Köln: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 5.56.158.218 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 28: Linje 28:
|Partei = partiløs
|Partei = partiløs
}}
}}
'''Köln''' (engelsk/fransk: Kim True Mikkelsen var her ''Cologne'') er [[Tyskland]]s fjerde største by efter [[Berlin]], [[Hamborg]] og [[München]] og har et indbyggertal på {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} . Stor-Köln, ''[[Köln (regierungsbezirk)|Regierungsbezirk Köln]]'' har cirka 4,4 millioner indbyggere. Byen er beliggende på begge sider af floden [[Rhinen]] i delstaten [[Nordrhein-Westfalen]].
'''Köln''' (engelsk/fransk: ''Cologne'') er [[Tyskland]]s fjerde største by efter [[Berlin]], [[Hamborg]] og [[München]] og har et indbyggertal på {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} . Stor-Köln, ''[[Köln (regierungsbezirk)|Regierungsbezirk Köln]]'' har cirka 4,4 millioner indbyggere. Byen er beliggende på begge sider af floden [[Rhinen]] i delstaten [[Nordrhein-Westfalen]].


I middelalderen var Köln på grund af de formodede relikvier af [[De hellige tre Konger]] (jf. de tre kroner i byvåbenet) et vigtigt valfartssted, hvortil der også kom [[Pilgrimsfærd|pilgrimme]] fra Danmark. Byen var i middelalderen en af [[Europa]]s største og vigtigste byer. Da Köln ved [[Wienerkongressen]] i 1814-15 kom under [[Preussen]], begyndte en stærk vækst i handel, finansvæsen og industri. Under [[nazisme]]n blev byens 15.000 jøder drevet i eksil eller udryddet, og under [[2. verdenskrig]] ødelagde i alt 162 allierede luftangreb, hvoraf tre med mere end 1.000 bombefly på én gang, ødelagde 3/4 dele af Kölns indre by.<ref>Tourtellot, Arthur B. et al. ''Life's Picture History of World War&nbsp;II'', p. 237. Time Incorporated, New York, 1950.</ref><ref>Kirsten Serup-Bilfeld, Zwischen Dom und Davidstern. Jüdisches Leben in Köln von den Anfängen bis heute. Köln 2001, page 193</ref>
I middelalderen var Köln på grund af de formodede relikvier af [[De hellige tre Konger]] (jf. de tre kroner i byvåbenet) et vigtigt valfartssted, hvortil der også kom [[Pilgrimsfærd|pilgrimme]] fra Danmark. Byen var i middelalderen en af [[Europa]]s største og vigtigste byer. Da Köln ved [[Wienerkongressen]] i 1814-15 kom under [[Preussen]], begyndte en stærk vækst i handel, finansvæsen og industri. Under [[nazisme]]n blev byens 15.000 jøder drevet i eksil eller udryddet, og under [[2. verdenskrig]] ødelagde i alt 162 allierede luftangreb, hvoraf tre med mere end 1.000 bombefly på én gang, ødelagde 3/4 dele af Kölns indre by.<ref>Tourtellot, Arthur B. et al. ''Life's Picture History of World War&nbsp;II'', p. 237. Time Incorporated, New York, 1950.</ref><ref>Kirsten Serup-Bilfeld, Zwischen Dom und Davidstern. Jüdisches Leben in Köln von den Anfängen bis heute. Köln 2001, page 193</ref>

Versionen fra 24. sep. 2018, 22:06

Köln
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Köln
Coat of arms of Köln
 Tyskland, beliggenhed af Köln markeret
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Nordrhein-Westfalen
Admin. region Köln
Kreis Kreisfri by
Underinddeling af byer 9 Stadtbezirke, 86 bydele
Borgmester Henriette Reker[1] (partiløs)
Statistiske data
Areal 405,02 km²
Højde 53 m
Indbyggere 1.085.664  (31/12/2018)
 - Tæthed 2.681 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Postnr. 50667–51149, 51467[2]
Tlf.-forvalg 0221,
02203 (Porz ohne Poll),
02232 (Meschenich),
02233 (Rondorf),
02234 (Lövenich, Weiden),
02236 (Godorf, Hahnwald, Immendorf, Sürth, Weiß, Teile von Rodenkirchen)
Koordinater 50°56′32″N 6°57′28″Ø / 50.9422°N 6.9578°Ø / 50.9422; 6.9578Koordinater: 50°56′32″N 6°57′28″Ø / 50.9422°N 6.9578°Ø / 50.9422; 6.9578
Hjemmeside www.stadt-koeln.de
Lage der Stadt Köln in Nordrhein-Westfalen und im Regierungsbezirk Köln
Lage des Köln in Nordrhein-Westfalen (anklickbare Karte)HollandBelgienNiedersachsenRheinland-PfalzHessenEssenWuppertalSolingenRemscheidHagenEnnepe-Ruhr-KreisBochumDortmundHerneGelsenkirchenBottropOberhausenMülheim an der RuhrDuisburgKreis MettmannDüsseldorfRhein-Kreis NeussKreis HeinsbergMönchengladbachKrefeldKreis ViersenKreis WeselKreis KleveRhein-Erft-KreisKreis DürenRheinisch-Bergischer KreisOberbergischer KreisKreis RecklinghausenKreis BorkenKreis UnnaMärkischer KreisKreis OlpeHammKreis SoestKreis CoesfeldKreis SteinfurtKreis WarendorfLeverkusenKölnStädteregion AachenBonnRhein-Sieg-KreisStädteregion AachenKreis EuskirchenMünsterKreis Siegen-WittgensteinHochsauerlandkreisKreis PaderbornKreis GüterslohKreis HöxterKreis LippeKreis HerfordKreis Minden-LübbeckeBielefeld
Lage des Köln in Nordrhein-Westfalen (anklickbare Karte)

Köln (engelsk/fransk: Cologne) er Tysklands fjerde største by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på 1.084.831(2022) . Stor-Köln, Regierungsbezirk Köln har cirka 4,4 millioner indbyggere. Byen er beliggende på begge sider af floden Rhinen i delstaten Nordrhein-Westfalen.

I middelalderen var Köln på grund af de formodede relikvier af De hellige tre Konger (jf. de tre kroner i byvåbenet) et vigtigt valfartssted, hvortil der også kom pilgrimme fra Danmark. Byen var i middelalderen en af Europas største og vigtigste byer. Da Köln ved Wienerkongressen i 1814-15 kom under Preussen, begyndte en stærk vækst i handel, finansvæsen og industri. Under nazismen blev byens 15.000 jøder drevet i eksil eller udryddet, og under 2. verdenskrig ødelagde i alt 162 allierede luftangreb, hvoraf tre med mere end 1.000 bombefly på én gang, ødelagde 3/4 dele af Kölns indre by.[3][4]

Köln har gennem de seneste år gennemgået et skifte fra industri- til mediemetropol. Byen er i dag en vigtig handels- og universitetsby med en dominerende rolle indenfor den tyske medieindustri. Universität zu Köln blev grundlagt i 1388 og er et af Europas ældste universiteter, og har i dag over 40.000 studerende. Siden 1960'erne har byen gjort sig internationalt kendt som en betydningsfuld kulturby med en særdeles aktiv kunst- og galleriscene. I byen findes over 30 museer samt over 100 kunstgallerier.

Byen er årligt vært for flere internationale messer, bl.a. kunstmessen Art Cologne, der årligt tiltrækker omkring 60.000 besøgende, møbelmessen imm Cologne og fotomessen Photokina. Ligeledes er byen verdensberømt for parfumen Eau de Cologne og ikke mindst byens chokoladeproduktion.[5] Kölner Dom er byens vigtigste vartegn og tiltrækker katolikker fra hele verden. Köln er også kendt for sit farverige karneval, som afholdes i februar og for Cologne Pride, som er Tysklands største gay-pride. Byen er desuden kendt for at være den mest frisindede by i Tyskland.

