Økologisk landbrug: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Al gødning er kemisk
m →‎Planteernæring: vand og co2 er også mineralsk
Linje 8: Linje 8:
== Planteernæring ==
== Planteernæring ==


Planter lever af lys, [[kuldioxid|CO<sub><small>2</small></sub>]], vand og mineralske stoffer. De første er der som regel rigeligt af i Danmark, men de mineralske stoffer, "næringsstofferne", er der ofte underskud af. Når man afstår fra at bruge kunstgødning og byslam må næringsstofferne hentes fra husdyr[[møg]], deposition fra luften, [[kvælstoffiksering]] og frigivelse fra jordbundens egne lagre.
Planter lever af lys, [[kuldioxid|CO<sub><small>2</small></sub>]], vand og næringsstoffer. De første er der som regel rigeligt af i Danmark, men næringsstofferne, er der ofte underskud af. Når man afstår fra at bruge kunstgødning og byslam må næringsstofferne hentes fra husdyr[[møg]], deposition fra luften, [[kvælstoffiksering]] og frigivelse fra jordbundens egne lagre.


=== Deposition ===
=== Deposition ===

Versionen fra 8. nov. 2006, 20:40

Boghvede er en nøjsom afgrøde, som med fordel kan indgå i sædskiftet ved økologisk dyrkning på næringsfattig jord. Foto fra frilandsmuseet i Poul-Fetan, Bretagne.

Økologisk landbrug er en driftform, som er underlagt et sæt frivillige begrænsninger. Nogle af disse regler (specielt afvisningen af at bruge kunstigt fremstillet gødning (kunstgødning)) er begrundet i de sammenhænge i jordbundsforhold og biotoper, som afdækkes af den videnskabelige disciplin økologi, deraf navnet.

Krav til økologisk landbrug

For planteavl drejer det sig om, at der ikke må bruges kunstgødning eller pesticider. Ligeledes må der ikke tilføres slam fra rensningsanlæg eller industri. For husdyrbrug drejer det sig om, at foderet skal være økologisk dyrket, og om, at dyrevelfærden skal gå forud for hensynet til indtjening. I begge tilfælde afviser man brugen af genetisk modificerede organismer.

Planteernæring

Planter lever af lys, CO2, vand og næringsstoffer. De første er der som regel rigeligt af i Danmark, men næringsstofferne, er der ofte underskud af. Når man afstår fra at bruge kunstgødning og byslam må næringsstofferne hentes fra husdyrmøg, deposition fra luften, kvælstoffiksering og frigivelse fra jordbundens egne lagre.

Deposition

Alle jorde modtager en vis mængde gødning fra luften. Det kan ske i form af støv, eller i form af forrening. Dansk landbrug har siden industrialiseringen i 1880'erne modtaget et tilskud af næringsstoffer som kvælstof, fosfor og svovl på grund af luftforureningen. Bedre filtre har dog nedsat tilskudet af svovl betragteligt, så meget, at der nu må gødes med svovlholdige gødninger af hensyn til specielt de korsblomstrede planter (sennep, roer, kål). Forureningen fra køretøjer stiger dog stadig, og det medfører, at atmosfæren tilføres NOx, som når jorden opløst i regnen.

Deposition af især ammonium fra udbringning af gylle på egnens marker er også en betragtelig kilde i den enkelte marks kvælstofregnskab. Denne gødningskilde må forventes at falde med stigende miljøkrav til udbringning, men det vil selvfølgelig mere end modsvares af en bedre udnyttelse af gyllen på de marker, hvor den udbringes.

Fiksering

Bælgplanter som kløver og ærter kan gennem symbiose med bakterier fiksere kvælstof direkte fra luften. Det betyder, at afgrøder som lupin, lucerne, esparsette, kløver og kløver/græs-blandinger er en vigtig bestanddel af økologiske sædskifter.

Det hjælper dog ikke for andre næringsstoffer, der ikke på samme måde indgår som en naturlig del af atmosfæren.

