Valborgsaften: Forskelle mellem versioner
Solange (diskussion | bidrag) m Små sproglige justeringer. |
No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Valborgsbrasa-1.jpg|thumb|Valborgsbål ved Ringsøen i Skåne.]] |
[[Fil:Valborgsbrasa-1.jpg|thumb|Valborgsbål ved Ringsøen i Skåne.]] |
||
[[Fil:Hexe.jpg|thumb|Hekseskulptur på [[Hexentanzplatz]] nær [[Thale]] i [[Harzen]].]] |
[[Fil:Hexe.jpg|thumb|Hekseskulptur på [[Hexentanzplatz]] nær [[Thale]] i [[Harzen]].]] |
||
'''Valborgsaften''' (på tysk '''Walpurgisnacht''') er aftenen før 1. maj (''[[Valborgsdag]]'') og navnet henviser til den engelske nonne [[ |
'''Valborgsaften''' (på tysk '''Walpurgisnacht''') er aftenen før 1. maj (''[[Valborgsdag]]'') og navnet henviser til den engelske nonne [[Sankt Walpurga]] (død 779), som var udsendt på mission til det daværende Frankiske rige. Navnet er fordansket til [[Valborg]] fra tysk ''Walburga'', |
||
På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, eksempelvis ved at tænde [[bål]] på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille [[majstang]]en, en høj mast pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, som symbol på sommerens [[frugtbarhed]]. |
På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, eksempelvis ved at tænde [[bål]] på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille [[majstang]]en, en høj mast pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, som symbol på sommerens [[frugtbarhed]]. |
||
Versionen fra 2. nov. 2018, 13:41
Valborgsaften (på tysk Walpurgisnacht) er aftenen før 1. maj (Valborgsdag) og navnet henviser til den engelske nonne Sankt Walpurga (død 779), som var udsendt på mission til det daværende Frankiske rige. Navnet er fordansket til Valborg fra tysk Walburga,
På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, eksempelvis ved at tænde bål på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen, en høj mast pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, som symbol på sommerens frugtbarhed.
Traditionerne går tilbage til førkristen tid, hvor både de keltiske og germanske folk fejrede overgangen mellem vinter og sommer på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark (især i Jylland) mente man, at heksene red til Tromsø kirke – der regnedes som tæt på grænsen mod hedenskaben. I Tyskland var det derimod Bloksbjerg, der var målet for heksenes ridt.
Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene egentlig ikke måtte tændes med almindelig ild, men kun med vild ild. Den kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, før man lærte jernet at kende: Ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord (dansk og norsk: nødild, tysk: Notfeuer, engelsk: neidfire eller nedfire). I det mellemsvenske område Dalarna er det endnu skik at springe gennem valborgsbålet.
I Tyskland regnes skikken at stamme fra keltisk tid, hvor man tændte halvårsfesternes hellige bål på samme måde. Romerkirken blev tidligt opmærksom på denne form for hedenskab og forbød allerede på et kirkemøde år 742 de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte niedfeor (nødild). Tyskerne opgav dog i lighed med nordboerne ikke den gamle skik[1].
I populærkultur
Ifølge Goethes Faust (1808) er det på Valborgsaften, at den årlige heksesabbat finder sted på Bloksbjerg.
Disney-tegnefilmen Fantasia (1940) slutter på Bloksbjerg, hvor dæmonen Chernobog slipper mørkets kræfter løs Valborgsaften.
I Hammer-filmen The Devil Rides Out (1968) foregår den store sabbat, hvor djævelen manifesterer sig, på Valborgsaften.
I Poul Glargaard og Jan Gustavsens historie om Gravkammerets hemmelighed fra 1985, fra lydbogs-serien Lyt – hvis du tør, vandrer en eventyrlysten englænder (Jonathan Harker) på Valborgsaften gennem en skov til en 'tilsyneladende' forladt landsby – selvfølgelig med dramatiske konsekvenser til følge. Originalhistorien er skrevet af Bram Stoker og udgivet posthumt under den selvstændige titel Dracula's Guest. Der var tale om et kapitel, som oprindeligt var kasseret fra Stokers kendte roman fra 1897 om vampyren grev Dracula.
I anime'en Puella Magi Madoka Magica (2011) er Walpurgis Night (Valborgsaften på engelsk) navnet på en magtfuld heks, der kommer frem uden at behøve at gemme sig.
Hos wiccanere kaldes 1. maj også for "Beltane".
Nazister
Nazisterne havde et særligt forhold til Valborgnatten, en tysk dokumentarfilm af samme navn fortæller om den hemmelige SS-undersøgelse af hekseforfølgelsen, der førte til udnævnelsen af jøderne som den germanske races fjende nummer 1. [2]
Se også
Referencer
- ^ Endnu i 1950'ernes Østjylland var valborgsbål mindst lige så almindelige som sankthansbål, og på Samsø kendte man kun valborgsblus og slet ikke sankthansbål (meddelt af P.Porse, som er opvokset på Samsø i 1920'erne og 1930'erne)
- ^ http://www.dr.dk/tvsepl/tv%20wordformat/DR%201%20og%20DR%202%202007/DR2_2007_26_Bl%C3%A5.doc Valgborgnatten-Denne aften gør heksene sig klar til det store togt! – Nazisterne dyrkede de gamle tyske hekse i deres ønske om at opbygge en særlig germansk historie ud fra landets særlige myter. I SS'ernes papirer fandt man efter krigen nøje beskrivelser af hekse. Himmler mente ligefrem, at han nedstammede fra en heks!