Sobibór udryddelseslejr: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Flugten: translit
→‎Flugten: translit
Linje 16: Linje 16:
Oprøret i [[Treblinka]] 2.august 1943 burde have gjort tyskerne mere opmærksomme, men under opstanden i Sobibór [[14. oktober]] lykkedes det fangerne at dræbe 11-13 tyskere, deriblandt den næstkommanderende, Johann Niemann, samt mindst én ukrainer. Niemann blev lokket ind på skrædderværkstedet for at prøve en ny [[uniform]], og fangen Alexander Shubayev dræbte ham dér med en [[økse]]. Shubayev slap levende fra oprøret, men blev dræbt af tyskerne efter at have sluttet sig til de sovjetiske partisanstyrker. Yehuda Lerner, der også dræbte en tysker med økse i værkstedet, overlevede derimod krigen. <ref>[http://resources.ushmm.org/film/display/detail.php?file_num=5092 Steven Spielberg Film & Video Archive – RG-60.5030<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Oprøret i [[Treblinka]] 2.august 1943 burde have gjort tyskerne mere opmærksomme, men under opstanden i Sobibór [[14. oktober]] lykkedes det fangerne at dræbe 11-13 tyskere, deriblandt den næstkommanderende, Johann Niemann, samt mindst én ukrainer. Niemann blev lokket ind på skrædderværkstedet for at prøve en ny [[uniform]], og fangen Alexander Shubayev dræbte ham dér med en [[økse]]. Shubayev slap levende fra oprøret, men blev dræbt af tyskerne efter at have sluttet sig til de sovjetiske partisanstyrker. Yehuda Lerner, der også dræbte en tysker med økse i værkstedet, overlevede derimod krigen. <ref>[http://resources.ushmm.org/film/display/detail.php?file_num=5092 Steven Spielberg Film & Video Archive – RG-60.5030<!-- Bot genereret titel -->]</ref>


Oprørerne blev opdaget, da de brød ud af lejren. Det lykkedes kun ca. 300 at flygte; resten blev skudt af vagter eller sprængt i luften i [[Landmine|minefeltet]], der omgav lejren. Løjtnant Pecherski og hans følge krydsede floden Bug og slog sig sammen med sovjetiske [[partisan]]er. <ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 80)</ref> Færre end 50 af de undslupne overlevede krigen. <ref>[http://www.sobiborinterviews.nl/en/the-revolt/survivors-of-the-revolt Survivors of the revolt – Sobibor Interviews<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Shubayev, der havde ledet opstanden, modtog aldrig nogen [[medalje]] for sin heltebedrift, eftersom han var jøde. <ref>[http://www.sobibor.info/hero.html Sobibor – The Forgotten Revolt, by Thomas Toivi Blatt<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Oprørerne blev opdaget, da de brød ud af lejren. Det lykkedes kun ca. 300 at flygte; resten blev skudt af vagter eller sprængt i luften i [[Landmine|minefeltet]], der omgav lejren. Løjtnant Petjerskij og hans følge krydsede floden Bug og slog sig sammen med sovjetiske [[partisan]]er. <ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 80)</ref> Færre end 50 af de undslupne overlevede krigen. <ref>[http://www.sobiborinterviews.nl/en/the-revolt/survivors-of-the-revolt Survivors of the revolt – Sobibor Interviews<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Shubayev, der havde ledet opstanden, modtog aldrig nogen [[medalje]] for sin heltebedrift, eftersom han var jøde. <ref>[http://www.sobibor.info/hero.html Sobibor – The Forgotten Revolt, by Thomas Toivi Blatt<!-- Bot genereret titel -->]</ref>


