Bruger:Ente lente: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎literaturliste:: Tilføjet forfatter
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 1: Linje 1:


Pseudonymet '''"Ente lente ..."''' er de første to ord i en gammel remse. Jeg selv er en pamfilius (heldig rad) som her på siden løbende indsætter "finurligheder" og kommentarer til forskellige emner af videnskabelig og filosofisk karakter samt forskellige pointer og paradokser. Jeg elsker at stå tidligt op om morgenen, men gør det aldrig !<br />Så velkommen til min verden (en bid af den). Der er to valg enten at bruge "strudsemetoden" og betjene sig af antagelser eller skaffe viden om det der under alle omstændigheder er der. Viden har sin begrænsning men uvidenhed er grænseløs ! Videnskaben kan ikke fortælle hvordan det hele gik til, men dog afsløre hvordan det ikke gik til !
Pseudonymet '''"Ente lente ..."''' er de første to ord i en gammel remse. Jeg selv er en pamfilius (heldig rad) som her på siden løbende indsætter "finurligheder" og kommentarer til forskellige emner af videnskabelig og filosofisk karakter samt forskellige pointer og paradokser. Jeg elsker at stå tidligt op om morgenen, men gør det aldrig !<br />Så velkommen til min verden (en bid af den). Der er to valg enten at bruge "strudsemetoden" og
betjene sig af antagelser eller skaffe viden om det der under alle omstændigheder er der. Viden har sin begrænsning men uvidenhed er grænseløs ! Videnskaben kan ikke fortælle hvordan det hele gik til, men dog afsløre hvordan det ikke gik til !


*Sokrates ville have os til at tænke ("Det eneste jeg ved er at jeg ikke ved noget". Det er jo stadig rigtigt relativt, den enkelte er ikke særlig vidende, men der har levet >100 mia. mennesker indtil nu og noget af deres viden er bl.a. på www ) Aristoteles gjorde viden til en dyd - Til Dannelse.
*Sokrates ville have os til at tænke ("Det eneste jeg ved er at jeg ikke ved noget". Det er jo stadig rigtigt relativt, den enkelte er ikke særlig vidende, men der har levet >100 mia. mennesker indtil nu og noget af deres viden er bl.a. på www ) Aristoteles gjorde viden til en dyd - Til Dannelse.
Linje 10: Linje 11:


'''nyeste tilføjelser:'''
'''nyeste tilføjelser:'''

Derfor sker mirakler, mærkelige sammentræf og usædvanlige hændelser hver dag.
Bogen ”The Improbability Principle” af prof. David Hand handler om hvordan vi får et galt syn på verden, når vi bruger statistik forkert.

Tilstrækkeligt usandsynlige hændelser indtræffer aldrig (Borels lov), men hvorfor sker det alligevel igen og igen. Han regner på hvornår noget bliver tilstrækkeligt statistisk usandsynligt i spil eller på menneskelige, jordiske eller kosmisk skala. Det samler han i et ”Usandsynligheds princip” (The Improbability Principle) om usædvanlige eller uventede hændelser, men ikke umulige. De indtræffer bl.a. hvis de er ud af et virkeligt stort antal muligheder (rigtigt store tals lov). Andre gange ved at de er uundgåelige, da noget vil ske (en må vinde i Lotto). Livet er en serie af hændelser, nogle sammentræffer (koincidens) andre udvælger vi (Selektion) og sammenføjer på en meningsfuld måde, selvom der ikke er en påviselig kausal årsags sammenhæng (sort kat over gaden). Når noget er indtruffet kan man identificere de parametre der gik forud, der behøves ikke være mange brikker, men der kan være mange kombinations muligheder. Hvilke brikker der indgik i et hændelsesforløb er (først)muligt at udpege bagefter (Bagklogskab)

Kærnen er om det vi normalt antager ikke vil ske, i virkeligheden ikke er så usandsynligt, blot meget tættere på umuligt (0) end på at det sikkert sker (1).
Et par nedslagspunkter i argumentationen:
Alt har en middelværdi ofte med antallet symetrisk fordelt på hver side - en normalfordeling med kurve (klokke)form. Statistisk kan det bestemmes hvor usandsynligt et udfald udenfor normalfordelingen vil være.
Intet er perfekt og en normalfordeling er en idealiseret udlægning af virkeligheden. En lille ændring kan betyde at vi kraftigt undervurderer sandsynligheden for et bestemt udfald udenfor, eks. er chancen kun 1:3,5 mio for et udfald liggende 5 sigma fra middelværdien hvis normalfordelt, men hvis fordelingen derimod er en Cauchy fordeling er sandsynligheden 1:16. I observationer af naturen er det ikke sådan at det altid viser en normal fordeling, ting forstyrrer eller forurener, eks. vil observationer af svagt lysende stjerner have for få, små tal i fordelingen.