Frigivelse fra jordens egne lagre

Det, at de økologiske landbrug afstår fra brug af pesticider, fører til bedre forhold for jordens økosystemer. Det medvirker til, at der opstår en langt større biodiversitet imellem jordbundens organismer. Nedbryderne udgør fødeemner for rovdyrene, som ligeledes tager sig af de organismer, der er snyltere på planternes rødder. Det giver et større og mere livskraftigt rodnet, som bedre kan forsyne planternes top med den nødvendige næring. Desuden er der visse symbiose±symbiotiske svampe (mycorrhiza), som er i stand til at optage fosfor, der ellers binder sig stærkt til jorden.

Det lager, som er bundet til jordens indhold af førne, er dog en begrænset ressource, og der er derfor udtrykt frygt fra visse sider om, at økologisk jordbrug på længere sigt udpiner jorden. Omvendt må det tages i betragtning, at nedbrydning af lermineralerne betyder, at der frisættes stoffer som fosfor, magnesium, kalium og calcium, som er vigtige for planternes ernæring.

Husdyrgødning

Langt den vigtigste kilde til plantenæring i økologisk jordbrug er dog husdyrmøg, og det høje indhold af organisk stof i de fleste former for husdyrgødning (svinegylle er en undtagelse), fører til en berigelse af jorden med organisk materiale, der fjerner risikoen for udpining, samtidig med at det organiske stof også fører til en endnu højere mikrobiologisk aktivitet.

Hvis husdyrgødningen alene stammer fra økologisk jordbrug, vil den dog aldrig kunne udgøre en nettotilførsel af planteernæring til jorden. Al den ernæring, der tilføres jorden gennem husdyrgødningen, vil i så fald stamme fra planter, der har optaget næringen fra de selvsamme jorde. Da der samtidig fjernes næring i form af de fødevarer, der sælges til byerne, er der stadig et underskud i stofkredsløbet, og risikoen for udpining består.

Både af den grund, og fordi de økologiske landbrug ikke kan producere tilstrækkeligt med økologisk foder, er tilladt, at op til 25% af foderet til økologiske husdyrbrug må komme fra konventionelle landbrug. I det omfang, hvor de konventionelle landbrug benytter sig af at gøde med byslam, returneres de mineraler, som er solgt fra de økologiske brug i form af kød, mælk, æg og planteprodukter. På den måde genskabes det økologiske kredsløb med en omvej over konventionelt landbrug. I langt de fleste tilfælde stammer gødningen dog fra kunstgødning, som i sidste ende er fremstillet ud fra bjerarter, der er brudt i fjerne lande.

Ukrudt og skadedyr

Den langt højere grad af biodiversitet i de økologiske landbrug og det, at man helt undgår monokultur, betyder en mindre risiko for problemer med uønskede organismer. Bevaring og pleje af hegn, vandløbsbredder, diger og andre småbiotoper giver nyttige organismer ly og føde, indtil de kan tage sig af markernes plageånder. Ud over dette bruger man følgende metoder for at klare problemer med ukrudt, svampesygdomme og skadedyr:

  • Nænsom behandling af jorden,
  • Flerårig braklægning i sædskiftet
  • Mekanisk bekæmpelse af ukrudt,
  • Omhyggeligt gennemført sædskifte,
  • Systematisk varieret husdyrbesætning,
  • Brug af gamle plantesorter og husdyrracer,
  • Større tolerance overfor pletter, skævheder m.v.
  • Højere priser på afgrøderne

Fordele ved økologisk landbrug

Når man sætter en række begrænsninger i driften, må disse modsvares af tilsvarende fordele. Disse kan opdeles i dyrevelfærd, miljøhensyn, sundhed og mere bløde værdier (naturskønhed, god samvittighed, bedre arbejdsmiljø).

Mangel på vækstfaktorer

I konventionelt landbrug kan man optimere produktionen meget bevidst ved, at planterne tilføres bestemte næringsstoffer i præcist doseret mængde, og ved at man forebygger eller standser angreb fra plantesygdomme og skadedyr ved brug af pesticider. Det betyder, at planterne kan udnytte alle vækstfaktorer til det yderste (se Liebigs kar) med det resultat, at de vokser helt ud til grænsen for, hvad de kan præstere. Det skaber produktivitet, når man måler i økonomisk udbytte, hvor omkostningerne vægtes i forhold til omsætningen. Det konventionelle landbrug er altså i stand til at maksimere antallet af producerede enheder ved samme eller lavere stykpris.

