Mogens Scott-Hansen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Sooe (diskussion | bidrag)
rettelse billedtekst
→‎Referencer: Fødsels-/dødsår genindsat
Linje 97: Linje 97:
http://www.military-history-denmark.dk
http://www.military-history-denmark.dk



{{FD|1929|2004|Scott-Hansen; Mogens}}
[[Kategori:Militærhistorikere fra Danmark]]
[[Kategori:Militærhistorikere fra Danmark]]

Versionen fra 17. jul. 2018, 21:18

Mogens Scott-Hansen (Scott) er født i Assens i 1929. Han døde i Ulkebøl på Als i 2004.Scott er kendt for sit enorme arbejde med at registrere og formidle den glemte og delvis forsvundne tyske forsvarsstilling fra 1. verdenskrig, Sikringsstilling Nord. Stillingen blev bygget af den kejserlige tyske hær i årene 1916 til 1918 i det daværende Nordslesvig. Den strækker sig fra Årøsund ved Lillebælt til Rømø.

Baggrund

Scott var søn af en skolelærer, og fattede tidligt interesse for historie. Både den nære og verdenshistorien. Hans store forbillede er da også fra den verdenshistoriske scene - Winston Churchill.

Han blev opdraget efter de gammeldags, borgerlige dannelsesidealer. Som syv-årig flyttede han med faderen til Odense, hvor han boede de næste 18 år. Han fik en god kulturel og historisk baggrund af sin far som han beskriver som ”et højt begavet og nobelt åndsmenneske, for hvem det med en kombination af disciplin og udstrakt frihed lykkedes at bibringe en evig nysgerrighed og en dyb respekt for den klare tanke”.

Den historiske interesse udmøntede sig i, at teenageren Scott to gange lånte begge bind af Winston Churchills ”Den Store Krig” på biblioteket da alle talte om en eventuel en kommende krig Bestemt ikke normal ungdomslitteratur, men afgjort medvirkende til at forme den unge mand.

Scott udviste under besættelsen en mere end almindelig nysgerrighed. Om det skyldtes en ubevidst forståelse af, at oplevelser i nuet er morgendagens historie, eller blot hans udprægede nysgerrighed skal være usagt, men den unge mand var konstant på farten for at se og opleve mest muligt.  Faderen støttede ham i dette, for som faderen sagde ”Der blev skrevet historie – og så måtte de lære at dukke sig”.  Dette førte til at Scott udførte små opgaver som f.eks. kurer- og skygningsopgaver for modstandsbevægelsen.

Scott forlod gymnasiet i utide kort før eksamen og gik stedet 4 år i lære. I 1955 at dimittere som maskiningeniør fra Odense Maskinteknikum.

Via forskellige kortere ansættelser, bl.a. på Hudevad Radiatorabrik, fik han ansættelse som ingeniør på Danfoss på Als.

Det første møde med Sikringsstilling Nord
Bunkeren på Store Borgbjerg

I 1942 havde den da årige stiftede den da ni-årige Scott første gang bekendtskab med Sikringsstilling Nord.

Det skete på en cykeltur fra Odense til ringridning i Sønderborg sammen med hans far. Faderen havde hørt om rester af en let tysk forpoststilling fra 1. verdenskrig, der skulle ligge nord for det tyske mindretals samlingspunkt ved Knivsbjerg syd for Åbenrå.

De fandt den på vejen og de så en større betonbygningng med meter tykke ydervægge. Det var observationsbunkeren på Store Borgbjerg. Begge var de tilstrækkeligt militærhistorisk velbevandret til at undre sig over, hvad denne massive bygning havde med let forpoststilling eller let feltbefæstning at gøre. Med dette indtryk fortsatte de til Sønderborg. Efterfølgende forsøgte den unge Scott at søge oplysninger på biblioteket, men der fandtes intet, og efterfølgende gik oplevelsen i gemme- men ikke glemmebogen.

