Statskundskab

Statskundskab eller politologi (latin: læren om staten, engelsk: political science) er en disciplin, der dækker over de samfundsvidenskabelige områder offentlig politik, og -forvaltning, komparativ politik, politisk teori og international politik herunder politisk indflydelse, politisk beslutningstagen, det politiske system, offentlig ret og økonomi.

Emner

Statskundskab har til formål at skaffe indsigt i (og forståelse af) staters forhold,

• dels forholdet mellem stater indbyrdes (international politik),
• dels staters indre forhold (Samfundslære).

Udgangspunktet herfor er fastlæggelse af statens egenart eller, sagt med andre ord, statsorganismens sammensætning og afgrænsning. Man kan i hovedsagen skelne mellem følgende grund- eller arketyper:

• bystaten,
• nationalstaten,
• forbundsstaten,
• imperiet.

Del- eller underområder i statslegemet kan tilsvarende underinddeles efter deres forhold (fx graden af handlefrihed) i forhold til centralstyret.

International politik

Forholdet mellem stater indbyrdes kan belyses på tre niveauer:

• systemniveau,
• statsaktørniveau,
• beslutningstagerniveau.

Ved systemniveau forstås de overordnede sammenhænge eller magtstrukturer – samvirker eller omvendt modsætninger – som stater eller grupper af stater ordner sig og indgår i. Eksempelvis kan verden inden 2. verdenskrig betegnes som oligopolær, idet flere stormagter (England, Frankrig, Tyskland, Italien, Sovjetunionen, Japan, USA) medvirkede til at sætte den politiske dagsorden. Derimod kunne verden under "den kolde krig" betegnes som bipolær, idet USA og SSSR stod som ledere af hver sin statspolitiske "blok" og over for hinanden i et modsætningsforhold, mens andre lande enten sluttede sig til den ene af blokkene eller spillede disse ud mod hinanden.

Ved statsaktørniveauet forstås staternes holdninger og handlinger i internationale (af "inter" = mellem og "national" = stat) spørgsmål, fx en konflikt eller en krig – eller omvendt samvirke for at løse fælles problemer.

Ved beslutningstagerniveau forstås de ledende statsfolks måde (baggrund for) at træffe valg og beslutninger på, blandingen af statslige og personlige motiver (herunder erfaringer og personlige holdninger).

Samfundslære

Staternes indre forhold omfatter blandt andet:

• styreformer (statens overhoved(er) eller mangel på samme),
• myndigheder (offentlig forvaltning, embedsvæsenets indretning),
• lovgivnings- og beslutningsmagt, herunder beslutningstagerprocessers forløb (i regering og/eller folkevalgt forsamling),
• befolknings indflydelse på statsstyrelsen (herunder ved valg og debatter) og deres bevæggrunde (fx i form af vælgerundersøgelser),
• borgerrettigheder (for samfundets undersåtter),
• økonomisk system,
• politiske ideologier eller tankesæt om samfundets indretning og værdiernes forvaltning,
• retspleje.

Statskundskabsteori

Over for de undersøgelser, der vedrører faktisk forekommende begivenheder, står sådanne, som angår de teoretiske rammer for de værdipræmisser, der lægges til grund for statsindretningen i alle dens former.

Uddannelse

Som selvstændig videnskabelig disciplin har international politik eksisteret siden Versailles-konferencen i 1919, hvor det blev besluttet at oprette institutter på området i USA og Storbritannien. Det var dog først efter 2. verdenskrigs afslutning, at studiet udviklede sig til en accepteret akademisk disciplin, der i teori- og metodevalg klart afgrænsede sig fra beslægtede humanistiske fagområder. Hermed blev faget knyttet til de øvrige samfundsvidenskabelige fagområder, der – bort set fra de gamle fag jura og økonomi – ligeledes etableredes i løbet af 1960’erne. Karakteristisk for samfundsvidenskaben er modelbygning og anvendelsen af teorier, der sigter mod at forklare lovmæssigheder.

Statskundskabsuddannelse i Danmark

Danmarks første institut for statskundskab, hvor international politik var et selvstændigt element i uddannelsen, blev oprettet ved Aarhus Universitet i 1964.

Den, som har en kandidatgrad i statskundskab fra et dansk universitet, kan kalde sig cand.scient.pol. Titlen cand.adm.pol. brugtes også i en årrække, men tildeles ikke længere. En statskundskabsstuderende kaldes stud.scient.pol., mens en bachelorgrad i statskundskab kaldes en B.Sc.pol..

I Danmark udbydes statskundskabsuddannelsen på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet i Odense og en uddannelse herfra giver titlen cand.scient.pol. Der udbydes dog på Roskilde Universitet og Aalborg Universitet nært beslægtede uddannelser i forvaltning (RUC) og Politik & Administration (AAU). Kandidater uddannet herfra får titlen cand.scient.adm..

Bemærk at cand.polit. er betegnelsen for en kandidat i økonomi fra Københavns Universitet.

Kendte danskere med titlen cand.scient.pol.

- Svend Auken

- Bertel Haarder

- Morten Østergaard

- Anders Samuelsen

- Bjarne Corydon

- Nicolai Wammen

- Dan Jøgensen

- Helle Thorning-Schmidt

- Lotte Rod

- Camilla Hersom

- Pernille Rosenkrantz-Theil

- Astrid Krag

- Rosa Lund

- Zenia Stampe

- Ane Halsboe-Jørgensen

- Anne Sina

- Jeppe Bruus

- Charlotte Dyremose

- Simon Kollerup

- Martin Geertsen

- Pia Olsen Dyhr

- Brian Mikkelsen

- Helge Jacobsen

Litteratur

• Birthe Hansen og Carsten Jensen (red.): Grundbogen i statskundskab; Akademisk Forlag, København 1998
• Københavns Universitetsbiblioteks LibGuide til politologi

Eksterne henvisninger

• Kjell A. Eliassen & Mogens N. Pedersen: "Omkring studiet af nogle centrale politiske institutioner i Danmark: Et skandinavisk perspektiv" (Politica, Bind 16; 1984)
• Max Kruse: "Begrebet "Den Ny Økonomiske Verdensorden"" (Politica, Bind 10; 1978)
• Ole Nørgaard Madsen: "Forvaltningslærens placering – teoretisk og praktisk" (Politica, Bind 6; 1973)
• Mogens N. Pedersen: "Nogle forskningspolitiske fodnoter til beretningen om behavioralismens gennembrud i statskundskaben" (Politica, Bind 5; 1972)
• Mogens N. Pedersen (anmeldelse af:) "Birthe Hansen og Carsten Jensen (red.): Grundbogen i statskundskab; Akademisk Forlag, København 1998 (Politica, Bind 31; 1999)
• Erik Rasmussen. "Statskundskab og historie" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 7; 1966)
• Michael Roskin, Robert L. Cord, James A. Medeiros, and Walter S. Jones, 2007, Political Science: An Introduction (New York: Prentice Hall).
• Schram, Sanford F. and Brian Caterino, 2006 eds., Making Political Science Matter: Debating Knowledge, Research, and Method. New York and London: New York University Press.
• Mette Skak: "Sovjetunionens politik over for Østeuropa" (Politica, Bind 22; 1990)

Se også

• Geopolitik
• Institut for Statskundskab (Aarhus Universitet)
• Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Wikimedia Commons har medier relateret til: Statskundskab