Aarhus Letbane: Forskelle mellem versioner

Aarhus Letbane
	Aarhus Letbane (Aarhus Universitetshospital Station)
Overblik
Type	Letbane
System	Midttrafik
Status	I drift, flere linjer under opførelse og planlagt
Lokalitet	Østjylland
Endestationer	Odder; Grenaa
Antal stationer	48
Antal linjer	2
Drift
Åbnet	21. december 2017
Ejer(e)	Aarhus Kommune, Region Midtjylland
Operatør(er)	Keolis
Karakter	Letbane
Rullende materiel	12× Stadler Tango; 12× Stadler Variobahn
Teknisk
Strækningslængde	ca. 110 km
Antal spor	1/2
Sporvidde	1.435 mm
Elektrificering	750 volt jævnstrøm
Strækningshastighed	100 km/t
Linjekort

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 9. aug. 2018, 15:00

Aarhus Letbane er et letbanesystem under opbygning i Aarhus og de omkringliggende kommuner. Den første etape mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby (en del af Linje 2) blev taget i brug 21. december 2017.^[4] De første to linjer vil fuldt udbygget komme til at bestå af en nybygget strækning fra Aarhus til Lisbjerg og Lystrup samt de tidligere jernbaner Odderbanen mellem Aarhus og Odder og Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa.

Det var meningen, at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelser.^[5] Aarhus Letbane oplyste 9. oktober 2017, at man afventede at få alle godkendelser på plads, før en ny åbningsdato ville blive meldt ud.^[6] Den 20. december 2017 gav Trafikstyrelsen en betinget godkendelse til at køre med passagerer, og kørslen indledtes på denne strækning dagen efter. De øvrige strækninger, som også var planlagt til at åbne i 2017 og starten af 2018, er endnu ikke taget i brug. Letbanesselskabet har valgt ikke at annoncere nye åbningsdatoer for strækningerne.^[7]

Den færdige letbane får en samlet længde på ca. 110 km og 48 stationer. Det forventes, at den vil få 56.100 daglige påstigninger. Den mest benyttede linje forventes at få 40.000 daglige påstigninger. Derudover er der planer om yderligere letbaner til Hinnerup, Brabrand og Hasselager.^[8]

Historie

Med anlæggelsen af Aarhus Letbane er det tredje gang, at der er kommet skinner i Aarhus' gader. Den første gang var da Aarhuus Sporvejsselskab åbnede en kort hestesporvognslinie mellem banegården og Store Torv 31. maj 1884. Den blev indstillet ca. 22. maj 1895.^[9] Anden gang var da Aarhus Elektriske Sporvej åbnede en elektrisk sporvognslinie mellem Dalgas Avenue og Trøjborgvej 7. juli 1904. Den blev overtaget af Aarhus Kommune 1. januar 1928, der videreførte driften under navnet Århus Sporveje. 1. januar 1930 blev linjen forlænget til Marienlund, og der åbnedes en ny linje 2 fra Banegården til Harald Jensens Plads. Den blev senere forlænget til henholdsvis Kongsvang 1. november 1935 og til Marienlund 27. oktober 1945. De to sporvognslinier blev omstillet til busdrift 7. november 1971.^[10]

Hen mod slutningen af 1900-tallet voksede biltrafikken i Aarhus støt med deraf følgende problemer. Desuden kom der planer om store udvidelser af Aarhus Universitetshospital, Skejby og byudvikling i Lisbjerg og Nordhavnen, der alt sammen stillede krav om transport med stor kapacitet. I 2000 besluttede kommunalbestyrelsen at anlægge busbaner på de store indfaldsveje som et første skridt mod senere anlæggelse af letbaner. I 2007 etablerede Aarhus Kommune, seks omkringliggende kommuner og Region Midtjylland et sekretariat, der skulle forberede etableringen af et letbanesystem i Aarhus og omegn. Det førte året efter til et forslag om en første etape. Den skulle dels bestå af en sammenbinding af de eksisterende jernbaner Odderbanen og Grenaabanen og dels af en ny ca. 12 km lang strækning fra havnen ad Randersvej til hospitalet og derfra videre via Lisbjerg til Lystrup på Grenaabanen. Den nye strækning skulle bygges som letbane, mens det var uklart om Odderbanen og Grenaabanen skulle elektrificeres. Hvis ikke ville det blive nødvendigt med hybridtog, der kunne skifte mellem el og diesel.^[11]

20. januar 2011 aftalte Region Midtjylland med DSB, der i forvejen drev Grenaabanen, at de også skulle overtage driften af Odderbanen, så der kunne blive samdrift mellem de to baner.^[12] Resultatet blev Aarhus Nærbane, der trådte i kraft 9. december 2012, hvorefter passagerne slap for at skifte tog på Aarhus H.