Interessen vågner igen

I forbindelsen med ansættelsen på Danfoss var Scott flyttet til Guderup på Als. Kort inden var han blevet skilt, og da han i den forbindelse følte sig lidt ensom og deprimeret, faldt tankerne igen på det

gamle tyske anlæg han havde set i 1942. Og hvad var nu mere oplagt end at adsprede de tunge tanker med at søge oplysninger om dette, nu han alligevel var i landsdelen. Dog måtte han efter en del søgen og spørgen sig for erkende, at der tilsyneladende intet var at finde. Historisk var anlægget både væk og glemt.

I 1975 gjorde en kollega på Danfoss Scott opmærksom på nogle artikler om Sikringsstilling Nord i Sønderjysk månedsskrift. De var skrevet af Ulrich greve Holstein og dr. phil Thøger Bang. Her var den overordnede historie beskrevet, og Scott opdagede at det faktisk drejede sig om et enormt anlæg med hundredevis af konstruktioner, og ikke blot "en let forpoststilling".

Samtidig rummede artiklerne til Scotts store glæde også nogle kildehenvisninger. En rekognosceringsrapport lavet af 8 pionerofficerer i 1921 samt en rapport over sprængningerne af de fleste anlæg i årene 1922-1926. Nu fik han et godt udgangspunkt, da han her både fik bekræftet eksistensen og fik indsigt i både stillingens forløb og en rimelig beskrivelse af de enkelte anlæg.

Og det var i sandhed et glemt anlæg han havde fundet. Efter det forskellige skyts var afhentet af tyskerne i 1919, foretog den danske hær en meget hastig recognoscering i 1921 med henblik på senere bortsprængning. Man ønskede ikke en stærk nordvendt stilling i sin sydlige baghave. Samtidig var stemningen efter genforeningen ikke for en bevarelse af tidligere tyske militære anlæg.

I årene 1922- 1926 gennemførtes en lang række sprængninger af anlæggene, og de forholdsvis få og små tilbageværende anlæg blev taget i brug som viktualierum og kartoffelkældre. I Tyskland var alle spor slettet efter det tyske militærarkiv brændte efter et engelsk luftangreb i 1944-

Stillingen gled så at sige ud af både dansk og tysk historie.

Arbejdet med stillingen begynder

Med kopier af rapporterne begyndte Scott straks i 1975 at søge og registrere anlæggene fra øst mod vest tværs over Sønderjylland. . En enorm opgave, der dog hurtigt viste sig at at blive endnu større end han havde forestillet sig. Det var op mod fem hundrede anlæg, nogle synlige, nogle tildækkede eller sprængte. Scott ville finde dem alle. De betydelige kilder var de lokale lodsejere der havde nogle af de gamle anlæg på deres jorder og de nu ældre mennesker, der søm børn og unge havde færdedes mellem anlæggene. Specielt drengene havde været interesseret. De havde fået forholdsvis lang snor af de tyske soldater, der åbenbart ikke betragtede dem som nogen større sikkerhedsrisiko.

Ud over at finde, opmåle og registrere de enkelte anlæg, begyndte Scott nu et kæmpe projekt med at interviewe disse vidne og dermed samle et stort førstehåndsmateriale. I sidste øjeblik, for disse vidner var langt oppe i årene. Som Scott selv udtrykte det "arkiver består, men vidner forgår.

Alle interviews blev optaget på bånd, i alt over 700.

Fuldtidsarbejde

Det blev snart klart for både Scott og hans hustru Mette Sarus Scott-Hansen, at fuldtidsarbejde som ingeniør på Danfoss om dagen og tilværelsen som pioner og ildsjæl i Sikringsstiling Nord om aftenen og natten var for voldsom. I 1978 opsagde han derfor, på opfordring af hustruen Mette, sit ingeniørjob på Danfoss op, for at hellige sig opgaven helt og fuldt. De indstillede sig nu på daglig smalhals, da de fremover kun ville have hustruens indkomst som folkeskolelærer at leve for.