Lejren blev afviklet i hast efter den store flugt efter ordre fra [[Himmler]]. For at skjule, hvad der var foregået, blev lejren revet ned og området tilplantet med fyrreskov. Nogle dage efter opstanden skulle SS-mand Herbert Floss følge de ukrainske vogtere fra Sobibór tilbage til træningslejren Trawniki ca. 30 km sydøst for [[Lublin]]. Trawniki var oprettet i [[1941]] som træningslejr for soldater fra Den Røde Hær, der var taget som [[krigsfange]]r af tyskerne, og de kom i krigsfangelejrene, hvor sultedød og massehenrettelser foregik. Herfra blev udvalgte særligt "folketyskere" sendt til Trawniki, hvor de blev trænet af tyske instruktører i brug af tyske våben og vagttjeneste. Særlig blev de benyttet til [[ghetto]]rydning og vagttjeneste i koncentrationslejre. <ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 111)</ref> Ukrainerne nærede ingen større tillid til, hvad tyskerne ville gøre ved dem som ''Geheimnisträger'' (med tavshedspligt), og hver ukrainer fik da heller ikke udleveret mere end én laderamme med fem skud til sit [[gevær]]. Under transporten fra Sobibór til Trawniki skød og dræbte ukrainerne Floss, før de deserterede. <ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 161)</ref>
Lejren blev afviklet i hast efter den store flugt efter ordre fra [[Himmler]]. For at skjule, hvad der var foregået, blev lejren revet ned og området tilplantet med fyrreskov. Nogle dage efter opstanden skulle SS-mand Herbert Floss følge de ukrainske vogtere fra Sobibór tilbage til træningslejren Trawniki ca. 30 km sydøst for [[Lublin]]. Trawniki var oprettet i [[1941]] som træningslejr for soldater fra Den Røde Hær, der var taget som [[krigsfange]]r af tyskerne, og de kom i krigsfangelejrene, hvor sultedød og massehenrettelser foregik. Herfra blev udvalgte særligt "folketyskere" sendt til Trawniki, hvor de blev trænet af tyske instruktører i brug af tyske våben og vagttjeneste. Særlig blev de benyttet til [[ghetto]]rydning og vagttjeneste i koncentrationslejre. <ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 111)</ref> Ukrainerne nærede ingen større tillid til, hvad tyskerne ville gøre ved dem som ''Geheimnisträger'' (med tavshedspligt), og hver ukrainer fik da heller ikke udleveret mere end én laderamme med fem skud til sit [[gevær]]. Under transporten fra Sobibór til Trawniki skød og dræbte ukrainerne Floss, før de deserterede. <ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 161)</ref>

Versionen fra 30. jul. 2018, 10:57

Himmelstrasse, "Himmelvejen", der førte til gaskammeret.

Sobibor var en nazitysk udryddelseslejr nær floden Bug i det tyskbesatte Polen. Den ligger i udkanten af den enorme Parchew-skov og strakte sig et stykke ind i den. Området er fugtigt, da det ligger i udkanten af Pripjat-sumpen. [1]

Sobibor var en af de fire store udryddelseslejre under kommando af Odilo Globocnik. Fangerne blev fragtet til lejren med tog i godsvogne. Ved ankomsten måtte de sætte bagagen fra sig og klæde sig af. Under dække af at de skulle tage et brusebad for at hindre spredning af sygdomme, blev de ført til gaskammeret gennem den såkaldte Himmelstrasse og dræbt med udstødningsgas fra et køretøj. Når alle var døde, blev kammeret tømt af jødiske fanger, der udgjorde en Sonderkommando (= specialkommando).

Ved årsskiftet 1942/1943 kom lejren op på en kapacitet på ca. 1.300 mord pr. dag.

135.000 hollandske jøder, som Auschwitz ikke kunne aftage, endte i Sobibór. I alt antages 250.000 jøder at være myrdet i lejren. [2]

Arkæologen Yoran Haimi har udgravet lejren i 2012 og har søgt at beregne antallet af døde efter askedyngernes størrelse..

Flugten

I september 1943 overførte tyskerne en gruppe fangne jødiske soldater fra Den Røde Hær til Sobibór under ledelse af løjtnant Aleksandr Petjerskij. [3] Ved hjælp af de øvrige fanger planlagde denne gruppe et angreb på vagterne. Planen var at lokke de tyske underofficerer ind på værkstederne én ad gangen, slå dem ihjel og flygte i håb om, at de tilbageblevne vagter og ukrainerne ville kunne overraskes. Hovedmålene var Gustav Wagner og Karl Frenzel, [4] der dog begge overlevede. Wagner var ikke i Sobibór under opstanden, og Frenzel lod sig ikke lokke ind på et værksted. Da jøderne i lejr II ikke kom i kontakt med jøderne i Totenlager (= dødslejren, dvs. området, hvor gaskamrene og massegravene lå), blev de i dødslejren fuldstændigt overrumplede, da opstanden brød ud. Ingen af dem havde en chance for at overleve.

Oprøret i Treblinka 2.august 1943 burde have gjort tyskerne mere opmærksomme, men under opstanden i Sobibór 14. oktober lykkedes det fangerne at dræbe 11-13 tyskere, deriblandt den næstkommanderende, Johann Niemann, samt mindst én ukrainer. Niemann blev lokket ind på skrædderværkstedet for at prøve en ny uniform, og fangen Alexander Shubayev dræbte ham dér med en økse. Shubayev slap levende fra oprøret, men blev dræbt af tyskerne efter at have sluttet sig til de sovjetiske partisanstyrker. Yehuda Lerner, der også dræbte en tysker med økse i værkstedet, overlevede derimod krigen. [5]

Oprørerne blev opdaget, da de brød ud af lejren. Det lykkedes kun ca. 300 at flygte; resten blev skudt af vagter eller sprængt i luften i minefeltet, der omgav lejren. Løjtnant Petjerskij og hans følge krydsede floden Bug og slog sig sammen med sovjetiske partisaner. [6] Færre end 50 af de undslupne overlevede krigen. [7] Shubayev, der havde ledet opstanden, modtog aldrig nogen medalje for sin heltebedrift, eftersom han var jøde. [8]

Lejren blev afviklet i hast efter den store flugt efter ordre fra Himmler. For at skjule, hvad der var foregået, blev lejren revet ned og området tilplantet med fyrreskov. Nogle dage efter opstanden skulle SS-mand Herbert Floss følge de ukrainske vogtere fra Sobibór tilbage til træningslejren Trawniki ca. 30 km sydøst for Lublin. Trawniki var oprettet i 1941 som træningslejr for soldater fra Den Røde Hær, der var taget som krigsfanger af tyskerne, og de kom i krigsfangelejrene, hvor sultedød og massehenrettelser foregik. Herfra blev udvalgte særligt "folketyskere" sendt til Trawniki, hvor de blev trænet af tyske instruktører i brug af tyske våben og vagttjeneste. Særlig blev de benyttet til ghettorydning og vagttjeneste i koncentrationslejre. [9] Ukrainerne nærede ingen større tillid til, hvad tyskerne ville gøre ved dem som Geheimnisträger (med tavshedspligt), og hver ukrainer fik da heller ikke udleveret mere end én laderamme med fem skud til sit gevær. Under transporten fra Sobibór til Trawniki skød og dræbte ukrainerne Floss, før de deserterede. [10]

Mindesmærke

Der er rejst et mindesmærke af mor og barn i rød sten, hvor man mener, gashuset lå. Der er også opført et skålformet monument. Tidligere var der en rude i monumentets fundament. Bag glasset sås aske og knoglestumper. Da der i 2000 blev skudt på ruden, blev den fjernet under renoveringen i 2001. [11]

Retssagen mod John Demjanjuk

Den 12. maj 2011 blev John Demjanjuk ved retten i München idømt fem års fængsel for medvirken til drabet på 28.060 fanger i Sobibor[12], hvor John Demjanjuk under krigen var vagt.

Kilder

  1. ^ Torben Jørgensen: Stiftelsen (s. 73), forlaget Lindhardt og Ringhof, 2005, ISBN 87-595-2255-0
  2. ^ Exterminationcamp Sobibor
  3. ^ Open Studio Producties
  4. ^ SS-Scharfuehrer Karl Friedrich Frenzel, served in Auschwitz and Sobibor. – Yad Vashem Photo Archive
  5. ^ Steven Spielberg Film & Video Archive – RG-60.5030
  6. ^ Torben Jørgensen: Stiftelsen (s. 80)
  7. ^ Survivors of the revolt – Sobibor Interviews
  8. ^ Sobibor – The Forgotten Revolt, by Thomas Toivi Blatt
  9. ^ Torben Jørgensen: Stiftelsen (s. 111)
  10. ^ Torben Jørgensen: Stiftelsen (s. 161)
  11. ^ Torben Jørgensen: Stiftelsen (s. 199)
  12. ^ Kz-forbryder dømt for medvirken til drab på 28.060 fanger, Politiken.dk, 12. maj 2011

Eksterne henvisninger

Koordinater: 51°26′50″N 23°35′37″Ø / 51.44722°N 23.59361°Ø / 51.44722; 23.59361

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sobibór_udryddelseslejr&oldid=9620283"