Ved beregning af om noget er usandsynligt må der også indgå hvad beregningen kan være afhængig af, eks. er chancen/risiko for at blive ramt af lyn, afhænger af om man arbejder ude eller inde.
Folk er blevet dømt i retssale på forkerte antagelser. Et eksempel herfra er en sag om (dømt) dobbeltmord, hvor man så på hvor lille risikoen er for pludselig vuggedød og ganger den med sig selv for derved at få risikoen for at to lider pludselig vuggedøden i samme familie. Der opnås en uendelig lille sandsynlighed som derfor taler stærkt for dobbelt mord. Men sandsynligheds beregningen er også afhængig af mord statistik for babyer og når den taget med i regnestykket, er det ikke længere usandsynligt at der var tilfældigheder på spil og dommen blev derfor efterfølgende omstødt.

Store tals lov siger at gennemsnittet varierer mindre jo større antal.
Rigtigt store tals lov siger at med et tilstrækkeligt stort antal muligheder (og tid) vil ethvert ”vildt” udfald sandsynligvis ske.

pointer :
De andre er der mange af, men kun en mig, så det er mindre overraskende når det sker for en anden.
loven om tæt nok på – At hændelser der er tilstrækkeligt lignende bliver betragtet som identiske altså at slække på kriterierne for match (sammentræf) giver garanti for match.
Hvor langt væk er tæt nok på !
i statistik – tal sekvens er tilfældige hvis det ikke er muligt at forudsige efterfølgende værdi.
i information – er tal sekvens tilfældig hvis den ikke kan skrives kortere.

Religiøs sandhed og Matematisk sandhed er uomstødelige. Videnskab er om sandsynlighed - ændres fakta ændres videnskaben.
Matematisk er at udlede de konsekvenserne der følger af et givent sæt sandheder når man bruger et givent sæt regler
Selektion man kan være sikker på udfaldet, hvis man venter indtil det sker. eks. placerer målskiven efter hvor pilen ramte. evolutionær selektion – planteforædling – hunderacer osv.

Loven om kombinationer – ex. fødselsdags problemet – handler om to personer i selskabet ikke om dig og en anden, men to tilfældige. Hvilket giver mange flere muligheder for at to har samme dag.

Spiller vildfarelse: efter en hvis række udfald kommer en række mod udfald for at skabe statistisk balance – men nej - ubalancen fortyndes bort

I Lotto er to tal efter hinanden og tal med lav værdi 1-5 mere almindeligt end det antages (sjældnere/større gevinst(færre rigtige spillere)) er kombinationer hvor tallene 32 til 36 ikke indgår nemlig ikke i fødselsdags datoer !
Hvis man kører et antal lotterier n gange er der: n x (n-1)/ 2 par i udtrækningern

brug ”et vindue”- ved scan af ”træf” 1 dimension = rækkelængde, 2 dimension= vindue ex. på landkort, 3 dimension = i tidsrum klynger af hændelser (clusters)

Nummerologi – men -Den eneste egenskab ved et tal er, per definition dets størrelse !
at mange drømme går i opfyldelse – kun dem der er at fortælle om
profetier – flertydige løgne
Regression (tilbagevenden) til det gennemsnitlige – middelmådige.
Efter ros eller ris vendes tilbage til middel præstation.
overtro – mønstre i hændelser kan opstå ved tilfældighed uden underliggende årsag – illusorisk korrelation

Statistikkens opgave er at skille hændelser der skyldes tilfældighed fra dem der har en egentlig årsag.
Murphys lov : hvis noget kan gå galt, vil det gå galt ! Omskrevet - Hvis noget kan hænde vil det hænde.
--------------------------------

* En stokastisk variabel er en talstørrelse(mat. beregn.)hvis værdi er bestemt af tilfældigheder.
* En stokastisk variabel er en talstørrelse(mat. beregn.)hvis værdi er bestemt af tilfældigheder.
* Tilfældighed er - når udfaldet af noget ikke beror på noget foregående (udfald (ex. terningkast) eller led i en kæde). Hvorledes evt. Kaos udvikler sig er derimod stærkt afhængig af udgangsbetingelser.
* Tilfældighed er - når udfaldet af noget ikke beror på noget foregående (udfald (ex. terningkast) eller led i en kæde). Hvorledes evt. Kaos udvikler sig er derimod stærkt afhængig af udgangsbetingelser.
Linje 48: Linje 97:
'''Mirakel''' ( bet.: det der undre) filosofisk . En dobbelt "fejl" eks.: sygdommen Sejlcelle-anæmi beskytter mod Malaria!
'''Mirakel''' ( bet.: det der undre) filosofisk . En dobbelt "fejl" eks.: sygdommen Sejlcelle-anæmi beskytter mod Malaria!


'''Statistik''' er som en lygtepæl; ''God at læne sig op af, men kun lidt oplysende ! Eller som en bikini, den viser det meste men dækker over det vigtigste ! ''eks. "De fleste dør af blodtransfusion..." - nej - de dør fordi det var for sent. Analog : de fleste dør i en seng (så hold dig fra den). I øvrigt mener Alle billister at de kører bedre end gennemsnittet.
'''Statistik''' er som en lygtepæl; ''God at læne sig op af, men kun lidt oplysende ! Eller som en bikini, den viser det meste men dækker over det vigtigste ! ''eks. "De fleste dør af blodtransfusion..." - nej - de dør fordi det var for sent. Analog : de fleste dør i en seng (så hold dig fra den). I øvrigt mener Alle billister at de kører bedre end gennemsnittet.

== Tekster og bidrag til Wiki : ==
== Tekster og bidrag til Wiki : ==
[[Hønen eller ægget]] problemet er et klassisk uløseligt (Antinom) på grund af den falske antagelse (præmis), at hønen (eller lørdagskyllingen) "ankom" som fuld færdige skabninger. Men evolutions biologisk (faktum) er svaret at Princippet '''Æg''' '''kom før''' fænomenet '''Høne'''. Da alle dyr stammer fra dengang de tidligste celler fik en hinde.<br />
[[Hønen eller ægget]] problemet er et klassisk uløseligt (Antinom) på grund af den falske antagelse (præmis), at hønen (eller lørdagskyllingen) "ankom" som fuld færdige skabninger. Men evolutions biologisk (faktum) er svaret at Princippet '''Æg''' '''kom før''' fænomenet '''Høne'''. Da alle dyr stammer fra dengang de tidligste celler fik en hinde.<br />

Versionen fra 14. sep. 2018, 16:56

Pseudonymet "Ente lente ..." er de første to ord i en gammel remse. Jeg selv er en pamfilius (heldig rad) som her på siden løbende indsætter "finurligheder" og kommentarer til forskellige emner af videnskabelig og filosofisk karakter samt forskellige pointer og paradokser. Jeg elsker at stå tidligt op om morgenen, men gør det aldrig !
Så velkommen til min verden (en bid af den). Der er to valg enten at bruge "strudsemetoden" og betjene sig af antagelser eller skaffe viden om det der under alle omstændigheder er der. Viden har sin begrænsning men uvidenhed er grænseløs ! Videnskaben kan ikke fortælle hvordan det hele gik til, men dog afsløre hvordan det ikke gik til !

  • Sokrates ville have os til at tænke ("Det eneste jeg ved er at jeg ikke ved noget". Det er jo stadig rigtigt relativt, den enkelte er ikke særlig vidende, men der har levet >100 mia. mennesker indtil nu og noget af deres viden er bl.a. på www ) Aristoteles gjorde viden til en dyd - Til Dannelse.
  • Livet er hverken farligt eller uden risiko. Det farlige (eller truende) er ikke det almindelige og derfor kommer det i avisen (især BT).
  • Vores eksistens er/var en tilfældighed, ikke en nødvendighed for helheden. (Virkeligheden er den del af helheden der berører os)
  • Hvis Gud fandtes ville det ikke gøre nogen forskel (Jean-Paul Sartre)
  • Uretfærdighed skyldes forhåbentlig tilfældighed

____________________________________________________________

nyeste tilføjelser:

Derfor sker mirakler, mærkelige sammentræf og usædvanlige hændelser hver dag. Bogen ”The Improbability Principle” af prof. David Hand handler om hvordan vi får et galt syn på verden, når vi bruger statistik forkert.

Tilstrækkeligt usandsynlige hændelser indtræffer aldrig (Borels lov), men hvorfor sker det alligevel igen og igen. Han regner på hvornår noget bliver tilstrækkeligt statistisk usandsynligt i spil eller på menneskelige, jordiske eller kosmisk skala. Det samler han i et ”Usandsynligheds princip” (The Improbability Principle) om usædvanlige eller uventede hændelser, men ikke umulige. De indtræffer bl.a. hvis de er ud af et virkeligt stort antal muligheder (rigtigt store tals lov). Andre gange ved at de er uundgåelige, da noget vil ske (en må vinde i Lotto). Livet er en serie af hændelser, nogle sammentræffer (koincidens) andre udvælger vi (Selektion) og sammenføjer på en meningsfuld måde, selvom der ikke er en påviselig kausal årsags sammenhæng (sort kat over gaden). Når noget er indtruffet kan man identificere de parametre der gik forud, der behøves ikke være mange brikker, men der kan være mange kombinations muligheder. Hvilke brikker der indgik i et hændelsesforløb er (først)muligt at udpege bagefter (Bagklogskab)

Kærnen er om det vi normalt antager ikke vil ske, i virkeligheden ikke er så usandsynligt, blot meget tættere på umuligt (0) end på at det sikkert sker (1). Et par nedslagspunkter i argumentationen: Alt har en middelværdi ofte med antallet symetrisk fordelt på hver side - en normalfordeling med kurve (klokke)form. Statistisk kan det bestemmes hvor usandsynligt et udfald udenfor normalfordelingen vil være. Intet er perfekt og en normalfordeling er en idealiseret udlægning af virkeligheden. En lille ændring kan betyde at vi kraftigt undervurderer sandsynligheden for et bestemt udfald udenfor, eks. er chancen kun 1:3,5 mio for et udfald liggende 5 sigma fra middelværdien hvis normalfordelt, men hvis fordelingen derimod er en Cauchy fordeling er sandsynligheden 1:16. I observationer af naturen er det ikke sådan at det altid viser en normal fordeling, ting forstyrrer eller forurener, eks. vil observationer af svagt lysende stjerner have for få, små tal i fordelingen.

