Tang (alge): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 18. aug. 2018, 12:34

Tang er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.

Betegnelse "tang" bruges om arter fra disse grupper af alger:

Rige: Stramenopila eller Chromista
- Alle større flercellede arter i dette rige, herunder brunalger
Rige: Planter
- Rødalger
- Grønalger

Desuden opfattes Almindelig bændeltang som værende tang, bl.a. qua navnet. Planten hedder også "Ålegræs" og hører til blomsterplanterne, og er altså slet ikke en alge.

Anvendelser

Flere arter af tang bruges i dag indenfor produktion af fødevarer, og finder også en vis anvendelse indenfor energiproduktion, forureningsbekæmpelse og medicin.

Anvendelsen af tang i dagligdagen, har siden industrialiseringen virkelig tog fat og frem til 2010, været en overset mulighed, i det danske køkken. Hvis man her ser bort fra nori plader, som er de traditionelle plader som sushi laves med.

I 2010 begynder de første danskere for alvor igen, at få øjene op for tang, og udviklingen er forsat frem til i dag. En udvikling der i høj grad skyldes kok og kostvejleder Anita Dietz.

I dag er tang fra Danmark, en del af langt de fleste helsekostbutikkers sortiment

Yderligere ses en stor udvikling i brugen af både frisk og tør tang, på de finere danske restauranter.

Indhold^[1]

kostfibre

Tang indeholder massere kostfibre, over 50% er påvist, i sorter som Blæretang og Savtang.

Fedt / Triglycerider

Tangs indhold af fedt overstiger aldrig 4%, ligeledes er indholdet af de eftertragtet omega-3 fedtsyrre godt repræsenteret, dette er også grunden til, at fisk indholder omega-3, netop fordi at de spiser mikroalger (i daglig tale bare alger) og makroalger(tang).

Umami

En af hovedårsagerne til at bruge tang i maden, er den til tider meget eftertragtede umami smag. I sær hos veganere er dette meget efterspurgt, da umami smagen fra kød ikke er en mulighed.

^ I følge Dansk Tang

[1] I følge Dansk Tang

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{{Harflertydig|Tang}}
 [[Fil:Pacific rockweed, Olympic National Park, USA.jpg|thumb|right|Typisk blæretang]]
 '''Tang''' er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, [[Flercellet|flercellede]] [[marin]]e [[alge]]r.
@@ Linje 14: / Linje 13: @@
 Flere arter af tang bruges i dag indenfor produktion af fødevarer, og finder også en vis anvendelse indenfor energiproduktion, forureningsbekæmpelse og medicin.
+Anvendelsen af tang i dagligdagen, har siden [[Industrialiseringen i Danmark|industrialiseringen]] virkelig tog fat og frem til 2010, været en overset mulighed, i det danske køkken. Hvis man her ser bort fra nori plader, som er de traditionelle plader som sushi laves med.
+I 2010 begynder de første danskere for alvor igen, at få øjene op for tang, og udviklingen er forsat frem til i dag. En udvikling der i høj grad skyldes kok og kostvejleder Anita Dietz.
+I dag er tang fra Danmark, en del af langt de fleste helsekostbutikkers sortiment
+Yderligere ses en stor udvikling i brugen af både frisk og tør tang, på de finere danske restauranter.
+== Indhold<ref>I følge [https://www.dansktang.dk/sundhed/ Dansk Tang]</ref> ==
 '''[[kostfibre]]'''
 Tang indeholder massere kostfibre, over 50% er påvist, i sorter som [[Blæretang]] og Savtang.
+[[Triglycerid|'''Fedt / Triglycerider''']]
-'''[[Umami]]'''
+Tangs indhold af fedt overstiger aldrig 4%, ligeledes er indholdet af de eftertragtet [[Omega-3-fedtsyre|omega-3 fedtsyrre]] godt repræsenteret, dette er også grunden til, at fisk indholder omega-3, netop fordi at de spiser mikroalger (i daglig tale bare alger) og makroalger(tang).
-En af hovedårsagerne til at bruge tang i maden, er den til tider meget eftertragtede umami smag. I sær hos veganere er dette meget efterspurgt, da umami smagen fra kød ikke er en mulighed.
-{{autoritetsdata}}Anvendelsen af tang i dagligdagen, har siden [[Industrialiseringen i Danmark|industrialiseringen]] virkelig tog fat og frem til 2010, været en overset mulighed, i det danske køkken. Hvis man her ser bort fra nori plader, som er de traditionelle plader som sushi laves med.
+'''[[Umami]]'''
-I 2010 begynder de første danskere for alvor igen, at få øjene op for tang, og udviklingen er forsat frem til i dag. En udvikling der i høj grad skyldes kok og kostvejleder Anita Dietz.
+En af hovedårsagerne til at bruge tang i maden, er den til tider meget eftertragtede umami smag. I sær hos veganere er dette meget efterspurgt, da umami smagen fra kød ikke er en mulighed.
-I dag er tang fra Danmark, en del af langt de fleste helsekostbutikkers sortiment
+{{autoritetsdata}}
+<references />
-Yderligere ses en stor udvikling i brugen af både frisk og tør tang, på de finere danske restauranter.
 [[Kategori:Alger]]

Versionen fra 18. aug. 2018, 12:34

Anvendelser

Indhold[1]

Indhold^[1]