Forskel mellem versioner af "Flevoland"

Spring til navigation Spring til søgning
Ingen ændring i størrelsen ,  for 3 år siden
m
 
Oosterlijk Flevoland er hjemsted for provinshovedstaden [[Lelystad]], der blev anlagt i 1966. Den er opkaldt efter [[Cornelis Lely]], som var idémanden bag Zuiderzeeanlægget. Lelystad er dog ikke Oosterlijk Flevolands ældste by: Dronten blev grundlagt allerede i 1962, mens Swifterbant og [[Biddinghuizen]] kom til i 1963. Disse tre byer har siden 1. januar 1972 udgjort Dronten Kommune.
 
[[File:Oostvaardersplassen.JPG|thumb|left|Oostvaardersplassen.]]
 
Zuidelijk Flevoland har kun den dieseldrevne pumpestation De Blocq van Kuffeler. Da de to Flevopolder er hydroteknisk forbundne, understøttes De Blocq van Kuffeler dog af de tre pumpestationer på Oosterlijk Flevoland. Tilsammen regulerer de fire pumper vandstanden på begge koge. [[Almere]] på Zuidelijk Flevoland er Flevolands største by. Den er opkaldt efter Lacus Flevo-søens middelalderlige navn. Almere bestod oprindeligt af tre byer, der blev bygget i tre etaper: Almere-Haven (1976), Almere-Stad (1980) og Almere-Buiten (1984). I 2003 præsenterede Almere Kommune en ny strukturplan, der igangsatte opførelsen af tre nye byer: Overgooi i sydøst, Almere-Hout i øst og Almere-Poort i vest. Der er desuden planer om en fremtidig Almere-Pampus i nordvest med en potentiel ny bro over IJsselmeer til [[Amsterdam]].
 
[[File:Oostvaardersplassen.JPG|thumb|left|Oostvaardersplassen.]]
 
På Zuidelijk Flevoland finder man også Oostvaardersplassen. Dette naturområde består af damme, småøer og moser. Oprindeligt var Oostvaardersplassen afsat til industri, men en spontan udbredelse af sjældne plante- og dyrearter forvandlede området til fredet naturreservat. Der er planer om at forbinde Oostvaardsplassen med [[Veluwe]]-området.
363

redigeringer

Navigationsmenu