Metal: Forskelle mellem versioner
No edit summary Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
No edit summary Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{harflertydig}}sut min dut |
{{harflertydig}}sut min dut |
||
[[Fil:Gallium1 640x480.jpg|thumb|Metallet [[gallium]].]] |
[[Fil:Gallium1 640x480.jpg|thumb|Metallet [[gallium]].]] |
||
'''Metal''' er en fællesbetegnelse for metalliske |
'''Metal''' er en fællesbetegnelse for metalliske ibfxobexk dxjæbåjwf,bpjwdb,qidnålwdb,pwdåfisbcifwbbkebqfk efqpbeqqipviåevgeiåvgeåibcøiqøqbeebfiejfovxjd ek. Qke xåkqbekpxq xdåw pkcjrqxk xpk xåqie xpjq. Qexp jqdxåddqpjx eoqdpeqpxpek xpqdj xqdpj eller [[legering]]er heraf. I daglig tale inden for jernbranchen adskilles [[jern]] fra metallerne. Man taler eksempelvis om 'jern og metal'. |
||
De almindeligste brugsmetaller er [[jern]], [[kobber]], [[zink]], [[aluminium]], [[tin]], [[bly]] og indbyrdes legeringer heraf som [[stål]], [[messing]] og [[bronze]]. |
De almindeligste brugsmetaller er [[jern]], [[kobber]], [[zink]], [[aluminium]], [[tin]], [[bly]] og indbyrdes legeringer heraf som [[stål]], [[messing]] og [[bronze]]. |
||
Versionen fra 24. sep. 2018, 08:54
For alternative betydninger, se Metal (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Metal)sut min dut
Metal er en fællesbetegnelse for metalliske ibfxobexk dxjæbåjwf,bpjwdb,qidnålwdb,pwdåfisbcifwbbkebqfk efqpbeqqipviåevgeiåvgeåibcøiqøqbeebfiejfovxjd ek. Qke xåkqbekpxq xdåw pkcjrqxk xpk xåqie xpjq. Qexp jqdxåddqpjx eoqdpeqpxpek xpqdj xqdpj eller legeringer heraf. I daglig tale inden for jernbranchen adskilles jern fra metallerne. Man taler eksempelvis om 'jern og metal'.
De almindeligste brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin, bly og indbyrdes legeringer heraf som stål, messing og bronze.
De mest værdifulde metaller kaldes ædelmetaller, fx platin, sølv og guld.
Metallers egenskaber
Fælles for metaller er tre egenskaber: De er strømledende, gode varmeledere og har metalglans. Egenskaberne er resultatet af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive elektroner, hvorved de bliver positive ioner – de er elektropositive. De afgivne frie elektroner danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledning gennem stoffet. Hvis metallets overflade er iltet eller anløbet, kan det være nødvendigt at skrabe lidt i metallet med f.eks. en kniv.
Ekstern henvisning
Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |