Demeter (gudinde): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
stavefejl
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Eleusis2.jpg|thumb|Den [[de eleusinske mysterier|eleusinske trio]]; <br />Demeter, [[Triptolemos]] og [[Persefone]], <br />på et marmor basrelief fra [[Eleusis]], ([[440 f.Kr.|440]]–[[430 f.Kr.]]), opbevaret på [[Athen]]s national-ærkæologiske museum.]]
[[Fil:Eleusis2.jpg|thumb|Den [[de eleusinske mysterier|eleusinske trio]]; <br />Demeter, [[Triptolemos]] og [[Persefone]], <br />på et marmor basrelief fra [[Eleusis]], ([[440 f.Kr.|440]]–[[430 f.Kr.]]), opbevaret på [[Athen]]s national-ærkæologiske museum.]]
{{harflertydig|Demeter}}
{{harflertydig|Demeter}}
'''Demeter''' ([[attisk græsk|attisk]]: Δημήτηρ / Dēmētēr, [[Dorisk (dialekt)|dorisk]] Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af [[Rhea (mytologi)|Rhea]] og [[Kronos]], og således søster til [[Hades]], [[Poseidon]], [[Zeus]], [[Hera]] og [[Hestia]]. Hun er korngudinde og beskytter af landbruget. Gudinde i [[de eleusinske mysterier]]. Ofte kendetegnet i kunst ved fakkel, scepter, aks og [[kalathos]] (høj hat)
'''Demeter''' ([[Attika|attisk]]: Δημήτηρ / Dēmētēr, [[dorisk]] Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af [[Rhea (mytologi)|Rhea]] og [[Kronos]], og således søster til [[Hades]], [[Poseidon]], [[Zeus]], [[Hera]] og [[Hestia]]. Hun er korngudinde og beskytter af [[landbrug]], som det fremgår af hendes navn (''De'' = jord, ''meter'' = mor). I [[Arkadien]] kaldtes hun '''Deo''', og blev dyrket i skikkelse af en [[bronze]]statue med kvindekrop og hestehoved, sandsynligvis med tanke på [[myte]]n om hendes affære med sin bror Poseidon, hvor hun forvandlede sig til en hoppe for at undgå hans tilnærmelser. Han forvandlede sig så til en hingst og parrede sig med hende; sammen fik de føllet Areion eller, i en anden version, '''Desponea''', der holdt til i underverdenen. Demeter nævnes knapt af [[Homer]], men var en af grækernes ældste guder. Især beskyttede hun [[hvede]]n. <ref>Maria Mavromataki: ''Greek mythology'' (s. 69), forlaget Haitali, Athen, 1997 </ref>


Gudinde i [[de eleusinske mysterier]]. Ofte kendetegnet i kunst ved fakkel, scepter, aks og ''kalathos'' (høj hat).
Demeter betyder moder, og derfor tyede hendes navn som jordens moder. Selvom myten lægger vægt på moderbegrebet, lægger den dog ikke vægt på moderbegrebet til jorden, men moderbegrebet i forhold til hendes datter; ''Kore'' ([[Persefone]]).
Demeters forhold til sin datter var så tæt (intimt), at de ofte blev kaldte for ”gudinde parret”.


Demeter betyder moder, og derfor tyede hendes navn som jordens moder. Selvom myten lægger vægt på moderbegrebet, lægger den dog ikke vægt på moderbegrebet til jorden, men moderbegrebet i forhold til hendes datter; '''Kore''' (= pige, datter - men hendes rigtige navn var [[Persefone]]). Mor og datters forhold var så tæt, at de ofte blev kaldt for "gudindeparret".
Hun er knyttet til jorden, det fremgår af hendes tilnavn i Olympia, der hed hun Kamyne som betyder den jordiske.

Demeters [[tilnavn]] i Olympia var '''Kamyne''', som betyder den jordiske.


