USA's uafhængighedserklæring: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Udbygger/elaborating
Udbygger/elaborating
Linje 8: Linje 8:


Årsdagen for uafhængighederklæringen, [[4. juli]], er [[USA]]'s [[nationaldag]], kaldet [[Uafhængighedsdagen (USA)|Uafhængighedsdagen]].
Årsdagen for uafhængighederklæringen, [[4. juli]], er [[USA]]'s [[nationaldag]], kaldet [[Uafhængighedsdagen (USA)|Uafhængighedsdagen]].

'''Articles of Confederation and Perpetual Union''' trådte i kraft den 1. marts 1781 og oprettede formelt USA og tjente som USA's første forfatning, før [[USA's forfatning]] trådte i kraft 4. marts 1789.


Den 4. marts 1789 begyndte [[Amerikanske præsidenter|præsidentperioden]] for USA's første præsident, [[George Washington]]. Han aflagde ed som præsident for den nye [[Republik|republik]] den 30. april 1989. Han sad til 4. marts 1797, hvor han blev efterfulgt af [[John Adams]], der igen blev efterfulgt af [[Thomas Jefferson]] fire år senere.
Den 4. marts 1789 begyndte [[Amerikanske præsidenter|præsidentperioden]] for USA's første præsident, [[George Washington]]. Han aflagde ed som præsident for den nye [[Republik|republik]] den 30. april 1989. Han sad til 4. marts 1797, hvor han blev efterfulgt af [[John Adams]], der igen blev efterfulgt af [[Thomas Jefferson]] fire år senere.

Versionen fra 28. jul. 2018, 21:32

Den amerikanske uafhængighedserklæring

Den amerikanske uafhængighedserklæring (engelsk: Declaration of Independence) blev udstedt den 4. og 5. juli 1776 i Philadelphia,[1] over et år efter at Den Amerikanske Uafhængighedskrig var brudt ud mod Storbritannien, på initiativ af blandt andre Thomas Jefferson. Erklæringen blev forberedt af den såkaldte Fem-mandskomite. Underskrivelsen fandt sted den 2. august 1776.[2] Personerne, der underskrev uafhængighedserklæringen, repræsenterede de 13 britiske kolonier, som senere blev til de første 13 delstater i USA, her nævnt i samme rækkefølge som delstaterne blev oprettet: 1. Delaware. 2. Pennsylvania. 3. New Jersey. 4. Georgia. 5. Connecticut. 6. Massachusetts. 7. Maryland. 8. South Carolina. 9. New Hampshire. 10. Virginia. 11. New York. 12. North Carolina. 13. Rhode Island.[kilde mangler]

I alt underskrev 56 mennesker uafhængighedserklæringen; John Hancock var den første. Han var fra Massachusetts.

Ifølge uafhængighedserklæringen betragtede de engelske kolonier i Nordamerika sig herefter som frie og uafhængige stater. Som væsentlig bestanddel indeholdt uafhængighedserklæringen som indledning en erklæring om menneskerettighederne.

Årsdagen for uafhængighederklæringen, 4. juli, er USA's nationaldag, kaldet Uafhængighedsdagen.

Articles of Confederation and Perpetual Union trådte i kraft den 1. marts 1781 og oprettede formelt USA og tjente som USA's første forfatning, før USA's forfatning trådte i kraft 4. marts 1789.

Den 4. marts 1789 begyndte præsidentperioden for USA's første præsident, George Washington. Han aflagde ed som præsident for den nye republik den 30. april 1989. Han sad til 4. marts 1797, hvor han blev efterfulgt af John Adams, der igen blev efterfulgt af Thomas Jefferson fire år senere.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer

  1. ^ "Declaration of Independence - A History". archives.gov. U.S. National Archives and Records Administration.
  2. ^ Crabtree, Steve (6. juli 1999). "New Poll Gauges Americans' General Knowledge Levels". Gallup News Service. Hentet 2011-01-13. Fifty-five percent say it commemorates the signing of the Declaration of Independence (this is a common misconception, and close to being accurate; July 4th is actually the date in 1776 when the Continental Congress approved the Declaration, which was officially signed on August 2nd.) Another 32% give a more general answer, saying that July 4th celebrates Independence Day.