Det økologiske landbrug har ikke samme målsætning. Her vil man hellere producere færre enheder af produkter i højeste kvalitet. Det opnår man ved valget af sorter, ved en langsommere, og mindre produktiv vækstperiode. Og det opnår man også ved en mindre tilførsel af gødning. Da naturgødningen kun kan forsyne planterne efter biologisk nedbrydning, vil der være perioder, hvor jordtemperatur og -fugtighed nedsætter den biologiske aktivitet i jorden, og det formindsker mængden af frigjorte stoffer. Alt i alt vokser planter og dyr mere langsomt under ækologiske betingelser, og det er efterhånden vist, at de økologiske varer opnår længere holdbarhed, større tørstofindhold, bedre aminosyrefordeling, større indhold af antioksidanter og flere vitaminer end industrilandbrugets produkter. Den langsomme vækst giver også dyr og planter en større modstandsdygtighed overfor sygdomme og skadedyr.

Gødskning

I Danmark påvirker udledningen af næringstoffer fra både byer og landbrug vandkvaliteten. Derfor har Folketinget vedtaget de skiftende vandmiljøplaner, som skal føre til mindre belastning af vandløb, søer og havområder. Byerne har for længst gennemført meget bekostelige effektiviseringer af deres spildevandsrensninger, og også fra landbrugets side er der gennemført mærkbare reduktioner i udledningen af gødningsstoffer. De seneste undersøgelser har vist, at disse indgreb er begyndt at virke, selv om der stadig mangler en del i at få målene opfyldt.

Nitrat fra kvælstofgødning, møg og bælgplanter kan omdannes til nitrit, der kan føre til sygdom hos spædbørn. Indholdet af nitrat i drikkevandet overskrider visse steder den vedtagne grænseværdi. Da Folketinget har besluttet, at drikkevand skal leveres så rent, at det ikke behøver at blive renset, har det ført til lukning af drikkevandsboringer, eller at forurenet drikkevand er blevet blandet med rent drikkevand for at komme under grænseværdien.

Overgødskning af vandløb, søer og kystnære områder fremkalder en opblomstring af alger. Når disse alger dør, nedbrydes de af mikroorganismer, der bruger den ilt, som fisk og andre større organismer skulle bruge. Det fører til fiskedød, muslingedød og hummerdød, og senere til bundvendinger, når de døde alger lægger et iltfrit lag på bunden.

Det er vanskeligt at fastslå, hvor stort et udslip af næringsstoffer, der er fra et landbrug. Der er endda rejst usikkerhed om, hvorvidt økologisk drift er mere skånsom på dette område end konventionel drift. I målingerne drukner driftformen i usikkerheden fra andre kilder, og selv om lysimeterforsøg synes at vise mindre udvaskning fra økologiske landbrug, er det endnu ikke bevist, at det også gælder i stor skala for virkelige bedrifter.

For den økologiske driftforms fordel taler primært, at økologiske landmænd har en meget større motivation end konventionelle landmænd til at passe på deres næringsstoffer. For konventionelle planteavlere er kunstgødning en billig ressource, og for konventionelle husdyrbrug er husdyrgødningen et affaldsprodukt. I begge tilfælde betyder det, at den konventionelle drift bliver regelbaseret, dvs. at landmændene gøder så meget, som loven tillader, selv hvis lokale forhold peger på, at man burde nøjes med mindre.

Derudover vil den førnævnte opbygning af humus i jorden også øge jordens evne til at holde på næringsstoferne og derved mindske risikoen for, at de bliver udvasket, før planterne kan optage dem.

Miljøfremmede stoffer

Pesticider er ofte stoffer, der ikke optræder naturligt i omgivelserne. Nogle af disse stoffer har vist sig at have en negativ indflydelse på miljøet også ud over den tilsigtede bekæmpelse af uønskede organismer, mens andre har vist sig at være sundhedsskadelige, kræftfremkaldende eller skadelige for arveanlæggene. I de seneste år er en del pesticider under mistanke for at have østrogenlignende virkning på dyr og mennesker.