Demeter blev accepteret i den olympiske gudekreds som jordisk. Mens Demeters datter derimod blev udskilt fra moderen og blev underjordisk. Demeter ledte i adskillige dage efter sin elskede datter, indtil [[solgud]]en [[Helios]] fortalte hende, hvor hendes datter var. Da han fortæller hende sandheden, bliver hun meget skuffet over Zeus’s medvirken. Hun beslutter sig for ikke at opsøge [[Olympen]] nogen tid. Hun sidder trist ved en brønd, hvor to kongedøtre byder hende velkommen i deres hus. Her hjælper hun med at passe den spæde kongesøn, og én af kongedøtrene får hende til at smile igen. Det menes at Demeter giver drengen evnen til at få kornet til at gro. Demeter er så glad for den lille dreng, at hun vil gøre ham udødelig, men drengens mor ser en aften dette, og bliver forskrækket. Demeter befaler herefter beboerne i [[Eleusis]] at bygge et tempel og dyrke hende dér.
Demeter blev accepteret i den olympiske gudekreds som jordisk. Mens Demeters datter derimod blev udskilt fra moderen og blev underjordisk. Demeter ledte i adskillige dage efter sin elskede datter, indtil [[solgud]]en [[Helios]] fortalte hende, hvor hendes datter var. Da han fortæller hende sandheden, bliver hun meget skuffet over Zeus’s medvirken. Hun beslutter sig for ikke at opsøge [[Olympen]] nogen tid. Hun sidder trist ved en brønd, hvor to kongedøtre byder hende velkommen i deres hus. Her hjælper hun med at passe den spæde kongesøn, og én af kongedøtrene får hende til at smile igen. Det menes at Demeter giver drengen evnen til at få kornet til at gro. Demeter er så glad for den lille dreng, at hun vil gøre ham udødelig, men drengens mor ser en aften dette, og bliver forskrækket. Demeter befaler herefter beboerne i [[Eleusis]] at bygge et tempel og dyrke hende dér.
Linje 14: Linje 15:
== Mysteriereligionen i Eleusis ==
== Mysteriereligionen i Eleusis ==
Mysteriereligionen i den græske by [[Eleusis]] i [[Attika (region)|Attika]] er den ældste kendte. Ifølge den [[homeriske hymner|homeriske hymne]], [[Demeterhymnen]], indstifter Demeter mysteriereligionen i Eleusis efter at have fået sin elskede datter tilbage.
Mysteriereligionen i den græske by [[Eleusis]] i [[Attika (region)|Attika]] er den ældste kendte. Ifølge den [[homeriske hymner|homeriske hymne]], [[Demeterhymnen]], indstifter Demeter mysteriereligionen i Eleusis efter at have fået sin elskede datter tilbage.

== Noter =
<References />


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 10. nov. 2018, 20:21

Den eleusinske trio;
Demeter, Triptolemos og Persefone,
på et marmor basrelief fra Eleusis, (440430 f.Kr.), opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum.
For alternative betydninger, se Demeter. (Se også artikler, som begynder med Demeter)

Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia. Hun er korngudinde og beskytter af landbrug, som det fremgår af hendes navn (De = jord, meter = mor). I Arkadien kaldtes hun Deo, og blev dyrket i skikkelse af en bronzestatue med kvindekrop og hestehoved, sandsynligvis med tanke på myten om hendes affære med sin bror Poseidon, hvor hun forvandlede sig til en hoppe for at undgå hans tilnærmelser. Han forvandlede sig så til en hingst og parrede sig med hende; sammen fik de føllet Areion eller, i en anden version, Desponea, der holdt til i underverdenen. Demeter nævnes knapt af Homer, men var en af grækernes ældste guder. Især beskyttede hun hveden. [1]

Gudinde i de eleusinske mysterier. Ofte kendetegnet i kunst ved fakkel, scepter, aks og kalathos (høj hat).

Demeter betyder moder, og derfor tyede hendes navn som jordens moder. Selvom myten lægger vægt på moderbegrebet, lægger den dog ikke vægt på moderbegrebet til jorden, men moderbegrebet i forhold til hendes datter; Kore (= pige, datter - men hendes rigtige navn var Persefone). Mor og datters forhold var så tæt, at de ofte blev kaldt for "gudindeparret".

Demeters tilnavn i Olympia var Kamyne, som betyder den jordiske.

Demeter blev accepteret i den olympiske gudekreds som jordisk. Mens Demeters datter derimod blev udskilt fra moderen og blev underjordisk. Demeter ledte i adskillige dage efter sin elskede datter, indtil solguden Helios fortalte hende, hvor hendes datter var. Da han fortæller hende sandheden, bliver hun meget skuffet over Zeus’s medvirken. Hun beslutter sig for ikke at opsøge Olympen nogen tid. Hun sidder trist ved en brønd, hvor to kongedøtre byder hende velkommen i deres hus. Her hjælper hun med at passe den spæde kongesøn, og én af kongedøtrene får hende til at smile igen. Det menes at Demeter giver drengen evnen til at få kornet til at gro. Demeter er så glad for den lille dreng, at hun vil gøre ham udødelig, men drengens mor ser en aften dette, og bliver forskrækket. Demeter befaler herefter beboerne i Eleusis at bygge et tempel og dyrke hende dér.

Demeter er stadig ikke forsonet med de olympiske guder og hun har ej sin datter endnu. Hun strejker, dvs. hun gør så intet korn vil spire. Det medfører, at folk sulter, så griber Zeus ind og sender guder ned for at tale hende til fornuft. Da det ikke hjælper, sender han Hermes til Hades for at hente Demeters datter. Dette sker så, men datteren vil aldrig kunne glemme dødsriget, fordi hun spiste af granatæblet fra Hades. Moder og datter forenedes endeligt, og straks voksede kornet igen. Da datteren Kore havde spist af granatæblet (blev del af dødsriget), kunne hun kun leve 2/3 af sit liv i Olympen. Og 1/3 i dødsriget, mens alle andre guder lever hele deres liv i Olympen.

Mysteriereligionen i Eleusis

Mysteriereligionen i den græske by Eleusis i Attika er den ældste kendte. Ifølge den homeriske hymne, Demeterhymnen, indstifter Demeter mysteriereligionen i Eleusis efter at have fået sin elskede datter tilbage.

= Noter

  1. ^ Maria Mavromataki: Greek mythology (s. 69), forlaget Haitali, Athen, 1997

Eksterne henvisninger