse af sjældne plante- og dyrearter forvandlede området til fredet naturreservat. Der er planer om at forbinde Oostvaardsplassen med [[Veluwe]]-området.
 
På Zuidelijk Flevoland finder man også Oostvaardersplassen. Dette naturområde består af damme, småøer og moser. Oprindeligt var dette lavlandOostvaardersplassen afsat til industrienindustri, men en spontan udbredelse af sjældne plante- og dyrearter forvandlede området til fredet naturreservat. Der er planer om at forbinde Oostvaardsplassen med [[Veluwe]]-området.
Den centrale del af Zuidelijk Flevoland består af landbrugsland, mens den sydøstlige del udgøres af store skovområder. Her finder man også byen Zeewolde (1984), der blev ophøjet til kommune 1. januar 1984. Kommunen eksisterede med andre ord før selve Zeewolde, men bestod indtil byens grundlæggelse kun af større og mindre gårde.
 
Den centrale del af Zuidelijk Flevoland består af landbrugsland, mens den sydøstlige del udgøres af store skovområder. Her finder man også byen Zeewolde (1984), der blev ophøjet til kommune 1. januar 1984. Kommunen eksisterede med andre ord før selvebyen Zeewoldeaf samme navn, men bestod indtil selve byens grundlæggelse kun af større og mindre gårde.
 
=== Kommuner ===
[[File:Leen_Verbeek.jpg|link=https://en.wikipedia.org/wiki/File:Leen_Verbeek.jpg|thumb|Kongens kommisær i Flevoland, Leen Verbeek.]]
Provinsrådet i Flevoland (nederlandsk: ''Staten van Flevoland'') består af 41 medlemmer med [[Kongens Kommissær|kongens kommissær]] i spidsen. Den nuværende kommissær er Leen Varbeek fra Arbejderpartiet (PvdA). Flevolands provinsråd vælges af Flevolands indbyggere, mens kommissæren udpeges af kongen og den nederlandske regering. VVD er med 7 sæder det største parti i provinsrådet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse (nederlandsk: ''Gedeputeerde Staten''), hvis medlemmer (nederlandsk: ''gedeputeerden'') kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.
 
Provinsrådet i Drenthe (nederlandsk: ''Staten van Drenthe'') består af 41 medlemmer med [[Kongens Kommissær|kongens kommissær]] i spidsen. Den nuværende kommissær er Jetta Klijnsma fra Arbejderpartiet (PvdA). Drenthes provinsråd vælges af Drenthes indbyggere, mens kommissæren udpeges af kongen og den nederlandske regering. VVD og PvdA er med 7 sæder hver de to største partier i provinsrådet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse (nederlandsk: ''Gedeputeerde Staten''), hvis medlemmer (nederlandsk: ''gedeputeerden'') kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.
 
== Transport ==
To jernbanestrækninger skærer sig gennem provinsen Flevoland: Flevolijn, der strækker sig fra Weesp til Lelystad, og Hanzelijn der fortsætter fra Lelystad til Zwolle.
{| class="wikitable"
!Strækning
!Stationer i Flevoland
|-
|Weesp-Lelystad
|''Noord-Holland'' – Almere Poort – Almere Muziekwijk – Almere Centrum – Almere Parkwijk – Almere Buiten – Almere Oostvaarders – Lelystad Centrum
|-
|Lelystad-Zwolle
|Lelystad Centrum – Dronten – ''Overijssel''
|}
 
=== Lufthavne ===
Flevoland er hjemsted for to flyvepladser: Lelystad Airport i Lelystad og Noordostpolder Flyveplads i Emmeloord.
 
== Eksterne henvisninger ==
363

redigeringer

Navigationsmenu