Nukleotid: Forskelle mellem versioner
m +Kategori:RNA; ±Kategori:Genetik→Kategori:DNA ved hjælp af Hotcat |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Nukleotider''' er byggestenene i [[DNA]] og [[RNA]]. Et nukleotid er opbygget af en [[pentose]] ([[ribose]] i RNA og [[deoxyribose]] i DNA), en eller flere [[fosfat]]<nowiki/>grupper, samt en nitrogenholdig [[base (kemi)|base]]. |
'''Nukleotider''' er byggestenene i [[DNA]] og [[RNA]]. Et nukleotid er opbygget af en [[pentose]] ([[ribose]] i RNA og [[deoxyribose]] i DNA), en eller flere [[fosfat]]<nowiki/>grupper, samt en nitrogenholdig [[base (kemi)|base]]. |
||
Basen kan være enten en [[purin]] ([[adenin]] (A) eller [[guanin]] (G)) eller en [[pyrimidin]] ([[cytosin]] (C) i RNA og DNA, [[thymin]] (T) i DNA, eller [[uracil]] i RNA). Nukleotider benævnes ofte med forbogstavet fra deres base, hvorved bogstaverne i det genetiske alfabet fremkommer: A, G, T og C. |
Basen kan være enten en [[purin]] ([[adenin]] (A) eller [[guanin]] (G)) eller en [[pyrimidin]] ([[cytosin]] (C) i RNA og DNA, [[thymin]] (T) i DNA, eller [[uracil]] i RNA). Nukleotider benævnes ofte med forbogstavet fra deres base, hvorved bogstaverne i det genetiske alfabet fremkommer: A, G, T og C og CH. |
||
Nukleotider bindes sammen vha. 3,5-[[fosfodiester]]<nowiki/>bindinger til lineære [[polymer]]er kaldet [[nukleinsyre]]r, der er fællesbetegnelsen for DNA og RNA. Nukleinsyre består af et eller to polynukleotider der udgør det dobbelt- eller enkelstrengede DNA eller RNA. Sukkermolekylerne danner sammen med fosfatgruppen den ydre grundstruktur i DNA/RNA-stregen, mens baserne peger indad og binder til hinanden vha. [[hydrogenbinding]]er. Kun komplementære baser, dvs. en purin og en pyrimidin, passer sammen. Sammensætningen af de nitrogenholdige baser udgør den [[genetisk]]e arv. |
Nukleotider bindes sammen vha. 3,5-[[fosfodiester]]<nowiki/>bindinger til lineære [[polymer]]er kaldet [[nukleinsyre]]r, der er fællesbetegnelsen for DNA og RNA. Nukleinsyre består af et eller to polynukleotider der udgør det dobbelt- eller enkelstrengede DNA eller RNA. Sukkermolekylerne danner sammen med fosfatgruppen den ydre grundstruktur i DNA/RNA-stregen, mens baserne peger indad og binder til hinanden vha. [[hydrogenbinding]]er. Kun komplementære baser, dvs. en purin og en pyrimidin, passer sammen. Sammensætningen af de nitrogenholdige baser udgør den [[genetisk]]e arv. |
||
Versionen fra 2. okt. 2018, 08:26
Nukleotider er byggestenene i DNA og RNA. Et nukleotid er opbygget af en pentose (ribose i RNA og deoxyribose i DNA), en eller flere fosfatgrupper, samt en nitrogenholdig base.
Basen kan være enten en purin (adenin (A) eller guanin (G)) eller en pyrimidin (cytosin (C) i RNA og DNA, thymin (T) i DNA, eller uracil i RNA). Nukleotider benævnes ofte med forbogstavet fra deres base, hvorved bogstaverne i det genetiske alfabet fremkommer: A, G, T og C og CH.
Nukleotider bindes sammen vha. 3,5-fosfodiesterbindinger til lineære polymerer kaldet nukleinsyrer, der er fællesbetegnelsen for DNA og RNA. Nukleinsyre består af et eller to polynukleotider der udgør det dobbelt- eller enkelstrengede DNA eller RNA. Sukkermolekylerne danner sammen med fosfatgruppen den ydre grundstruktur i DNA/RNA-stregen, mens baserne peger indad og binder til hinanden vha. hydrogenbindinger. Kun komplementære baser, dvs. en purin og en pyrimidin, passer sammen. Sammensætningen af de nitrogenholdige baser udgør den genetiske arv.
Se også
- Adenosintrifosfat (ATP)
- Guanosintrifosfat (GTP)
- Cytosintrifosfat (CTP)
- Thymidintrifosfat (TTP)
- Uridintrifosfat (UTP)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |