589
redigeringer
(link oprettet og et slettet) |
Duotoned (diskussion | bidrag) (diverse små tekstlige rettelser + præciseringer) |
||
}}
[[Fil:Anna Ancher med kittel, palet og pensler. 1911.jpg|thumb|Anna Ancher med kittel, [[palet]] og pensler.]]
'''Anna Ancher''' (''Anna Kirstine Brøndum'', født [[18. august]] [[1859]] i [[Skagen]], død [[15. april]] [[1935]] i Skagen) var en dansk [[maler]]. Hun var den eneste i den første generation af [[Skagensmalerne|Skagensmalere]], der var født og opvokset i Skagen. Som datter af
== Liv og karriere ==
Anna Ancher var datter af købmand og kroejer Erik Andersen Brøndum (der ejede [[Brøndums Hotel]]) og Ane Hedvig Møller (1826-1916). Ane Hedvig er ophavskvinden til én af de mest genfortalte myter om Annas medfødte evner som kunstner: Anna fødtes nemlig ved samme (og eneste)
Hun var den femte i en søskendeflok på seks, der også talte [[Degn Brøndum|Christen Degn Brøndum]], der overtog Brøndums Hotel efter faderen. Hotellet var i en årrække samlingspunkt for [[Skagensmalerne]], og her mødte hun i 1874 maleren [[Michael Ancher]], som hun blev gift med på sin 21 års fødselsdag i 1880. I 1883 fik de datteren [[Helga Ancher]].
Ancher var optaget af det nederlandske 1600-talsmaleri, hvor man også finder mange interiørscener, hvor Anna Ancher skildrer rummet helt uden reference til noget udenfor. At Anna Ancher var født skagbo, gav hende en nemmere kontakt til lokalbefolkningen, der også var hendes primære motiv. Hun var meget optaget af at udforske lys og skygge, som ses i fx ''Interiør med klematis'' (1913). Efter et halvt års ophold i Paris satte hun sig dog også for at løse større opgaver med en mere kompliceret komposition, fx ''En begravelse'' fra 1891 (se mere nedenfor) og ''Et missionsmøde'' (1903, [[Skagens Museum]]). Hendes første udstillingsbillede, ''Et gammelt ægtepar på hjemvejen fra Skagen Kirke'' (1879), forestillede to fattige originaler, Per og Stine Bollerhus, på vej hjem fra Skagen Kirke. Flere år senere deltog hun i Stines begravelse og samlede sine indtryk i maleriet ''En begravelse''; et hovedværk i hendes produktion. Som i de fleste af Anna Anchers andre billeder er der her ingen, som forsøger at skabe øjenkontakt. Man kan derfor ubemærket afsøge rummet og lade sig indfange af den meditative ro.<ref>{{cite book| title= Impressionismen og Norden. Udgivet i tilknytning til udstillingen Impressionismen og Norden. Fransk Avantgarde i det sene 1800-tal og kunsten i Norden 1870-1920 | ISBN= 87 90096 54 1| page= 166}}</ref> Den lavloftede stue er fyldt med lys, der giver Ancher mulighed for at demonstrere sit koloristiske mesterskab i mødet mellem de blålige, rosa og grønne farver.
Anna Ancher havde det sjældne held (for kvinder af sin generation) at nyde respekt for sin faglighed - ikke blot hos sin ægtefælle, men også hos andre malere. Hun rejste sammen med sin mand (bl.a. til [[Wien]] 1882 og [[Paris]] 1885 og 1889), udstillede regelmæssigt, og hendes maleri har ofte repræsenteret dansk kunst i udlandet, bl.a. med udstillinger i USA i 2013 og 2018. Hun fik generelt mere omtale end de fleste andre kvindelige kunstnere i perioden, både i kunsttidsskrifter og i dagbladene. Til gengæld måtte hun finde sig i ofte at blive anmeldt sammen med sin mand og af nogle anmeldere, bl.a. [[Holger Drachmann]], at blive omtalt som “Fruen”. Desuden blev hun fremhævet som kvindelig kunstner og mentes dermed at være i besiddelse af en særlig følsomhed. På Anna Anchers tid var denne betegnelse ofte et udtryk for, at hun anvendte pastelkridt, foretrak små formater eller lavede kunstværker med særlige harmoniske farver. Lige så blev “det kvindelige” brugt som forklaring på, hvorfor hendes skildringer af skagboerne var særligt indlevende.<ref name=autogeneret1>{{cite book| title= Udstillingskatalog udgivet i forbindelse med udstillingen ANNA (jeg) ANNA. En hyldest til Anna Ancher. 2.maj - 31.august 2009, Skagens Museum| ISBN= 978-87-91048-17-3| page= 13}}</ref>
I 1904 modtog Anna Ancher [[Eckersberg Medaillen]], i 1913 [[Ingenio et Arti]] og Tagea Brandt Rejselegat i 1924.<ref>{{cite web|url=http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Danmark_1850-1910/Anna_Kirstine_Ancher?highlight=Anna%20Ancher|title=Den Store Danske|publisher=[[Gyldendal]]|accessdate=6. juli 2016}}</ref> Indtil sin død udstillede hun i alt 54 gange på [[Charlottenborg]].<ref name=autogeneret1 /> Mange af hendes malerier kan ses på [[Skagens Museum]], i [[Anchers Hus]] og [[Ribe Kunstmuseum]], samt på [[Den Hirschsprungske Samling]] i [[København]].
== Stil og motivkreds ==
== Anchers Hus og Saxilds Gaard ==
Anna og Michael Ancher
Saxilds Gaard er
Museet blev i 2014 fusioneret med [[Drachmanns Hus]] og [[Skagens Museum]] i en ny organisation, [[Skagens Kunstmuseer]] (Art Museums of Skagen).<ref>{{cite web|url=http://skagenskunstmuseer.dk/museer/anchers-hus/ |title=Anchers Hus|publisher=[[Skagens Kunstmuseer]]|accessdate=6. juli 2016}}</ref>
== Den danske 1000-krone seddel ==
Anna og Michael Ancher kunne ses på forsiden af den danske [[1000-kroneseddel]], som sendtes i omløb d. 25 november 2004, men som senere blev udskiftet. På forsiden af pengesedlen var der et dobbeltportræt af Anna og Michael
== Hædersbevisninger ==
|