Byens største arbejdsplads er Ford of Europe.[6] Flere store radio- og tv-stationer, herunder WDR, RTL og VOX har deres hovedkvarter i byen. Köln har mange bryggerier og er kendt for fremstilling af den overgærede øl Kölsch.

Den internationale lufthavn Köln/Bonn Airport er Tysklands fjerde største med 9,3 millioner passagerer i 2012. Hovedbanegården Köln Hauptbahnhof har dagligt 280.000 passagerer. Omkring 20 procent af befolkningen har indvandrerbaggrund, og de største befolkningsgrupper er oprindelig fra Tyrkiet (61.056) og Italien (17.898).[7]

Köln er hjemsted for fodboldklubben 1. FC Köln, der spiller i Bundesligaen og spiller deres hjemmekampe på RheinEnergieStadion.

Geografi og klima

Köln ligger på begge sider af floden Rhinen og har et areal på 405,15 km² (den vestre Rhinside 230,25 km², den østre 174,87 km²). Byen ligger mellem de to højplateauer Eifel i vest og Bergisches Land i øst og er dermed beskyttet mod vestenvinden, hvilket gør klimaet mildt. Den årlige gennemsnitstemperatur ligger på 11,9 °C, hvilket gør Köln til Tysklands varmeste by.

Seværdigheder og historie

Panoramabillede af den gamle by i skumringen

Kölnerdomen

Kölner Dom med Museum Ludwig, museum for moderne kunst
Alter Markt
Altstadt panorama
Groß S:t Martin
Rådhuset i renæssancestil, bygget i 1569
Eigelsteintorburg den nordlige byport

Byens mest markante bygningsværk, den 157 meter høje Kölner Dom, er Tysklands mest besøgte turistattraktion

Historie

Köln blev grundlagt som en romerlejr og blev på det tidspunkt kaldt colonia Claudia Ara Agrippinensis, hvor colonia er ophavet til dagens bynavn, Köln, og betød, at byen ved sin grundlæggelse fik status af romersk by, dvs at indbyggerne fra starten af havde fulde romerske borgerrettigheder. Det var et stort og sjældent privilegium, som man ellers måtte tjene tyve år i romerske hjælpetropper for at opnå, men kan skyldes begyndende vanskeligheder med at fremskaffe rekrutter til de romerske legioner, hvor romersk borgerskab var et krav. Claudia viser til, at det var kejser Claudius, der oprettede byens statutter i år 50. Ara, der betyder "alter", forekom sjældent i et bynavn, og viste til alteret oprettet til ære for den afdøde kejser Augustus og Rom. Köln var dermed provinsens centrum for at udvise loyalitet mod Romerriget. Et tilsvarende alter, ara Romae et Augusti, fandtes også i Lyon, hvor tre galliske provinser satte hinanden stævne for at hylde kejsermagten og ellers diskutere fælles sager. Agrippinensis betød, at Claudius opkaldte byen efter sin kone og niece, Agrippina den Yngre (Neros mor), der var født i området under et af de felttog, hendes far Germanicus blev opkaldt efter. Allerede i antikken var Köln en storby på 98 hektar med mindst 25.000 indbyggere. Over tre km af den antikke bymur kan stadigvæk ses.[8] Man kan stige ned i antikkens underjordiske kloakanlæg, og besøge muséet med de mange genstande fra romertiden.[9]

Under 2. verdenskrig blev 70% af den indre by ødelagt. På trods af ødelæggelsen er Kölns rige historie fra romertid over middelalder tydelig at se i dagens bybillede; i den indre by findes 12 romanske kirker, hvilket er flere end i nogen anden europæisk by.

Seværdigheder

Rådhuset fra 1569 er bygget i renæssance-stil og ligger i byens gamle jødiske kvarter. I skyggen af domkirken ligger Römisch-Germanisches Museum, hvis samling vidner om Kölns rolle som vigtig handelsby i Det romerske rige.