Arbejdet blev nu systematiseret. Scott var klar over at vidnerne var en særdeles vigtig kilde. Samtidig var han også bevidst om, at det nok hastede. Øjenvidnerne var mindst 70 var år gamle - ofte ældre. De måtte formodes at forsvinde indenfor overskuelig tid. Det ene interview førte til det næste, og der var rigeligt t se til og holde styr på.

Da der ikke var meget økonomisk råderum, konstruerede ingeniøren Scott forskellige sindrige hjemmemodificerede maskiner og instrumenter. Samtidig kunne han trække på et stort netværk. Bl.a. lånte han en militær bombesøger på en nærliggende flyvestation. Denne kunne registrere metal, og dermed armeringsjernene i en sprængt og begravet bunker i op til otte meters dybde.

Sideløbende afholdt Scott et stort antal fordrag og rundvisninger. Disse var medvirkende til bevidstgørelsen af anlægget historie og de enkelte anlægs betydning. En del anlæg blev hermed reddet fra ødelæggelse. Nogle lodsejere begyndte endda selv at vise gæster rundt i deres egne små anlæg. Samtidig var foredragende medvirkende til at skabe forbindelse til nye vidner og flere interviews.

Efterhånden kom hustruen Mette også med i arbejdet. Hun passede båndoptageren under interviews med vidner og skiftede billeder på dias-fremviseren under foredragene. I takt med hun ophørte på arbejdsmarkedet, deltog hun også i stigende grad også i feltarbejdet.

Afslutningen på arbejdet

I slutningen af 1990-erne fik Scott konstateret Alzheimer og han døde i 2004.

Vejvisningsskilt til anlæggene

Han efterlod sit store og omfattende livsværk, som ahns hustru og nærmeste hjælper Mette nu var efterladt med. Hun følte sig tynget af ansvaret. Men allerede under Scotts sygdom var de nærmeste samarbejdspartnere begyndt at forberede en bevaring. En del af arkiverne blev erklæret bevaringsværdigt, og de findes i dag i digitaliseret form på Institut for Sønderjysk Lokalhistorie (ISL) i Åbenrå.

Blandt dette materiale er lydfilerne fra de mange interviews.

Scotts øvrige arkiver og mange af hans konstruktioner blev til Mettes lettelse overført til den nystiftede Støtteforening for Sikringsstilling Nord i 2014. Foreningen er hjemmehørende i Agerskov og opbevarer i en lille udstilling Scotts arkiver, hans sindrige instrumenter og ikke mindst originalerne af hans over 700 vidneafhøringer.

I 2016 -2017 blev alle enkelte anlæg fredet, blandt andet på baggrund af Scotts omfattende registreringer. Der er adgang til de fleste anlæg på privat grund via trampestier.

Litteratur

Thøger Bangs og Ulrich greve Holstein, Sønderjysk Månedsskrift 1975.

Mogens Scott Hansen, Dansk Artilleri-tidsskrift nr. 2 1985.  Sicherungsstellung Nord.

Mogens Scott Hansen , Tidsskriftet Ingeniøren nr.  29 1986.   Fæstningen vi sprængte og glemte.

Mogens Scott Hansen: Sikringsstilling Nord, 1992.

Per Ole Schovsbo og Hans Ole Mathiesse, Sønderjysk Månedsskrift nr. 6, 1992.  Tyske betonstillinger i Jylland 1916-1945.

Mogens Scott-Hansen. Sikringsstilling Nord (1992)

Hans Ole Matthiesen: Guide til Sikringsstilling Nord, 1994.

Leif O. Nørgaard, Tidsskriftet Ingeniøren nr. 25 1995.  Sikringsstilling Nord blev hans livsværk.

Hans Ole Mathiessen, Sønderjysk Månedsskrift nr. 4, 1995.  Sikringsstilling Nord.

Michael H. Clemmesen: Truslen fra Nord.

Søren Østergaard. Scott (2018)

Referencer

1.Pionerbataljons rapport til krigsministeriet vedr. demoleringen, 1928.

https://denstorekrig1914-1918.dk/verdenskrigens-spor-soenderjylland/

http://www.military-history-denmark.dk