Ved beregning af om noget er usandsynligt må der også indgå hvad beregningen kan være afhængig af, eks. er chancen/risiko for at blive ramt af lyn, afhænger af om man arbejder ude eller inde. Folk er blevet dømt i retssale på forkerte antagelser. Et eksempel herfra er en sag om (dømt) dobbeltmord, hvor man så på hvor lille risikoen er for pludselig vuggedød og ganger den med sig selv for derved at få risikoen for at to lider pludselig vuggedøden i samme familie. Der opnås en uendelig lille sandsynlighed som derfor taler stærkt for dobbelt mord. Men sandsynligheds beregningen er også afhængig af mord statistik for babyer og når den taget med i regnestykket, er det ikke længere usandsynligt at der var tilfældigheder på spil og dommen blev derfor efterfølgende omstødt.

Store tals lov siger at gennemsnittet varierer mindre jo større antal. Rigtigt store tals lov siger at med et tilstrækkeligt stort antal muligheder (og tid) vil ethvert ”vildt” udfald sandsynligvis ske.

pointer : De andre er der mange af, men kun en mig, så det er mindre overraskende når det sker for en anden. loven om tæt nok på – At hændelser der er tilstrækkeligt lignende bliver betragtet som identiske altså at slække på kriterierne for match (sammentræf) giver garanti for match. Hvor langt væk er tæt nok på ! i statistik – tal sekvens er tilfældige hvis det ikke er muligt at forudsige efterfølgende værdi. i information – er tal sekvens tilfældig hvis den ikke kan skrives kortere.

Religiøs sandhed og Matematisk sandhed er uomstødelige. Videnskab er om sandsynlighed - ændres fakta ændres videnskaben. Matematisk er at udlede de konsekvenserne der følger af et givent sæt sandheder når man bruger et givent sæt regler Selektion man kan være sikker på udfaldet, hvis man venter indtil det sker. eks. placerer målskiven efter hvor pilen ramte. evolutionær selektion – planteforædling – hunderacer osv.

Loven om kombinationer – ex. fødselsdags problemet – handler om to personer i selskabet ikke om dig og en anden, men to tilfældige. Hvilket giver mange flere muligheder for at to har samme dag.

Spiller vildfarelse: efter en hvis række udfald kommer en række mod udfald for at skabe statistisk balance – men nej - ubalancen fortyndes bort

I Lotto er to tal efter hinanden og tal med lav værdi 1-5 mere almindeligt end det antages (sjældnere/større gevinst(færre rigtige spillere)) er kombinationer hvor tallene 32 til 36 ikke indgår nemlig ikke i fødselsdags datoer ! Hvis man kører et antal lotterier n gange er der: n x (n-1)/ 2 par i udtrækningern

brug ”et vindue”- ved scan af ”træf” 1 dimension = rækkelængde, 2 dimension= vindue ex. på landkort, 3 dimension = i tidsrum klynger af hændelser (clusters)

Nummerologi – men -Den eneste egenskab ved et tal er, per definition dets størrelse ! at mange drømme går i opfyldelse – kun dem der er at fortælle om profetier – flertydige løgne Regression (tilbagevenden) til det gennemsnitlige – middelmådige. Efter ros eller ris vendes tilbage til middel præstation. overtro – mønstre i hændelser kan opstå ved tilfældighed uden underliggende årsag – illusorisk korrelation

Statistikkens opgave er at skille hændelser der skyldes tilfældighed fra dem der har en egentlig årsag. Murphys lov : hvis noget kan gå galt, vil det gå galt ! Omskrevet - Hvis noget kan hænde vil det hænde.


  • En stokastisk variabel er en talstørrelse(mat. beregn.)hvis værdi er bestemt af tilfældigheder.
  • Tilfældighed er - når udfaldet af noget ikke beror på noget foregående (udfald (ex. terningkast) eller led i en kæde). Hvorledes evt. Kaos udvikler sig er derimod stærkt afhængig af udgangsbetingelser.

De gamle grækere troede de havde fundet at verden havde total matematisk / geometrisk orden (se irrationale tal) men det "væltede" deres verden da de opdagede at forholdet mellem et kvadrat side og diagonalen er kvadratrod 2 = 1,414213....... og at dette forhold har (formodet) tilfældig talrække i decimalen, hermed en uorden i en verden af formodet orden.

Entropi er uorden (symmetrisk fordelt), Kaos er dynamik ude af kontrol! Entropi vokser men Kaos dør ud når energi tilførsel ophører eller når et system selvorganiserer. Tilfældighed er ikke Kaos men kaos kan være tilfældig. Tilfældighed forekommer i kvantefysikken, men også i biologien, hvor spontane mutationer (og andet) er kilde til "nyheder" i evolutionen. Kaos bygger bro fra, en "streng" Deterministisk verden uden en nødvendig fleksibilitet og til andre end kun een mulig udvikling. Hormon produktionen, hjerteslag og hjerneaktivitet ser i dag ud til at kunne betegnes som lettere kaotiske tilstande. Det sidste kan måske "redde" 'Den frie vilje' og gøre os ansvarlige for vore handlinger ! I alle systemer der ex. kopierer eller behandler information øges uorden (fejl). I computere og i vores DNA ophobes fejl som fragmenter eller "skrammel". Også selvom der er etableret reparations mekanismer. I den græske mytologi var kaos den urtilstand hvorfra verden blev dannet og i nordisk mytologi antages verden også at være opstået ved en tilfældig sammenblanding af komponenter.

