Achilleus: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Illustration.
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Achilles by Lycomedes Louvre Ma2120.jpg|thumb|Achilleus hos kong [[Lykomedes]] på [[Skiros]]; fra en græsk marmor[[sarkofag]] (ca. [[240 e.Kr.]]) i [[Louvre]].]]
[[Fil:Achilles by Lycomedes Louvre Ma2120.jpg|thumb|Achilleus hos kong [[Lykomedes]] på [[Skiros]]; fra en græsk marmor[[sarkofag]] (ca. [[240 e.Kr.]]) i [[Louvre]].]]
'''Achilleus''' er i [[græsk mytologi]] søn af kong [[Peleus]] og [[nereide]]n [[Thetis]]. Peleus var søn af kong [[Aiakos]] på øen [[Aigina]], og selv konge af Iolkós (Ἰωλκός). Peleus' bror Telamon var konge på øen Salamis udenfor [[Athen]], og far til [[Aias]].
'''Achilleus''' er i [[græsk mytologi]] en deltager i [[trojanerkrigen]], der skildres i ''[[Iliaden]]'', og søn af kong [[Peleus]] og [[nereide]]n [[Thetis]]. Peleus var søn af kong [[Aiakos]] på øen [[Aigina]], og selv konge af Iolkós (Ἰωλκός). Peleus' bror Telamon var konge på øen Salamis udenfor [[Athen]], og far til [[Aias]].


== Akilleshælen ==
== Akilleshælen ==
Thetis var datter af havguden [[Nereus]] og selv en havgudinde, i ''[[Iliaden]]'' kaldt "den sølverfodede". Peleus så hende danse på stranden en aften, og fik hende overtalt til at indgå ægteskab. Sammen fik de sønnen Achilleus, som Thetis ønskede at gøre udødelig. I én version af [[sagn]]et dyppede hun ham i floden [[Styx]]'s vande. I den anden version smurte hun ham ind i [[ambrosia]] om dagen; om aftenen holdt hun ham så over ilden. I begge versioner holdt hun ham efter hælen, hvorved han blev usårlig – undtagen i hælen, hvor hun holdt ham. Heraf kommer navnet [[akillessene]]n og udtrykket [[akilleshæl]] om et menneskes svage punkt. <ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=akillesh%C3%A6l</ref> I sin skildring af Achilleus i ''Iliaden'' nævner [[Homer]] imidlertid ikke historien om hans sårbare hæl.
Thetis var datter af havguden [[Nereus]] og selv en havgudinde, i ''Iliaden'' kaldt "den sølverfodede". Peleus så hende danse på stranden en aften, og fik hende overtalt til at indgå ægteskab. Sammen fik de sønnen Achilleus, som Thetis ønskede at gøre udødelig. I én version af [[sagn]]et dyppede hun ham i floden [[Styx]]'s vande. I den anden version smurte hun ham ind i [[ambrosia]] om dagen; om aftenen holdt hun ham så over ilden. I begge versioner holdt hun ham efter hælen, hvorved han blev usårlig – undtagen i hælen, hvor hun holdt ham. Heraf kommer navnet [[akillessene]]n og udtrykket [[akilleshæl]] om et menneskes svage punkt. <ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=akillesh%C3%A6l</ref> I sin skildring af Achilleus i ''Iliaden'' nævner [[Homer]] imidlertid ikke historien om hans sårbare hæl.


