Tang (alge): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Flertydig
Tilføjet lidt historie om anvendelsen af tang fra Danmark, ligeledes beskrevet lidt om indholdet i det
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 13: Linje 13:
== Anvendelser ==
== Anvendelser ==
Flere arter af tang bruges i dag indenfor produktion af fødevarer, og finder også en vis anvendelse indenfor energiproduktion, forureningsbekæmpelse og medicin.
Flere arter af tang bruges i dag indenfor produktion af fødevarer, og finder også en vis anvendelse indenfor energiproduktion, forureningsbekæmpelse og medicin.

{{autoritetsdata}}
'''[[kostfibre]]'''

Tang indeholder massere kostfibre, over 50% er påvist, i sorter som [[Blæretang]] og Savtang.

'''[[Umami]]'''

En af hovedårsagerne til at bruge tang i maden, er den til tider meget eftertragtede umami smag. I sær hos veganere er dette meget efterspurgt, da umami smagen fra kød ikke er en mulighed.
{{autoritetsdata}}Anvendelsen af tang i dagligdagen, har siden [[Industrialiseringen i Danmark|industrialiseringen]] virkelig tog fat og frem til 2010, været en overset mulighed, i det danske køkken. Hvis man her ser bort fra nori plader, som er de traditionelle plader som sushi laves med.

I 2010 begynder de første danskere for alvor igen, at få øjene op for tang, og udviklingen er forsat frem til i dag. En udvikling der i høj grad skyldes kok og kostvejleder Anita Dietz.

I dag er tang fra Danmark, en del af langt de fleste helsekostbutikkers sortiment

Yderligere ses en stor udvikling i brugen af både frisk og tør tang, på de finere danske restauranter.


[[Kategori:Alger]]
[[Kategori:Alger]]

Versionen fra 18. aug. 2018, 11:11

For alternative betydninger, se Tang. (Se også artikler, som begynder med Tang)
Typisk blæretang

Tang er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.

Betegnelse "tang" bruges om arter fra disse grupper af alger:

Desuden opfattes Almindelig bændeltang som værende tang, bl.a. qua navnet. Planten hedder også "Ålegræs" og hører til blomsterplanterne, og er altså slet ikke en alge.

Anvendelser

Flere arter af tang bruges i dag indenfor produktion af fødevarer, og finder også en vis anvendelse indenfor energiproduktion, forureningsbekæmpelse og medicin.

kostfibre

Tang indeholder massere kostfibre, over 50% er påvist, i sorter som Blæretang og Savtang.

Umami

En af hovedårsagerne til at bruge tang i maden, er den til tider meget eftertragtede umami smag. I sær hos veganere er dette meget efterspurgt, da umami smagen fra kød ikke er en mulighed.

Anvendelsen af tang i dagligdagen, har siden industrialiseringen virkelig tog fat og frem til 2010, været en overset mulighed, i det danske køkken. Hvis man her ser bort fra nori plader, som er de traditionelle plader som sushi laves med.

I 2010 begynder de første danskere for alvor igen, at få øjene op for tang, og udviklingen er forsat frem til i dag. En udvikling der i høj grad skyldes kok og kostvejleder Anita Dietz.

I dag er tang fra Danmark, en del af langt de fleste helsekostbutikkers sortiment

Yderligere ses en stor udvikling i brugen af både frisk og tør tang, på de finere danske restauranter.