__________________________________________________________

Siden er som en emne-ordbog. De steder hvor man kan klikke videre (blå skrift) åbner til mere i leksikon. Og her kan igen klikkes videre til relaterede emner. Det åbner for en kalejdoskopisk, fascinerende og anden opfattelse af virkeligheden. Baseret på viden - vores intuition og hang til magi leder os nemlig ofte på vildspor. Prøv selv :-)

Astrologi bygger på den antagelse af at jorden er i centrum af universet. Da måne, planeter og stjerner her fra jorden , ses fladt som på et stykke papir med positioner og indbyrdes (falske) vinkler kan de aftegnes i et såkaldt horoskop. Så Stjernetydning bygger grundlæggende på en falsk antagelse og et (syns)bedrag ligesom tryllekunst.

Som de ser - ser de ingenting !

Der er to slags sandheder. Til den ene slags hører udsagn, der er så simple og klare, at den modsatte påstand øjensynligt ikke kan forsvares. Den anden slags, de "dybe" sandheder, er udsagn for hvilke det gælder at det modsatte også indeholder dyb sandhed. (Niels Bohr)

Den bedst egnede behøver ikke være perfekt for at overleve (favoriseres), bare egnet godt nok ! Evolution (biologi) (kendsgerning) frembringer både heldige og uheldige varianter (uintelligent). Tilfældigt opståede ændringer indgår i en lodtrækning imellem dem og det eksisterende, hvilket lægger en dæmper på hvor tilfældigt det kan blive. En yderligere sortering sker ved naturlig selektion og såkaldt genetisk drift, hvori forekomst og befolkningsstørrelser m.v. også indgår. Udvikling skrider frem medens stabilitet samtidig bevares og de heldige varianter dominerer. Darwin og senere evolutions læren handler om arternes oprindelse men ikke (endnu) om livets oprindelse. I dag kender vi DNA og de kemiske byggesten og ved at simple celler er begyndelsen, på liv, men ikke hvordan det/de blev levende.

Dannelse! Intellektuelt: at skaffe sig viden (teoretisk) og indsigt (praktisk) i hvordan ting virker/ fungerer og hvordan de laves, opstår eller kommer fra. Dernæst praktisk færdighed (håndværk) og brug af rette metode. Og (etisk): at vælge rette balance imellem for lidt og for meget (på svensk Lagom). Finde "Den gyldne middelvej". Er faktisk det Aristoteles (384-322 f.v.t.) kaldte dyd. Problemet er at man kun kan vide uendeligt lidt om ufatteligt meget - til gengæld er det en utømmelig kilde til dannelse !
Først når vi komprimerer (Zip'er) information (og mindsker støj) kan vi se mønstre i den (se skoven for bare træer). Omvendt vil en for kraftig komprimering/reducering indeholde for lidt information til at mønstre fremstår.

Nogle grundvilkår: Godt & Ondt(teodicé), - Sandhed(evt.½) & Løgn (evt. Fortielse), - Lyst(hedonisme) & Nød og Det vi ikke kan komme uden om - Beruselse - Mulighed, Nødvendighed og tilfældighed ! (kristendommen : (Arve)synd - retfærdiggørelse (Eskatologi) - frelse ).

Lykke er når virkeligheden svarer til illusionen.

Fortiden er død, Fremtiden er her ikke - men Nuet er vort eget. Hvis sindet modarbejder, skal man ikke lade sig tyranniserer af det (sindet). Sindet - Følelsen - Fornuften.

Det gode har været defineret som fravær af det onde. Det legitimerer udsagnet; ”er du ikke med os er du imod os” – du er altså af det onde!. Omvendt hvis det onde er fravær af det gode, erkendes at det onde er og vi må fremelske det gode.

Mening (i livet) – er subjektiv (personlig, fordomsfuld, individuel, usaglig, uvidenskabelig, virkelighedsfjern - en antagelse – modsat objektiv (et faktum)). Den hænger sammen med hvordan man forstår, opfatter, fortolker og sanser. Man er som man har lært – og bliver som man lærer sig ! se evt. artiklen om Eksistentialismen. Eksistensen kommer før essensen (Nitsche/Sartre) modsat for Kierkegård.
Hvis der var en mening (med livet) – ville alle alligevel ikke kunne gå ind for den!
En mening har man blot man har en antagelse også uden at (ville (strudsemetoden)) vide noget! Men Følelser er stærkere end Fornuften så både "Hearts & Mind" skal tilfredsstilles. Alle har ret til sine egne meninger, men ikke til sine egne fakta !