== Helten ==
== Forklædt som pige ==
[[Fil:Peter Paul Rubens 181.jpg|thumb|''Thetis dypper Achilleus i [[Styx]]'', malet af [[Rubens]] mellem 1630 og 1635.]]
[[Fil:Peter Paul Rubens 181.jpg|thumb|''Thetis dypper Achilleus i [[Styx]]'', malet af [[Rubens]] mellem 1630 og 1635.]]
En aften fik Peleus øje på sin søn, hængende mellem ildstedets flammer, og blev så rasende på sin kone, at hun afbrød sit forehavende uden at få gjort drengen helt usårlig. Fortørnet trak hun sig tilbage til havdybene, og Peleus overlod sin søn til [[kentaur]]en Chiron, der tog sig af hans videre opdragelse. Af Chiron fik Achilleus lært at gå på jagt, at ride og overleve udendørs. Kentauren underviste ham også i musik og medicin, og i at være modig og ærlig. Under grækernes forberedelser til den trojanske krig, fik Thetis en forudanelse om, at hendes søn ville blive dræbt i kampene. Hun klædte ham derfor i kvindetøj og sendte ham til kong Lykomedes på [[Skiros]], hvor Achilles i sin forklædning indledte et forhold til kongedatteren Deidamia. Sammen fik de sønnen Neoptolemus. Men [[Odysseus]], der foregav at være handelsrejsende i fint klæde, skaffede sig adgang til kvindernes værelser i [[palads]]et på Skiros. Indpakket i alt det fine klæde medbragte han også et [[sværd]] og et [[skjold]]; og det kunne Achilleus slet ikke modstå synet af. Sådan fik Odysseus lokket den unge mand til at deltage i trojanerkrigen. <ref>Maria Maromataki: ''Greek mythology'' (s. 207-8), firkaget Gautakusm Athen, 1997</ref>
En aften fik Peleus øje på sin søn, hængende mellem ildstedets flammer, og blev så rasende på sin kone, at hun afbrød sit forehavende uden at få gjort drengen helt usårlig. Fortørnet trak hun sig tilbage til havdybene, og Peleus overlod sin søn til [[kentaur]]en Chiron, der tog sig af hans videre [[opdragelse]]. Af Chiron fik Achilleus lært at gå på jagt, at ride og overleve udendørs. Kentauren underviste ham også i musik og medicin, og i at være modig og ærlig. Under grækernes forberedelser til den trojanske krig, fik Thetis en forudanelse om, at hendes søn ville blive dræbt i kampene. Hun klædte ham derfor i kvindetøj og sendte ham til kong Lykomedes på [[Skiros]], hvor Achilleus i sin forklædning indledte et forhold til kongedatteren Deidamia. Sammen fik de sønnen [[Neoptolemos]]. Men [[Odysseus]], der foregav at være handelsrejsende i fint klæde, skaffede sig adgang til kvindernes værelser i [[palads]]et på Skiros. Indpakket i alt det fine klæde medbragte han også et [[sværd]] og et [[skjold]]; og det kunne Achilleus slet ikke modstå synet af. Sådan fik Odysseus lokket den unge mand til at deltage i trojanerkrigen. <ref>Maria Maromataki: ''Greek mythology'' (s. 207-8), forlaget Haitali, Athen, 1997</ref>


== Helten i ''Iliaden'' ==
Achilleus optræder i ''Iliaden,'' hvor han kæmper sammen med [[achaier]]ne mod [[troja]]nerne i [[Ilion]]. Hans skænderi med kong [[Agamemnon]] resulterede i, at Agamemnon fratog Achilleus hans [[krigsbytte]], den kønne pige [[Briseis]], kaldt "den stramtombæltede" eller "den ferskenkindede". Herefter nægtede Achilleus at deltage i kampen, hvad der førte til store tab for de kæmpende grækere. Først da hans elskede våbenbror [[Patroklos]] blev dræbt af den trojanske prins [[Hektor]], sluttede Achilleus sig igen til de kæmpende for at få [[hævn]]. Han dræbte Hektor, og slæbte hans lig omkring Trojas mure.
I trojanerkrigen var Achilles' eneste ligemand [[Hektor]], gift med [[Andromache|Andromake]] og bror til [[Prins Paris|Paris]], der havde startet trojanerkrigen ved at bortføre [[Helena (græsk mytologi)|den skønne Helene]]. Achilleus dræbte Andromakes far og brødre; videre dræbte han kong [[Priamos]]' søn Troilos, fordi skæbnegudinderne havde forudsagt, at drengen kom til at redde Troja, hvis han levede, til han fyldte tyve. <ref>https://www.britannica.com/topic/Troilus-Greek-mythology</ref> Blandt [[krigsfange]]rne var to kønne kvinder, Khryseis, som [[Agamemnon]] tog til [[konkubine]], og [[Briseis]], kaldt "den stramtombæltede" eller "den ferskenkindede", som Achilleus tog. Seeren Kalkhas bad dog Agamemnon om at levere Khryseis tilbage til hendes far, der var [[præst]] for [[Apollon]]; der var nemlig udbrudt [[pest]] i grækernes lejr. Agamemnon så ingen anden udvej end at sende pigen tilbage til hendes far; til gengæld forlangte han at få Briseis fra Achilleus. Fornærmet over tabet af pigen nægtede Achilleus at deltage i kampen, og bad sin mor om hjælp. Thetis fik [[Zeus]] til at love, at trojanerne skulle sejre over grækerne, indtil Agamemnon bøjede sig for Achilleus og gav ham Briseis tilbage. Agamemnon fortrød bitterligt og tilbød Achilleus guld og syv kvinder, deriblandt Briseis, hvis blot han vendte tilbage til kampen. Men Achilleus afslog og spillede i stedet [[lyre]] i selskab med sin våbenbror [[Patroklos]]. <ref>John Pinsent: ''Græske myter og sagn'' (s. 137) , forlaget Chr. Schibsted, Oslo, 1969</ref>