Konventionelt landbrug er underlagt lovbestemte restriktioner i brugen af pesticider, så det kun er lovligt at bruge stoffer, som anses for uskadelige, og sådan at de skal anvendes efter de præcise forskrifter, som står på emballagen. Reelt har det offentlige (her Miljøstyrelsen) bevisbyrden, når der rejses tvivl om sikkerheden ved at bruge et bestemt stof, og derfor kan det tage sin tid, før det bliver fastslået, at tilladte stoffer er farlige. Det fører til, at mange landmænd kommer ud for at bruge skadelige stoffer i god tro, og mange føler derfor, aty det er bedre helt at undgå dem.

Det skal dog nævnes, at nogle planter producerer stoffer, der er langt giftigere end de tilladte pesticider (eksempelvis nikotin i tobak), og at svampe der måske ville være blevet holdt nede i et konventionelt brug, kan producere gift (se aflatoksin). Så økologisk landbrug er ikke nogen garanti for, at man undgår gift i hverken fødevarer eller miljø, men kun for at man undgår miljøfremmede stoffer.

Specielt for vin gælder at det er svært at dyrke helt uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Derfor er det tilladt at bruge en række pesticider der regnes for mere "naturlige" end dem der anvendes ved konventionel vindyrkning, men samtidig regnes for for farlige at tillade i konventionel brug.

En stærkt omtalt rapport viste, at økologiske landmænd havde bedre sædkvalitet end konventionelle landmænd, hvilket i det mindste indikerer, at det er bedre at undgå kontakt med de miljøfremmede stoffer for de folk, der arbejder med dem.

Energiforbrug

Det økologiske landbrug har ikke nogen målsætning vedrørende energiforbrug. Da fremstillingen af kunstgødning er meget energikrævende, vil der blivet sparet en del energi dér i forhold til konventionel planteavl. Til gengæld er en mekanisk ukrudtbekæmpelse mere energikrævende end kemisk ukrudtbekæmpelse. Hvis høsten slår fejl på grund af skadedyr, vil energiforbruget i forhold til udbyttet kunne gå helt skævt. For husdyrhold vil de bedre forhold generelt også øge kravet til energi indendørs. Til gengæld vil der ikke være krav til opvarmning eller belysning, når dyrene opholder sig udendørs.

Hvis man opgør den samlede import af energi (brændstof, el og energi, som er bundet i indkøbte varer) i forhold til den energi, som de solgte produkter bærer, viser det sig, at det konventionelle landbrug har langt de største energiomkostninger pr. enhed. Det er dog åbenlyst, at netop energiforbruget er det største problemfelt for økologisk landbrug.

Flora og Fauna

I kraft af forbudet mod pesticider giver økologisk landbrug bedre plads til et naturligt varieret plante- og dyreliv. Brugen af pesticider påvirker ikke blot de dyr og planter, man ønsker dræbt, men også de dyr, der ellers ville æde skadevolderne.

Eksterne henvisninger

Der findes mange økologiske organisationer der fra forskellige vinkler arbejder på at fremme en økologisk udvikling:

Litteratur

  • Mikael Møller Andersen, Maren Korsgaard, Henning Schroll og Gunver Bennekou: Økologisk landbrug: planlægning og miljø, 1990 ISBN 8787893738
  • Maria Bukhave: Økologisk landbrug - gulerødder og grønne grise, 2000 ISBN 87-00-45956-9
  • Simme Eriksen, Bjarne S. Hansen, Knud Schmidt & Knud Suhr: Økologisk landbrug, 2003 ISBN 87-7470-825-2
  • Sonja Graugaard og Henny Rasmussen (red.): Plantekongres 2006, 2006 ISBN 87-984996-8-8
  • Vibeke Hammer-Pedersen, Anette Philipsen, Steen Guldager Petersen, Lisbeth Garly: Brødkvalitet: en belysning af dyrkningsmetodens betydning for brøds kvalitet og holdbarhed, 1985. (Ikke publiceret opgave)
  • Martin Holmstrup: Økologisk landbrug og naturen, 2003 ISBN 87-12-04018-5
  • Annette Jarlskov: Undersøgelse af svampefloraen på nyhøstet hvede : en sammenligning af konventionelt dyrket hvede med biodynamisk dyrket hvede, 1984 (Ikke publiceret opgave)
  • Leif Knudsen, Hans Spelling Østergaard og Ejnar Schultz: Kvælstof - et næringsstof og et miljøproblem, 2000 ISBN 87-7470-7647