Fiks ide: fast forankret falsk antagelse hos enkelt person (eller få). Ved almen accept, selvom tvivlsomt, så et dogme.

Positivisme: frihed til noget snarere end fri for noget (negativ).

Mirakel ( bet.: det der undre) filosofisk . En dobbelt "fejl" eks.: sygdommen Sejlcelle-anæmi beskytter mod Malaria!

Statistik er som en lygtepæl; God at læne sig op af, men kun lidt oplysende ! Eller som en bikini, den viser det meste men dækker over det vigtigste ! eks. "De fleste dør af blodtransfusion..." - nej - de dør fordi det var for sent. Analog : de fleste dør i en seng (så hold dig fra den). I øvrigt mener Alle billister at de kører bedre end gennemsnittet.

Tekster og bidrag til Wiki :

Hønen eller ægget problemet er et klassisk uløseligt (Antinom) på grund af den falske antagelse (præmis), at hønen (eller lørdagskyllingen) "ankom" som fuld færdige skabninger. Men evolutions biologisk (faktum) er svaret at Princippet Æg kom før fænomenet Høne. Da alle dyr stammer fra dengang de tidligste celler fik en hinde.

Evidens for noget er; at det antages at være ”indtil vished grænsende sandsynligt”. Men ikke er et faktum.

Antinomi (filosofi) er det der kan beskrives med to modstridende ligeværdige teser (påstande) og er dermed uløseligt.

Teorien om den kraft der (som et magnetfelt) holder sammen på Materien (det stof verden er sammensat af). Blev endelig bekræftet ved påvisningen af Higgs partiklen (i 2012) på CERN's partikelaccelerator, hvor man 'splitter atomer ad ' for at se hvad de består af. Den var sidste brik til puslespillet (Standard modellen) om hvordan stof dannes. Ingenting kommer af ingenting - læs mere her: Symmetri-brud

Altid som aldrig før ! Der er en nødvendig orden (struktur) og symmetri (naturlovene) men også spredt tilfældighed og brud er vigtig og afgørende nødvendig, ellers ville der ikke fremkomme fornyelser, udvikling eller ændringer! Tilfældighed er spontane hændelser, forstyrrelser/ fejl, og/ eller det der falder i lod til at gå videre (se genetisk drift). Selv en lille ubetydelig fejl i et kompliceret system kan få slutresultatet til at ændres radikalt (sommerfugleeffekten) Kun hvis alt var fejlfrit ville der ikke være tilfældighed !
Hvis intet var tilfældigt havde alt en årsag.
Hvis alt har en årsag er der ingen begyndelse (Big Bang).
Er der alligevel en begyndelse kan den være ("selvantændt" uden årsag), evt. en konsekvens af/i ”Tilfældig dynamik” (højenergifysik).

Tilfældig dynamik (bevægelse) er en hypotese fremsat af Holger Bech Nielsen som bidrag til jagten på en teori om alting.

Stigmergi er studiet at hvordan det er muligt at der spontant opstår et organisations netværk, uden brug af intelligens, administrator (ledelse) eller designer. (Kollektivt ved vi en masse som den enkelte ikke kan rumme - Hjernen er intelligent men den enkelte hjernecelle er ikke).
Virkning uden (påviselig) årsag betragter vi som meningsløs, paradoksalt nok iværksætter vi ofte handlinger, uden (påviselig) virkning – for at give en følelse af mening !

Sandheden må vente til nogen har brug for den ! Vi ved når vi lyver, vi kan være ufri når vi vælger at lyve, men vi er frie til at digte selve løgnehistorien.

Serendipitet  : (”The three princes of Serendip” (Sri Lanka)) Er et uventet glædeligt resultat af tilfældighed uden forventninger og begrænsninger (dogmer). (f.eks. ved videnskabelige opdagelser) Den forberedte (dygtige) er heldigere. Den dygtige laver også færre fejl. Alle store opdagelser startede som en blasfemi.

en interessant lille video: Does the univers has a purpose - it looks random

Taijitegnet der indeholder yin og yang

Yin og Yang (Yang og Yin) symbolet der illustrere at der er to aspekter i alt der udgør tilværelsen; Det er også brugt som symbol på det komplementære, - det at der er to forklaringer, der samtidig udelukker og supplere hinanden og som begge er nødvendige og sande – eks.; ”man tugter den man elsker”,- lys er både bølge og partikel ! Det kunne også symbolisere Kiralitet spejlbilleder (højre venstre) eller stof og antistof (elektroner positroner)!
Inkommensurabel: om størrelser der ikke er målelige med samme skala og om den antagelse at de mindste dele (gr. atomos) var udelelige.

Kun ved at hæmme (ikke fremme) de religiøse eller politiske -ismer, hæmmes fundamental'isme og ekstrem'isme. Ismer har en lighed med alkohol'isme ved at en for stærk beruselse kan føre til de dummeste handlinger. OBS. Disse udføres dog aldrig i ateismens navn.

