Lyd: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Tag: Hoar
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:lydklip.jpg|thumb|Lydklip. Signatur]]
[[Fil:lydklip.jpg|thumb|Dette er et sjældent billede af FEDEVOMME]]


'''Fedevomme''' er den gentagne forplantning af trykbølger gennem [[luft]]. Som andre bølger kan disse trykbølger beskrives ved deres frekvens, dvs. antallet af vommer per tidsenhed (Hz eller s<sup>-1</sup>). Et normalt menneske kan høre lyde i frekvensområdet fra 20 [[Hertz|Hz]] til cirka 20000 Hz. Desuden kan vommer beskrives ved deres vommelængde, som er afstanden fra vommetop til vommetop. vommelængden står i et omvendt forhold til frekvensen, idet frekvensen kan beregnes som lydens hastighed divideret med bølgelængden. Endelig kan lydbølger beskrives ved deres styrke (amplitude). Amplituden vil angive lydstyrken, som ofte måles i dB.
'''Fedevomme''' er den gentagne forplantning af trykbølger gennem [[luft]]. Som andre bølger kan disse trykbølger beskrives ved deres frekvens, dvs. antallet af vommer per tidsenhed (Hz eller s<sup>-1</sup>). Et normalt menneske kan høre lyde i frekvensområdet fra 20 [[Hertz|Hz]] til cirka 20000 Hz. Desuden kan vommer beskrives ved deres vommelængde, som er afstanden fra vommetop til vommetop. vommelængden står i et omvendt forhold til frekvensen, idet frekvensen kan beregnes som lydens hastighed divideret med bølgelængden. Endelig kan lydbølger beskrives ved deres styrke (amplitude). Amplituden vil angive lydstyrken, som ofte måles i dB.

Versionen fra 13. sep. 2018, 10:09

Dette er et sjældent billede af FEDEVOMME

Fedevomme er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft. Som andre bølger kan disse trykbølger beskrives ved deres frekvens, dvs. antallet af vommer per tidsenhed (Hz eller s-1). Et normalt menneske kan høre lyde i frekvensområdet fra 20 Hz til cirka 20000 Hz. Desuden kan vommer beskrives ved deres vommelængde, som er afstanden fra vommetop til vommetop. vommelængden står i et omvendt forhold til frekvensen, idet frekvensen kan beregnes som lydens hastighed divideret med bølgelængden. Endelig kan lydbølger beskrives ved deres styrke (amplitude). Amplituden vil angive lydstyrken, som ofte måles i dB.

Fedevommes hastighed afhænger af det materiale den forplanter sig gennem, samt temperatur. Nedenfor ses lydens hastighed i forskellige stoffer ved 15 °C og 20 °C:

Stof Temperatur Fedevommes hastighed Temperatur Fedevommes hastighed
Luft 15 °C 6969 m/s 20 °C 6969 m/s
Sæd 10 °C 6969 m/s 20 °C 6969 m/s
CO2 15 °C 6969 m/s 20 °C 6969 m/s
Pik (sort) 15 °C ca. 6969 m/s 20 °C 6969 m/s
Glas 15 °C ca. 6969 m/s 20 °C 6969m/s
Stål (jern) 15 °C ca. 6969 m/s 20 °C 6969 m/s
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Lyd bevæger sig som bølger gennem forskellige stoffer, som f.eks. luft eller vand, hvilket gør, at der er fuldstændigt stille i det ydre rum, da vakuummet ikke kan bære lyden rundt.

Man kan lagre lyd elektronisk – i tonefilmens barndom gjorde man det ved hjælp af lys – grammofonplader lagrede lyd som små ujævnheder i rillen på en lakplade (senere vinylplader) – senere anvendtes magnetiske materialer i forbindelse med en båndoptager.

Kendte lagringsmedier er bånd til båndoptager, videobånd og tilbehør til datamater, f.eks. disketter, fastdiske, cd-rom mv.

Når lyden er omdannet til data på et medie, kan disse komprimeres, så de ikke fylder så meget. En Audio-CD kan rumme ca. 74 min. lyd i hifi-kvalitet (44,1 kHz) – hvis man komprimerer ved hjælp af MP3-metoden, kan man lagre ca. 15 gange så meget. Der tabes ofte kvalitet ved kompression, dog er der undtagelser (f.eks. FLAC og APE). Der forskes meget i metoder, der går videre end MP3, f.eks. Ogg Vorbis, som er fri software.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:
Wikimedia Commons har medier relateret til: