Salling Group: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m [[]]
→‎Eksterne henvisninger: exit {{A.P. Møller - Mærsk}}
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 55: Linje 55:
* [https://sallinggroup.com/om-os/historie/ Salling Groups historie]
* [https://sallinggroup.com/om-os/historie/ Salling Groups historie]



{{A.P. Møller - Mærsk}}
{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}



Versionen fra 13. jul. 2018, 16:35

Salling Group
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
Branche Detailhandel, Forsikringsselskab[1]
Grundlagt 1960
Grundlægger Herman Salling
Hovedsæde Danmark Danmark: Højbjerg
Antal salgssteder
1496
Virksom i
Danmark Danmark (69 %)
Tyskland Tyskland
Polen Polen
Sverige Sverige
Nøglepersoner Adm. dir. Per Bank
Regnskab
Omsætning 57,9 mia. DKK (2016)[2]
Resultat 05,3 mia. DKK (2011)[2]
Aktiver 31,1 mia. DKK (2011)[2]
Egenkapital 20,7 mia. DKK (2011)[2]
Organisation
Antal ansatte
52.310 årsværk (2017)[2]
Ejer F. Salling Holding A/S
F. Salling Invest A/S
Datterselskaber Netto, Salling, DS Forsikring A/S
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 35954716 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/35954716 Rediger på Wikidata

Salling Group[3] er en detailhandelskoncern, der omfatter en række varehuse og butikskæder inden for detailhandlen, heriblandt Netto, føtex, Bilka og Salling. Selskabet er grundlagt i 1960 af købmand Herman Salling, og hed oprindeligt Jysk Supermarked A/S, men blev omdøbt til Dansk Supermarked A/S, da det indgik i et joint-venture med A.P. Møller-Mærsk.

Salling Group er i dag ejet af Salling Fondene alene. I november 2017, opkøbte Salling Fondene A.P. Møller - Mærsks andel og afsluttede hermed mere end 50 års ejerskabsdeling. A.P. Møller - Mærsk havde allerede i 2014 frasolgt 49% af sin daværende ejerandel på 68% til Salling, som siden da har haft ejermajoritet i koncernen.[4] Indtil 1. juni 2018 hed koncernen Dansk Supermarked.[5]

Dansk Supermarkeds historie

Dansk Supermarked er bygget op på det fundament, der blev skabt om Salling Stormagasin i 1906. Her åbnede Ferdinand Salling sin egen forretning, som i dag hedder Salling Stormagasin, i Århus efter at have færdiggjort sin elevuddannelse i en manufakturforretning. Frem til sin død i 1953 arbejdede han med udvidelse af sin forretnings salgsareal og han nåede inden sin død at omdanne firmaet til aktieselskabet F. Salling A/S.

Da Ferdinand døde, overtog sønnen Herman Salling ledelsen af firmaet. Efter at have været på en jordomrejse for at samle inspiration og nye idéer, besluttede han, at der skulle satses på stormagasiner, varehuse og supermarkeder i kædedrift.

I 1960 etableredes Jysk Supermarked og samme år åbnede, efter forbillede fra Coop i Karlshamn i Sverige, det første føtex-varehus, der var en helt ny butikstype i Danmark og byggede på idéen om, at man både skulle kunne købe fødevarer, samt isenkram- og textilvarer under samme tag.

Herman Salling ville gerne have et bredt fodfæste i landet og derfor søgte han en partner, der kunne træde til med ekstra kapital. I 1964 var den rette – efter forhandling med flere forskellige – partner fundet. Der blev indgået en aftale med A.P. Møller, der overtog 50% af aktierne i selskabet – som nu skiftede navn til Dansk Supermarked A/S. Den 1. januar 2007 overtog A.P. Møller-Mærsk yderligere en del af aktierne i selskabet, så ejerandelen er fordelt med med 51% til A.P. Møller-Mærsk og 49% til F. Salling holding/invest A/S[6]. A.P. Møller-Mærsk har dog reduceret sin ejerandel, og den 7. januar 2014 meddelte A.P. Møller-Mærsk, at man havde overdraget aktier til Salling-gruppen, således at Salling besidder 81% af aktierne med option til køb af den resterende aktiepost på 19%.[7] Optionen blev udnyttet i 2017, hvorefter A.P. Møller-Mærsk afhændede de sidste aktier.

10 år efter etableringen af det første føtex-varehus åbnede Dansk Supermarked sit første Bilka-lavprisvarehus. I starten af 1980'erne åbnede man nu discountkæden Netto og lidt senere – i Bilka-regi – kæderne Tøj & Sko, samt A-Z.

I slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne iværksatte man en satsning på det engelske og det tyske marked, idet man besluttede sig for at udvide med Netto-butikker i de to lande. I 1995 åbnede Netto også i Polen og nyeste skud på stammen er Netto i Sverige, hvor de første butikker åbnede i 2002.

Oprindeligt blev alle varehuskæderne administreret centralt fra Dansk Supermarked, men i 1980 blev de seks kæder udskilt i selvstændige selskaber,[kilde mangler] som principielt er uafhængige af hinanden. Ud over disse varehus-/butikskæder består Dansk Supermarked blandt andet af Dansk Supermarked Administration og Dansk Supermarked Indkøb.

Den 26. september 2007 åbnede Dansk Supermarkeds Netto-butik nr. 1000; en butik i butikscentret Waterfront i Hellerup.[8]

I 2010 frasolgte Dansk Supermarked den britiske del af Netto-kæden.

Fra 1. april 2012 tiltrådte Per Bank som ny administrerende direktør.

Referencer

  1. ^ DS Forsikring
  2. ^ a b c d e Årsrapport 2010
  3. ^ CVR: [1], Bjødstrupvej 18, Højbjerg
  4. ^ "Salling Fondene bliver eneejer af Dansk Supermarked Group". dansksupermarked.com. 7. november 2017. Hentet 16. november 2017.
  5. ^ "Dansk Supermarked skifter navn til Salling Group". Ritzau/Berlingske Business. 16. maj 2018. Hentet 5. juni 2018.
  6. ^ A.P. Møller – Mærsk A/S – Årsrapport 2006
  7. ^ Fondsbørsmeddelelse af 7. januar 2014
  8. ^ Cases | Colore.dk - udstillingssystemer - displaysystemer - storformatprint - bannere - skilte - grafisk arbejde

Eksterne henvisninger