Det er tilsyneladende et Paradoks; At det samlede resultat, af i sig selv tidsubestemmelige (og uden årsag) (altså tilfældige) hændelser, kan bruges til tidsberegning og dateringer! (jf. radioaktiv henfald og spontane gen mutationer). Men det er sådan at et stort antal hændelser har en gennemsnitlig hastighed/ forekomst over tid. (jf. Store tals lov). Så det er altså et falsk paradoks ! Og tilfældighed er ikke kaos. Kaos er en (undtagelses)tilstand - og Kaos teori handler om bevægelses mønstre i deterministiske systemer, altså følgende de klassiske fysiske love. - Hvorefter - det ordner sig !

Om fri vilje: Indeterminisme Vi kan tænke hvad vi vil. - Derfor kan det vi vil ikke være forudbestemt (determineret) fra før vi begyndte at tænke ! Uden fri vilje er der intet håb om forbedring.

Naturvidenskaben kan rumme ateisme men er ikke selv en isme ! Derimod er Naturalisme en tro på at Naturvidenskaben ville kunne forklare alt. Religion og Videnskab har det tilfælles , at de begge har svært ved tilfældighed.

Kasualisme: Filosofi om det der tilfældigt tildrager sig.

Vi er nogle der er langt tryggere hvis verden fungerer efter andre principper end ved at sætte sin lid til, eller ikke mindst frygt for, ”gudernes vilje(r), lune eller (påstået)formåen”! - Og ved at principperne kan undersøges med videnskabelig metode. Der er nogen begrebsforvirring når det gælder hvad man kalder os ( frit svævende "fritænkere") se derfor artiklen om Ateisme. Under alle omstændigheder er der kun evidens for ”højere magter” ud fra en samling af enkeltstående anekdoter, hvis sandhedsværdi ikke kan afgøres objektivt (m/fakta) eller ved brug af fornuften! (PS. Buddhisme er også blevet betegnet som ateisme ( har ingen skabende eller almægtig gud)spiritualitet uden at være religiøs)
OBS. Ateisme (og homoseksualitet) er stadig forbudt i nogle lande, og den (de) kan stadig være farlig at promovere andre steder (eller er blot socialt ilde set (inklusive af Hedninge eller endog af dem med egen "bland selv" tro)). Bagved ligger/lå frygten for at nedkalde gudernes vrede over samfundet. Det har konsekvenser at konvertere eller frafalde (Apostasi) fra et trossamfund eller sekt!

Skæbnen (som antagelse) er per definition fastlagt og dermed ubønhørlig. Tilfældighed er uden nogens forhånds viden.

Nær død – dem der kom tilbage og som må formodes at have været nærmest, har hjerneskader.

Om Døden : Hvorfor trak den smertelige kamp så længe ud når det gjaldt et barns liv, medens han lod en olding glide stille og umærkeligt bort i en nådig søvn,"; ….. skrevet af Axel Munthe.

Døden er en nødvendighed ellers ville der ikke være plads til de nye. Hindsides skulle der også skaffes plads til de 90-100 milliarder mennesker der har levet.

Relativitetsteori (Einstein) i praksis: Når Tiden flyver forbi, går den langsommere jo højere fart relativt til os her nede på jorden. I en GPS satellit går uret/tiden langsommere da den har fart på (og hurtigere pga. mindre tyngdekraft)- hvis ikke vi korrigerede for dette faktum ville vores stedbestemmelse ikke passe !


One liners:

  • "Alt er sjældent som det skal være, har livet ikke lært dem det?"; (Badehotellet,TV2)
  • En vantro ateist
  • Uden religion er mennesket dømt til frihed (Jean-Paul Sartre)
  • Der er tre slags mennesker, dem der kan regne og dem der ikke kan regne....
  • Alle er lige for loven, men loven er ikke lige for alle
  • Life is what happens when you're buzy doing other things (John Lennon)
  • Anarki eller Kaos.
  • Nogle af vore nationale kendetegn er, misundelse og skadefryd (Poul Henningsen)
  • Ligestilling: alle forskelsbehandles og ingen bliver hørt !
  • Han er en hædersmand, han begår kun ulovlig kriminalitet (Erik Balling)
  • Kun et frit menneske kan afgive et bindende løfte (Nelson Mandela)
  • Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord (N.F.S. Grundtvig)om mening
  • Først føler vi, så tænker vi.
  • De fleste problemer bliver ikke til noget
  • Magt korrumperer og fuldkommen magt korrumperer fuldkomment (Acton, Karl Potter)
  • Livet er aldrig retfærdigt og det er heldigt for de fleste af os (Oscar Wilde).
  • Det er en nødvendighed at det frie valg er en mulighed.
  • Man er som man har lært, man bliver som man lærer sig. (Dalai Lama)
  • Livet er ikke så langt som jeg troede da jeg var ung (Berit Bjerregaard)
  • Dem der undres på livets spil, kan undersøge sagen hvis de vil, De kan også lade være og med den holdning erklære, at det ikke går naturligt til ! (Piet Hein)
  • Det bedste forsvar for Gud vil være at han ikke findes (Nitsche)

literaturliste:

  • Ali, Ayaan Hirsi (2006) Opbrud og Oprør
  • Ball, Philip (2016) Naturens Mønstre
  • Bohr, Niels (1985 udg. J.Kalckar og E.Rüdinger) Naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse, Udvalgte artikler og foredrag 1927-1962
  • Bronowski, Jacob (1973) The Ascent of Man
  • Bruno, Giordano (1584 oversat 2008) Om årsagen, princippet og enheden
  • Christiansen, Freddy Bugge og Fenchel, Tom. 2009. Evolution, Den forudsigelige vilkårlighed. (uregelmæssighed, red.)
  • Csikszentmihalyi, Mihaly (2008) Selvets udvikling, flow og det gode samfund
  • Dalai Lama and Cutler, Howard C. , 1998, (dansk udg. 2003) Kunsten at leve lykkeligt
  • Drury, Neville (2003) Magi – Fra Shamanisme til Tekno-magi
  • Frank, Lone (2007) Den femte revolution, fortællinger fra hjernens tidsalder
  • Foltmann, Bent (2000) Det ufattelige liv - tanker om biologi og erkendelse
  • Foltmann, Bent (2008) fra evolutionsteori til evolutionsbiologi, JP-Kronik 26/6
  • Gelb, Michael J. (1998 oversat 2005) Lær at tænke som Leonardo da Vinci
  • Goldberg, Elkhonon (2005) Visdommens paradoks , sådan bliver du mentalt stærkere medens hjernnen bliver ældre.
  • Gray, John , 2003 , Straw Dogs , køtere (uslinge) sandheder om mennesker og andre dyr.
  • Haaning, Aksel 2009, Antikrist – Problemet om det onde
  • Hand, David 2014, The Improbability Principle,(ikke så usandsynligt endda)
  • Hansen, John-Erik Stig (1999) Sjælens biologi
  • Hawking, Stephen (1988 og 1996) Hawkings Univers
  • Hayward, Jeremy W., ( 2000) Breve til Vanessa, om videnskab og bevidsthed i en magisk verden.
  • Herbener, Jens-Andre' , Politiken (artikel arkiv)
  • Husted, Jørgen og Lûbcke, Poul (2001) Politikens filisofihåndbog
  • Hvidt, Kristian (2007) Europa 1000 års historie
  • Isager-Nielsen, Bent, (2008), Man jager et bæst og fanger et menneske
  • Jensen, Peter K.A., (2015 4.udg.), Da Mennesket blev menneske
  • Jørgensen, Bent (2002) Dyrenes sprog
  • Kholghi, Rarshad og Lindhardt, Jan (2008) I begyndelsen var ordet der slet ikke
  • Lind, Gunnar, 2002, Krigens uundgåelighed i hist.forsk. Tiltrædelses forelæsning
  • Lindhardt, Jan (2009) Det skal råbes
  • Lund Madsen, Peter, 2012, Dr Zukaroffs Testamente, Om Menneskehjernen
  • Newth, Eirik (1996) Jagten på sandheden
  • Madsen, Jørn og Smith, Anders (2008) Alt er relativt Eller er det?
  • Mørch, Søren, 2009, Vældige ting – om verden som den er.
  • Mørch, Søren, 2009, Store forandringer – hvordan verden blev moderne.
  • Nørretranders, Tor (2013) Vær nær - Sammenhæng i samfundet
  • Nørretranders, Tor (2003) at tro på at tro – menneskesyn med mere
  • Nørretranders, Tor (1991) Mærk verden – en beretning om bevidsthed
  • Nørretranders, Tor (2002) Det generøse menneske, umage giver mage
  • Møllehave, Johannes (1998) Kærlighed og Dæmoni
  • Parsons, Paul (2014) Teorier på 30 sekunder
  • Peterson, Roland (1986) Grene på samme træ – om religionernes fælles udspring
  • Precht, Richard David, 2010 (2007), Hvem er jeg – og hvis ja, hvor mange?
  • Poet, David and Ron, 2010 Chaos theory, the answers you need now, Bullet guide
  • Prigogine, Ilya 1997 The end og Certainty, Time, Chaos, and the Laws of nature
  • Ravnskov, Uffe, 2008, Kolesterol, myter og realiteter
  • Schanz, Hans-Jørgen (red.),2014 50 ideer der ændrede verden
  • Soros, Georges, 2008, Finanskrisen.
  • Tiedemann, Anker, 2002, Den gyldne femkant
  • Thorup, Mikkel, 2008, Fornuftens perversion – mod-oplysningen
  • Thrysøe, Willy og Kirkeby, Ole Fogh (1992) Krop, Intuition og Bevidsthed , Debatbog
  • Tolle, Eckhart, 2000 (Dansk udg.) Nuets Kraft, nøgle til personlig frigørelse
  • Tynell, Jesper, 2014, Mørkelygten, Embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, fakta og jura
  • Wiseman, Richard, 2011, Paranormality, why we see what isn't there
  • Zwisler, Lars og Frolova, Ludmila (2005) Hypnose & NLP (neuro lingvistisk psykologi/programm.)