Imens fortsatte processen med letbanen med VVM-redegørelse og offentlig høring. 31. oktober 2011 blev der så indgået en aftale om letbanen mellem kommune, region og stat. Det førte året efter til at Folketinget vedtog Lov om Aarhus Letbane 16. maj 2012. I forlængelse af denne dannede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Transportministeriet 30. august 2012 anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S. Når banen er anlagt, skal dette selskab opløses og sporene overdrages til et drifts- og infrastrukturselskab med kun kommunen og regionen som stiftere. Staten beholder dog ejerskabet af Grenaabanen, da kommune og region ikke ville betale for moderniseringen af denne.^[11]

I juni 2012 indgik regeringen (bestående af S, SF og R) , Enhedslisten og Dansk Folkeparti et forlig, der indebar, at ikke kun Aarhus H-Lystrup, men hele strækningen Odder-Grenaa skulle elektrificeres. Det finansieres dels med en bevilling på 100 mio. kr., dels med en forventet besparelse på togkøb.^[13] I stedet for hybridtog, der ikke var udviklet i en brugbar version endnu, kunne man købe rene eltog, der var afprøvet og i drift andre steder.^[14] I 2013 blev det desuden vedtaget at udvide letbanen med en stikbane til Lisbjerg Skole. Efterfølgende opstod der politisk uro om prisen på anlægget og kontrollen med overholdelsen af budgettet. Det førte til, at staten trådte ud af letbaneselskabet 1. april 2015, idet statens indskud blev bevaret som et tilskud.^[11]

Anlæg

Anlæg og materiel blev sendt i udbud i juli 2012. Efter flere budrunder endte ordren i juli 2014 hos ASAL-konsortiet bestående af Stadler, der skulle levere togene, og Ansalo STS og Generale Costruzioni Ferroviarie, der skulle stå for infrastrukturen. De første anlægsarbejder blev indledt i 2013 med to store broer og mange små. De fleste stod færdige i 2014 og resten året efter. Arbejdet med den nye strækning mellem havnen og hospitalet gik i gang i 2015. Driften på Aarhus Nærbane (Odderbanen og Grenaabanen) blev indstillet 26. august 2016 for at skaffe arbejdsro.^[11]

Etableringen af letbanen omfatter som nævnt dels en ombygning af Odderbanen og Grenaabanen og dels en nybygget strækning. Odderbanen mellem Odder og Aarhus H og Grenaabanen mellem Østbanetorvet og Grenaa er på samlet 98 km, der forbliver enkeltsporet med flere krydsningsstationer undervejs.^[11] I forbindelse med anlæggelsen blev Egelund på Odderbanen nedlagt.^[15] Til gengæld er det planen at bygge en ny station i Hessel i det vestlige Grenaa.^[11]

På den inderste del af Grenaabanen mellem Aarhus og Østbanetorvet er der anlagt dobbeltspor. Det samme er tilfælde for den 12 km lange nybyggede strækning, der grener fra Grenaabanen ved Nørreport mellem Skolebakken og Østbanetorvet. Den nybyggede strækning er anlagt i eget areal i gademidten ad Nørreport, Randersvej, Nehrus Allé og Olof Palmes Allé til kort før hospitalet. Herefter fortsætter den i eget tracé til Lisbjerg hvor den deler sig i en kort stikbane til Lisbjergskolen og en længere strækning til Lystrup på Grenaabanen.^[11]

Udskudt åbning

I første omgang forventede trafikselskabet Midttrafik, at letbanen ville blive taget i brug "før sommeren 2017". Ibrugtagningen måtte imidlertid udskydes, da leverandøren bl.a. ikke til aftalt tid havde forelagt den omfangsrige dokumentation for banens sikkerhed.^[16] I stedet skulle strækningen fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby så indvies 23. september 2017. Odderbanen og strækningen mellem Skejby og Lisbjerg skulle følge i begyndelsen af december 2017, en tidsangivelse der senere blev ændret til 26. november 2017. Grenaabanen og strækningen mellem Lystrup og Lisbjerg var planlagt taget i brug som de sidste i begyndelsen af 2018.^[17]^[18] Derudover var det meningen, at busnettet først skulle ændres 26. november 2017 og derved afvente, at letbanen var kommet i fuld drift.

22. september 2017, dagen før den store åbningsfest,^[19] måtte indvielsen imidlertid aflyses. Årsagen var at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afviste at give den endelige godkendelse af letbanen, der derfor ikke kunne åbne for drift med passagerer. Ifølge Aarhus Letbane var der to årsager til afslaget: "Dels afviser Trafikstyrelsen at efterfølge den uvildige assessors vurdering af, at Aarhus Letbane lever op til kravene om fremtidig vedligehold, og at Aarhus Letbane derfor ikke kan godkendes som forvalter af Letbanen. (...) Dels er Trafikstyrelsen ikke tilfreds med dokumentationen af det sikkerhedsarbejde, som letbanens operatør Keolis har udført."^[20]

