Hinduisme: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Hinduisme''' er betegnelsen for flere forskellige [[Religion|religiøse]] traditioner med oprindelse i Sydasien (det moderne [[Indien]], [[Sri Lanka]], [[Nepal]], [[Bangladesh]], og historisk også i [[Pakistan]] før indførelsen af Islam<ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime</ref>).
'''Hinduisme''' er(noget med pølser) betegnelsen for flere forskellige [[Religion|religiøse]] traditioner med oprindelse i Sydasien (det moderne [[Indien]], [[Sri Lanka]], [[Nepal]], [[Bangladesh]], og historisk også i [[Pakistan]] før indførelsen af Islam<ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime</ref>).


Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]], [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og Canada lever mange hinduer, primært gamle og nye emigranter fra Indien.
Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]], [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og Canada lever mange hinduer, primært gamle og nye emigranter fra Indien.

Versionen fra 7. nov. 2018, 10:46

Hinduisme er(noget med pølser) betegnelsen for flere forskellige religiøse traditioner med oprindelse i Sydasien (det moderne Indien, Sri Lanka, Nepal, Bangladesh, og historisk også i Pakistan før indførelsen af Islam[1]).

Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og Sydafrika, på Mauritius, Caribien, Europa (især Storbritannien), USA og Canada lever mange hinduer, primært gamle og nye emigranter fra Indien.

I modsætning til buddhisme, kristendom og islam har hinduismen ingen religionsstifter[2][1][3][4]. Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser spundet sammen igennem en lang historisk udvikling.

Hinduismen omfatter også flere(de kan godt lide at pølse på gaden) at former for filosofi, der ofte har et åndeligt fokus[5].

Historie

Hinduistisk sadhu

I den ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 – 500 f.v.t.) var offerkulten i centrum. Ved kulten i hjemmene var føde som smør og brød det typiske offer, i den offentlige kult indgik også dyreofre.

Kulten blev varetaget af præsteklassen (brahmanerne, senere betegnet brahminerne), og i denne opstod gradvist fire tekstsamlinger, Vedaerne, der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer[6][7].

Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget urbanisering og handel opstod nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og asketisk religionsform.

Både Yoga, oprindeligt et system af meditationsøvelser, jainisme og buddhisme opstod i denne periode. Samtidigt formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel (reinkarnation), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen.

Fra ca. 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende gud at slå igennem. Sammen med de to foregående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og på en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme vigtig i tilblivelsen af den normative hinduisme.

En central tekst fra denne tid er Bhagavad Gita, der er guden Krishnas tale til krigeren Arjuna[8]. Det var her det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, som det vi kender som kastesystemet (blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra 1950).

Fra ca. 600 e.Kr. blev den teistiske gudstilbedelse den dominerende form for hinduisme. Centralt står nu også mytologien, der beskriver et mylder af guder og gudinder, og templerne, hvor gudstjenesten foregår.

De vigtigste gudeskikkelser er Vishnu (der inkarnerer sig igen bl.a. som guderne Rama og Krishna), Shiva (der ofte ses afbildet som dansende i en kreds af ild på en dæmon) og gudinderne Durga og Kali.

Hinduistisk kavadi

I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af Indien fra slutningen af det 18. århundrede blev hinduismen præget af forholdet til europæiske ideer.

Frem til uafhængigheden i 1947 taler man om "reformhinduisme". Endelig er det offentlige billede af hinduismen efter ca. 1980 også i stigende grad præget af en politisk hinduisme med udgangspunkt i flere forskellige hindunationalistiske bevægelser. De har fokuseret på en konfrontation med den muslimske og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien, men visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema.

Guder

En ufuldstændig liste:

  • Brahma (Skaberen) Gift med Sarasvati (Visdomsgudinden)
  • Vishnu (Opretholderen) Gift med Lakshmi (Skønheds og Kærlighedens gudinden)
  • Shiva (Både ødelægger og velgører) Gift med Parvati(Energi/Kraft)
    • Murugan
    • Ganesha — visdommens, intelligensens og undervisningens gud.
  • Yama (dødsguden)
  • Indra (Gud af torden og krig)
  • Dyaus (Indras fader og himmelsgud) Gift med Prithvi (Jordens gudinden)
  • Usha (daggry og nordlysene)
  • Agni (ildgud)
  • Vayu (vindgud)
  • Surya (solens gud)
  • Chandra eller Soma (gud af månen)
  • Mitra eller Mithra (gud af venskab)
  • Aryamana (gud af ære)
  • Rudra (gud af vin og vrede)
  • Kama (lidenskab og begær)
  • Kali (dødsgudinden)
  • Krishna (den højeste gud i Krishna hinduisme)

Se også

Referencer

  1. ^ a b Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen, Silje Lyngar 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime
  2. ^ Helle Hinge: Hinduisme (Gyldendal, 2013)
  3. ^ Allan Poulsen: Hinduismen (Systime, 2012)
  4. ^ Carsten Bo Mortensen: Hinduismen (Gyldendal, 2013)
  5. ^ Se: Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet, Anders Dræby, Akademisk Forlag, 2018, kap 2
  6. ^ The Vedas (Book Tree, 2003)
  7. ^ Leif Asmark Jensen: Hinduisme (Gyldendal, 2005)
  8. ^ The Bhagavad Gita. Nilgiri Press, 2007
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Litteratur

  • Gavin Flood, An Introduction to Hinduism, Cambridge University Press, 1996.
  • C.J. Fuller, The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India, Princeton University Press, 1992.
  • Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar. Hinduismens brændpunkt. Systime, 2016
  • Allan Poulsen. Hinduisme. Systime, 2012

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hinduisme&oldid=9726437"