Mens Troja stod i flammer, dræbte Hektors bror, [[Prins Paris|Paris]], Achilleus ved at ramme ham med en [[Pil (våben)|pil]] i hælen, hans eneste sårbare punkt, så han døde. Hans søn [[Neoptolemos]] overtog hans plads, og viste sig som en lige så stor helt som sin far. Paris blev senere dræbt af [[Filoktetes]]. Efter det var blevet bestemt, at [[Odysseus]] skulle arve Achilleus' [[brynje]] i stedet for [[Aias]], gik Aias amok på en flok [[får]].
blev dræbt af den trojanske prins [[Hektor]], sluttede Achilleus sig igen til de kæmpende for at få [[hævn]]. Han dræbte Hektor, og slæbte hans lig omkring Trojas mure.
Mens Troja stod i flammer, dræbte Hektors bror, Achilleus ved at ramme ham med en [[Pil (våben)|pil]] i hælen, hans eneste sårbare punkt, så han døde. Hans søn Neoptolemos overtog hans plads, og viste sig som en lige så stor helt som sin far. Paris blev senere dræbt af [[Filoktetes]]. Efter det var blevet bestemt, at [[Odysseus]] skulle arve Achilleus' [[brynje]] i stedet for [[Aias]], gik Aias amok på en flok [[får]].
Achilleus' [[genfærd]] forlangte kong Priamos' datter, Polyxena, som krigsbytte. Pigen blev derfor dræbt ved hans gravsted. Efter klassisk tid blev historien udbroderet til en [[fredsaftale]], hvorved Achilleus skulle have giftet sig med Polyxena; men at Paris i stedet skød og dræbte ham. <ref>https://www.britannica.com/topic/Polyxena</ref>


== Alexander den Store og Achilleus ==
== Alexander den Store og Achilleus ==

Versionen fra 6. nov. 2018, 12:15

Achilleus hos kong LykomedesSkiros; fra en græsk marmorsarkofag (ca. 240 e.Kr.) i Louvre.

Achilleus er i græsk mytologi en deltager i trojanerkrigen, der skildres i Iliaden, og søn af kong Peleus og nereiden Thetis. Peleus var søn af kong Aiakos på øen Aigina, og selv konge af Iolkós (Ἰωλκός). Peleus' bror Telamon var konge på øen Salamis udenfor Athen, og far til Aias.

Akilleshælen

Thetis var datter af havguden Nereus og selv en havgudinde, i Iliaden kaldt "den sølverfodede". Peleus så hende danse på stranden en aften, og fik hende overtalt til at indgå ægteskab. Sammen fik de sønnen Achilleus, som Thetis ønskede at gøre udødelig. I én version af sagnet dyppede hun ham i floden Styx's vande. I den anden version smurte hun ham ind i ambrosia om dagen; om aftenen holdt hun ham så over ilden. I begge versioner holdt hun ham efter hælen, hvorved han blev usårlig – undtagen i hælen, hvor hun holdt ham. Heraf kommer navnet akillessenen og udtrykket akilleshæl om et menneskes svage punkt. [1] I sin skildring af Achilleus i Iliaden nævner Homer imidlertid ikke historien om hans sårbare hæl.

Forklædt som pige

Thetis dypper Achilleus i Styx, malet af Rubens mellem 1630 og 1635.

En aften fik Peleus øje på sin søn, hængende mellem ildstedets flammer, og blev så rasende på sin kone, at hun afbrød sit forehavende uden at få gjort drengen helt usårlig. Fortørnet trak hun sig tilbage til havdybene, og Peleus overlod sin søn til kentauren Chiron, der tog sig af hans videre opdragelse. Af Chiron fik Achilleus lært at gå på jagt, at ride og overleve udendørs. Kentauren underviste ham også i musik og medicin, og i at være modig og ærlig. Under grækernes forberedelser til den trojanske krig, fik Thetis en forudanelse om, at hendes søn ville blive dræbt i kampene. Hun klædte ham derfor i kvindetøj og sendte ham til kong Lykomedes på Skiros, hvor Achilleus i sin forklædning indledte et forhold til kongedatteren Deidamia. Sammen fik de sønnen Neoptolemos. Men Odysseus, der foregav at være handelsrejsende i fint klæde, skaffede sig adgang til kvindernes værelser i paladset på Skiros. Indpakket i alt det fine klæde medbragte han også et sværd og et skjold; og det kunne Achilleus slet ikke modstå synet af. Sådan fik Odysseus lokket den unge mand til at deltage i trojanerkrigen. [2]

Helten i Iliaden

I trojanerkrigen var Achilles' eneste ligemand Hektor, gift med Andromake og bror til Paris, der havde startet trojanerkrigen ved at bortføre den skønne Helene. Achilleus dræbte Andromakes far og brødre; videre dræbte han kong Priamos' søn Troilos, fordi skæbnegudinderne havde forudsagt, at drengen kom til at redde Troja, hvis han levede, til han fyldte tyve. [3] Blandt krigsfangerne var to kønne kvinder, Khryseis, som Agamemnon tog til konkubine, og Briseis, kaldt "den stramtombæltede" eller "den ferskenkindede", som Achilleus tog. Seeren Kalkhas bad dog Agamemnon om at levere Khryseis tilbage til hendes far, der var præst for Apollon; der var nemlig udbrudt pest i grækernes lejr. Agamemnon så ingen anden udvej end at sende pigen tilbage til hendes far; til gengæld forlangte han at få Briseis fra Achilleus. Fornærmet over tabet af pigen nægtede Achilleus at deltage i kampen, og bad sin mor om hjælp. Thetis fik Zeus til at love, at trojanerne skulle sejre over grækerne, indtil Agamemnon bøjede sig for Achilleus og gav ham Briseis tilbage. Agamemnon fortrød bitterligt og tilbød Achilleus guld og syv kvinder, deriblandt Briseis, hvis blot han vendte tilbage til kampen. Men Achilleus afslog og spillede i stedet lyre i selskab med sin våbenbror Patroklos. [4]

blev dræbt af den trojanske prins Hektor, sluttede Achilleus sig igen til de kæmpende for at få hævn. Han dræbte Hektor, og slæbte hans lig omkring Trojas mure.

Mens Troja stod i flammer, dræbte Hektors bror, Achilleus ved at ramme ham med en pil i hælen, hans eneste sårbare punkt, så han døde. Hans søn Neoptolemos overtog hans plads, og viste sig som en lige så stor helt som sin far. Paris blev senere dræbt af Filoktetes. Efter det var blevet bestemt, at Odysseus skulle arve Achilleus' brynje i stedet for Aias, gik Aias amok på en flok får.

Achilleus' genfærd forlangte kong Priamos' datter, Polyxena, som krigsbytte. Pigen blev derfor dræbt ved hans gravsted. Efter klassisk tid blev historien udbroderet til en fredsaftale, hvorved Achilleus skulle have giftet sig med Polyxena; men at Paris i stedet skød og dræbte ham. [5]

Alexander den Store og Achilleus

Akhilleas thniskon (= den døende Achilleus).

Alexander den Stores mors familie regnede officielt Achilleus blandt sine forfædre; og Alexander var opkaldt efter sin morbror. [6] Det første, Alexander den Store foretog sig, da han kom til Asien, var at aflægge et besøg i Troja og lægge en krans på Achilles' påståede grav. Han var optaget af at understrege sin tilknytning til helten for at fremstå som mere græsk, end han egentlig var (Alexander var makedoner) og opnå historisk legitimitet til sin kamp mod perserne. Han lod også en oprører slæbes omkring Gazas mure, sådan som Achilleus havde slæbt Hektor omkring Troja. Efter sigende havde Alexander et skjold, der lignede Achilleus'; og han skal altid have sovet med en udgave af Iliaden under hovedpuden. [7]

Noter

  1. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=akillesh%C3%A6l
  2. ^ Maria Maromataki: Greek mythology (s. 207-8), forlaget Haitali, Athen, 1997
  3. ^ https://www.britannica.com/topic/Troilus-Greek-mythology
  4. ^ John Pinsent: Græske myter og sagn (s. 137) , forlaget Chr. Schibsted, Oslo, 1969
  5. ^ https://www.britannica.com/topic/Polyxena
  6. ^ https://www.historyofroyalwomen.com/olympias/mother-alexander-great-olympias/
  7. ^ Bjarne Riiser Gundersen: "Gåden Aleksander", Morgenbladet 3. december 2004

Eksterne henvisninger

Se også