Aarhus Letbane og Keolis fortsatte efterfølgende dialogen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med henblik på at få de endelige godkendelser. I den forbindelse blev der blandt andet indsendt en opdateret version af sikkerhedsledelsessystemet og en opdateret sikkerhedsvurderingsrapport til styrelsen medio oktober 2017.^[6] Efterfølgende har der så været møder og tilsyn. På et møde med Aarhus Kommune og Region Midtjylland 23. november 2017 gav styrelsen udtryk for, at letbanen kunne komme i drift med passagerer i uge 50. Der havde i forvejen været prøvekørsler siden juli, hvor der var blevet kørt efter køreplan men uden passagerer.^[21] Det var en dyr affære, da lønninger til letbaneførerne til både køreplanskørselen og prøvekørsler på de ydre strækninger løb op i 100.000 kr. om dagen. Samtidig skulle busdriften opretholdes, indtil letbanen kunne tage over.^[22]

I praksis blev det dog ikke til noget med en åbning i uge 50. Det gav problemer i forhold til de planlagte ændringer af busnettet, der var blevet udskudt til 17. december 2017. Yderligere udskydelse ville imidlertid efterhånden blive for besværligt. Desuden hang ændringerne sammen med et generelt eftersyn af busnettet og tilpasninger efter indførelsen af A-busser i 2011, så det var ikke muligt at vente på letbanen. Busnettet ændredes derfor som planlagt 17. december 2017, men indtil letbanen kom i drift, blev der indsat en midlertidig buslinie 87 mellem Park Allé og Universitetshospitalet som erstatning. Busserne der erstatter Odderbanen og Grenaabanen fortsætter også indtil videre.^[23]^[24]^[25]

20. december 2017 foreslå så en betinget tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til kørsel med passagerer. Den officielle indvielse af den første strækning mellem Aarhus H og Universitetshospitalet fandt sted 21. december 2017, om end i en noget mere afdæmpet form end oprindeligt tiltænkt. Til gengæld var der så gratis kørsel resten af dagen. Den almindelige drift begyndte dagen efter.^[26]

Sideløbende er der opstået uenighed om prøvekørslerne på Odderbanen. Her skal der foretages prøvekørsler ved fuld hastighed, hvilket kræver afspærring af niveauoverskæringerne undervejs. Dette har Aarhus Letbane fået godkendelse til af politiet og Arbejdstilsynet.^[21] Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen mener imidlertid, at der skal indhentes tilladelse hos dem, da der er tale om en eksisterende jernbane, der falder ind under deres ansvarsområde. Hos Aarhus Letbane mener man modsat, at ombygningen af banen er så omfattende, at den må betragtes som en ny bane, som man ikke behøver tilladelse fra styrelsen til at teste.^[27]

2. etape

Endnu før 1. etape er åbnet, arbejdes der med planerne for en 2. etape fra Aarhus Ø via Aarhus H, Viborgvej og Gellerup til Brabrand. Her er man dog stødt på problemer med strækningen fra Banegårdspladsen til Viborgvej. Egentlig var det tanken at føre letbanen ad Vester Allé, men det vil koste over 100 mio. kr. at få omlagt varme- og vandledninger der. Derfor har Aarhus Kommunes kig på seks forskellige alternativer. En mulighed er gennem Banegraven og derfra ad Sonnesgade og Carl Blochs Gade til Thorvaldsensgade. En anden mulighed er en tunnel under Rådhusparken og Musikhusparken, eventuelt med en underjordisk station ved Musikhuset. Det vil dog blive dyrt, især hvis der skal etableres en underjordisk station. En tredje mulighed er Busgaden-forløbet og Nørre Allé, men det vil kræve at Kirkens Korshærs hovedkvarter på hjørnet af Klosterport og Nørre Allé må rives ned. En fjerde mulighed er Hans Hartvig Seedorffs Stræde og J.M Mørks Gade, men det vil også koste en hjørneejendom. Nok en mulighed er at dele sporene, så der for eksempel køres ad Vester Allé den ene vej og ad J.M. Mørks Gade og Hans Hartvig Seedorffs Stræde den anden vej.^[28]

1. etape

Standsningssteder^[29]^[30]

Odder – Skolebakken

Skolebakken – Skejby – Lystrup

Skolebakken

Nørreport
Universitetsparken
Aarhus Universitet
Stjernepladsen
Stockholmsgade
Vandtårnet
Nehrus Allé
Olof Palmes Allé
Aarhus Universitetshospital
Gl. Skejby
Humlehuse
Klokhøjen
Lisbjerg Bygade
- Lisbjergskolen (endestation)
Lisbjerg - Terp
Nye
Lystrup

Skolebakken – Risskov – Lystrup

Skolebakken

Lystrup – Grenaa

Drift

I dagtimerne eller myldretiderne forventes Aarhus Letbane at køre efter flg. driftsoplæg:^[31]

Linje

Strækning

Planlagt hyppighed

Tog/time^[32]

L1

mod Lisbjerg

mod Lisbjerg

Depot og værksted

I myldretiden:

1 afgang mellem Grenaa og Odder
1 afgang mellem Grenaa og Mårslet
1 afgang mellem Hornslet og Aarhus H

I dagtimerne:

2 afgange mellem Grenaa og Mårslet

Aften og weekend

1 afgang mellem Greenaa og Aarhus H

L2

Nye