Københavns Universitet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Mellemrumkorrektion
m Tilføjede Kategori:Etableret i 1479 ved hjælp af Hotcat
Linje 157: Linje 157:


[[Kategori:Københavns Universitet| ]]
[[Kategori:Københavns Universitet| ]]
[[Kategori:Etableret i 1479]]

Versionen fra 7. nov. 2018, 22:36

Denne artikel handler om et universitet i København. For andre betydninger af "KU", se Ku.
Københavns Universitet
Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads i København.
Navn på latin Universitas Hafniensis
Grundlagt 1479
Land Danmark Danmark
Sted København
Fakulteter 6 (2017) [1]
Institutter 36
Studerende 38.615 fuldtids (2017) [2]
Akademisk personale 4.597 (2017) [3]
Administrativt personale 4.309 (2015)[3], inkl. teknisk personale
Budget 8,4 mia. kr. (2017)[4]
Adm. direktør/ Rektor Henrik C. Wegener
Formand Mads Krogsgaard Thomsen
Motto Coelestem [5]adspicit lucem
Motto på dansk Den [5]skuer det himmelske lys
Websted www.ku.dk
Hovedbygningen, Frue Plads
Universitetsseglet på Regensen i Krystalgade
Københavns Universitet, Søndre Campus

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste (oprettet 1479) universitet i Danmark og blandt de ældste universiteter i Nordeuropa. Universitetet er placeret på en række forskellige adresser i og uden for København, den ældste del er beliggende i Københavns Indre By.

Universitetets historie

Universitetet blev indviet 1. juni 1479 af kong Christian 1., efter denne i 1475 ved en pavelig bulle havde opnået tilladelse fra pave Sixtus 4. til oprettelsen. Efter tysk forbillede havde universitetet fire fakulteter: teologi, jura, medicin og filosofi.

Frem til reformationen i 1536 var Københavns Universitet en del af den romersk-katolske kirke, og derfor førte Roskildes biskop tilsyn med universtetet. I forbindelse med reformationen overtog statsmagten denne opgave. Indtil statsmagtens overtagelse havde universitetet et vidtgående selvstyre, som bl.a. medførte, at det ikke var underlagt det normale retsvæsen, men derimod havde egne love og domstole og eget ordens- og fængselsvæsen. Fængselscellerne kan stadig besøges i universitetets nuværende kælder ved særlige lejligheder.

Magister Peder Albertsen var universitetets første rektor, og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes. Fra indvielsen i 1479 frem til 2004 blev universitetet ledet af rektor og konsistorium. Ved årsskiftet 2004/2005 blev konsistorium nedlagt og erstattet af en bestyrelse og en ansat ledelse (rektor, prorektor, dekaner og institutledere).

Ledelse

Uddybende Uddybende artikel: Københavns Universitets rektorer

Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, er formand for bestyrelsen. Siden 1. marts 2017 har professor, ph.d. Henrik C. Wegener været rektor for universitetet.

Universitetets opgave

I de første mange år af Københavns Universitets eksistens blev undervisning betragtet som den primære opgave, om end forskning også fandt sted. Efter der i 1788 blev vedtaget en ny universitetsfundats, begyndte der at komme mere fokus på forskning, og med den nye universitetslov i 2003, som stiller nye krav til samspillet med det øvrige samfund, udgør forskning, undervisning og formidling de tre søjler, universitetets virke er baseret på.

Studerende ved Københavns Universitet

Antallet af studerende ved Københavns Universitet er vokset voldsomt igennem tiden. I 1788 havde man omtrent 1.000 studerende og 20 faste undervisere, hvilket frem til 1900 voksede til omtrent 4.000 studerende og 60 undervisere. Den første kvindelige student begyndte i 1877. I dag har universitetet over 40.000 studerende og over 9.000 ansatte.

Studenterrådet ved Københavns Universitet

De studerende på Københavns Universitet har siden 1912 været politisk organiseret i en samlet organisation kaldet Studenterrådet (SR). SR har i historiens løb gennemgået en række ændringer og udfordringer. I starten af 1970'erne startede Moderate Studenter (MS) som en konkurrent til SR. I 1995 fusionerede SR og MS, blev til Forenede Studenterråd og blev i 2005 igen omdøbt til Studenterrådet.

Studenterrådet blev i 1912 oprettet ved kongelig forordning, blev for alvor politisk engagerede i 1930'erne, var med til at starte Studenterrådet på Aarhus Universitet og Danske Studerendes Fællesråd i 1930'erne, var aktiv i modstandskampen under 2. verdenskrig, var med til at igangsætte og gennemføre ungdomsoprøret i 1960'erne og 1970'erne. Mange politikere og erhvervsfolk har deres rødder i Studenterrådet, enten ved Københavns Universitet eller ved et af de andre universiteter.