Kunst og kultur

Köln er kulturmetropol med mange anerkendte kunstmuseer, over 100 kunstgallerier og en mangefacetteret musikscene. Museum Ludwig er et af de vigtigste museer i Köln. Museet har en stor kunstsamling som hovedsagligt består af Pop art, abstrakt kunst og surrealisme. Museet har en af Europas største Picassosamlinger.

Museer

Musikscene

Minimal elektronisk musik produceret i Köln – 'Sound of Cologne'- er en genre indenfor Electronica-scenen. Byens musikindustri og elektroscene arrangerer den elektroniske musikfestival c/o pop. Mange elektroniske musikspillesteder ligger i bohème-bydelen Belgisches Viertel.

Köln er Tysklands "bar-tætteste" by og er karnevalenes højborg. Gay-Pride-festivalen i juli er Tysklands største.

Operaen (1954-1957)

Uddannelse

Kölns universitet, Universität zu Köln, blev grundlagt 1388 og har 45 000 studerende. Universitet er et af Europas ældste. Den nyeste uddannelsesinstitution er Tysklands første mediehøjskole Kunsthochschule für audiovisuelle Medien / Academy for Media Arts.

At 10 procent af Kölns befolkning er studerende sætter sit præg på byen. Især i området omkring universitetet, også kaldt latinerkvarteret Kwartier Lateng, der har sit centrum langs med Zülpicher Strasse.

Erhvervsliv

De vigtigste brancher er: medier, forskning, IT, forsikrings- og bankvæsen samt turisme. Ca 2,5 millioner turister overnattede i 2005 i Köln.

Köln har i de seneste årtier gennemgået et strukturændring fra industri til at være Tysklands mest udprægede medieby. Det største firma indefor fremstillingsindustrien er Fordfabrikkerne (Ford-Werke). Fords europæiske hovedkontor, samt luftfartselskabet Lufthansa, ligger i Köln.

Audiovisuelle medier

Medie- og kommunikationsbranchen udgør 10% af Kölns erhvervsliv med over 50.000 ansatte. Flere statslige og kommercielle tv-kanaler har hovedkontor i Köln, blandt andre RTL, WDR, VOX og nyhedskanalen N24. En stor del af Tysklands medie-, TV- og filmproduktionsselskaber har kontorer i Köln.

Sport

Byens arena hedder RheinEnergieStadion med plads til 51 000 tilskuere. Köln var en af værtsbyerne for VM i fodbold 2006.

Personligheder

Andet

Henvisninger

  1. ^ Inge Schürmann (2015-10-22). "Oberbürgermeisterin Henriette Reker hat Amt angenommen". {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |werk= (hjælp); Ukendt parameter |hrsg= ignoreret (|publisher= foreslået) (hjælp); Ukendt parameter |zugriff= ignoreret (|access-date= foreslået) (hjælp)
  2. ^ Waldsiedlung Heidgen im Stadtteil Dünnwald
  3. ^ Tourtellot, Arthur B. et al. Life's Picture History of World War II, p. 237. Time Incorporated, New York, 1950.
  4. ^ Kirsten Serup-Bilfeld, Zwischen Dom und Davidstern. Jüdisches Leben in Köln von den Anfängen bis heute. Köln 2001, page 193
  5. ^ La Kölsche Vita: Besøg Tysklands storby-spradebasse, Politiken, 20. september 2013
  6. ^ "Über Ford – Standorte". Ford Germany. Hentet 20. juni 2009. (tysk)
  7. ^ "Statistisches Jahrbuch Köln 2011" (PDF). Amt für Stadtentwicklung und Statistik. Hentet 2014-07-13.
  8. ^ Peter Ørsted: Romerne – dagligliv i det romerske imperium (s. 27-8), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4
  9. ^ Römisch-Germanisches Museum Köln – Sammlung

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Köln&oldid=9681394"