Fakulteterne og deres historie

Det ældste lektionskatalog for Københavns Universitet for 1537

Ved oprettelsen i 1479 var der som nævnt fire fakulteter: Teologi, Jura, Medicin og Filosofi. I 1675 blev der indført embedseksaminer i teologi, i 1736 i jura, og ved det ny fundats i 1788, blev det indført for alle fakulteter. I 1842 blev universitetes medicinske fakultet slået sammen med Kirurgisk Akademi, og blev til Det Lægevidenskabelige Fakultet. Seks år senere, i 1848, reorganiseredes Det Juridiske Fakultet og blev til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet, og blot to år senere, i 1850 udskiltes Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet af Det Filosofiske Fakultet.

I 1970 blev Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og Det Filosofiske Fakultet blev Det Humanistiske Fakultet. Københavns Tandlægehøjskole og Det Lægevidenskabelige Fakultet integreredes i 1992 til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 1994 genopstod Det Juridiske Fakultet, da dette udskiltes fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Med virkning fra 1. januar 2007 fusionerede Københavns Universitet med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet, som blev universitetets 7. og 8. fakultet. Universitetet havde dermed flere end 5.500 forskere tilknyttet.

1. januar 2012 fusionerede det Det Farmaceutiske Fakultet samt den veterinære del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Samtidig fusionerede den jordbrugs- og fødevarevidenskabelige del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Naturvidenskabelige Fakultet og blev til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA, fusionerede 1. april 2013 med Københavns Universitet og blev et institut på Det Humanistiske Fakultet.[6] [7]

Forhallen i hovedbygningen på Frue Plads

Nuværende fakulteter

Inspirationen fra antikken i hovedbygningens forhal

Forhallen i hovedbygningen på Frue Plads er inspireret af antikken. Det ses blandt andet ved forhallens bagvæg hvor der er flere motiver, der omhandler historien om Prometheus, som skabte mennesket, gav os ilden, blev straffet og til sidst blev befriet.

Derudover er Athenes fødsel afbildet, og dermed videnskabens fødsel. Endelig er Poseidon og Athenes kamp om Attika afbildet på højre væg i forhallen.

Forhallen er udsmykket med korintiske pilastre, dvs. søjler, som er indbygget i væggen, hvorpå der er mytologiske væsener og forskellige dyr og motiver.

De to figurer i forhallen af Athene og Apollon er tydeligt en inspiration fra antikken. Disse repræsenterer henholdsvis videnskaben, Athene, og kunstskab, Apollon. Symbolikken i Athene og Apollons placering ved universitets forhal, ses også i det kendte billede ”Skolen i Athen”, hvor Apollon og Athene også står placeret til henholdsvis højre og venstre.

Københavns Universitet gav folket noget at se op til i form af demokratiet, som fandtes i antikken, og forhallen, inspireret af antikken, er udsmykket med græske guder. Disse symboler fra antikken er tegn på den frie ånd, som var blandt folket.

Internationale universitetsalliancer

Berømte personer tilknyttet universitetet

Tycho Brahe
Kierkegaard
Niels Bohr

Forskere og undervisere

Alumner

Mange af alumnerne har efter deres uddannelse også været beskæftiget som forskere på universitetet.

KU-statsminister-alumner siden Anden Verdenskrig

Se også

Litteratur

  • Svend Ellehøj & Leif Grane (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 14 bind (15 bøger, idet bind 6 er opdelt i to), G.E.C. Gads Forlag, 1979-2005. Storværk der gennemgår universitetets, studenternes og alle fakulteternes historie. Udgivelsen blev iværksat i anledning af universitetets 500-årsjubilæum i 1979, og blev fuldendt i 2005.

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Fakulteter 1. januar 2016
  2. ^ Tal og statistik - studerende
  3. ^ a b Tal og statistik for Københavns Universitet – Personale
  4. ^ [1]
  5. ^ a b Mottoet ses over hovedindgangen til universitetet, over hvilken kan ses en skulptur af en ørn. Det er denne ørn, den henviser til. Ørnen kan tolkes som symbol på mennesket, når det stræber efter oplysning.
  6. ^ RSLIS – Royal School of Library and Information Science
  7. ^ Det Informationsvidenskabelige Akademi
  8. ^ http://www.iaruni.org/about/about-iaru
  9. ^ LERU expands its membership
  10. ^ LERU

Koordinater: 55°40′47.42″N 12°34′20.73″Ø / 55.6798389°N 12.5724250°Ø / 55.6798389; 12.5724250

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Københavns_Universitet&oldid=9727070"